Gemt godt af vejen i et stille bolig kvarter for enden af en blind vej ligger der et shrine der hedder Sasuki Inari. Det er et gammelt shrine der kan dateres tilbage til 1395. Det har en lidt speciel historie som der er 2 variationer af. Sasuki Inari er bygget efter ordre af Kamakuras første shogun Minamoto Yoritomo. Inden han bliver shogun var han i eksil på havløen Izu. En nat har han en drøm hvor en hvid ræv kommer til ham og fortæller ham hvornår det vil være et godt tidspunkt for ham at angribe Kamakura så han kan vinde magten. Det er den ene variation, den anden variation er at det er en gammel mand der kommer til ham i drømmen og fortæller Minamoto Yoritomo hvornår han skal angribe. Men når man besøger Sasuki Inari vil man hurtig opdage hvilken variation der er mest populær, stedet er nemlig fyldt med tusind vis af hvide ræve.
Stedet er ikke så stort og det er heller ikke særlig meget besøgt, for det kan godt være lidt svært at finde, hvis man ikke lige ved hvor det er man skal gå hen. Men det er værd at lede efter og besøge for det er meget anderledes end andre shrine i Kamakura.
Går man op bag ved kommer man op til den vandre sti der fører hen til Den Store Buddha, cirka 2 km derfra. Det er ikke en speciel krævende rute og vil kunne klares af de fleste der ikke har problemer med benene.
Et alter fyldt med hvide ræve. De er hellige og må ikke fjernes.
Mange af de hvide ræve er meget gammel og bærer tydelig
præg af det.
Der står hvide ræve over alt og nogen steder skal man virkelig se efter hvor man træder. I huler bag stedet og på stien op til vandrestien står der hvide ræve.
Jeg kan rigtig godt lide stedet, det har en speciel charme som man ikke finder andre steder i Kamakura og så skiller det sig virkelig ud samlignet med andre templer og shrines i Kamakura og eftersom der er 165 helligedomme i Kamakura er det godt at skille sig ud så man kan huske stedet og ikke blander det sammen med andre steder, som jeg godt nogen gange kan gøre hvis jeg har besøgt lidt for mange steder på samme dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar