I dag er det den 13. december og dermed Santa Lucia dag, men hvem var egentlig denne Santa Lucia og hvorfor er der en dag opkaldt efter hende og hvor kommer kransen med lys ind i billedet. Det er det nok de færreste der rent faktisk ved. Jeg har selv gået Lucia optog for uendelig mange år siden engang i 1980'erne må det have været i folkeskolen hvor det er tradition for at en klasse går Lucia optog den 13. december.
Vi lærte selvfølgelig sangen, men jeg mindes ikke vi fik noget at vide om hvem denne Lucia var og hvor traditionen stammer fra. Så på denne Lucia dag synes jeg det var passende af finde ud af hvem hun rent faktisk var og hvorfor vi fejre Lucia dag.
Vi skal langt, meget langt tilbage i historien og vi skal til Italien, nærmere betegnet byen Siracusa på Sicilien og året er 283. Her fødes der en lille pige i en meget velhavende familie og hun får navnet Lucia. i en ung alder bliver hun omvendt fra Romerrigets religion til kristendom og det er det der senere skal komme til at koste hende livet.
På denne tid hedder Romerrigets kejser Diocletian og det er normalt at man skal ofre til Kejseren, men det nægtede de kristne fordi man som kristen kun anser en Gud. Det resulterede i forfølgelse og udrenselse af kristne, fordi de blev anset som farlige og en fjende af Romerriget. Som konsekvens blev Kristendommen forbudt. Det var en love der blev brutalt håndhævet og resultatet var tortur og sener henrettelse hvis man blev angivet. Som følger af dette lever mange kristne et liv i skjul under byen i katakomberne. Disse mennesker var afhængig af hjælp fra kristne der stadig boede oppe i byen og Lucia var et af de mennesker der hjalp de kristne der måtte leve i skjul. Om natten bevægede hun sig ud for at bringe mad til de skjulte kristne og for at kunne finde vej bar hun på hovedet en krans med lys i. Det var et farligt job, for blev hun opdaget var det lig med døden.
En nat hun er ude bliver hendes mor alvorligt syg og Lucia er knust af sorg. Hun opsøger derfor den hellige Agathes grav og beder og lover at hvis hendes mor bliver rask vil hun vie hele sit liv til Kristus.
Da hun kommer hjem er moren mirakulæst blevet helbredt. Det styrker Lucias tro og hun står ved sit løfte indtil sin unge død. Som det jo var skik dengang var Lucia nemlig blevet lovet væk til en rig og velset romersk familie. Et løfte som Lucia nægter og hun nægter fast at indgå giftemål med den romerske mand. Den romerske mand bliver rasende, han ser hendes grund som en trusel mod det Romerske rigt og tager hævn ved at melde hende som kristen.
Lucia bliver pågrebet, først får hun muligheden for at ofre til Kejseren, men det nægter hun og hun bliver dømt skyldig.
I første omgang skal hun sendes til et bordel, men da hun hører dette river hun sine øjne ud for ikke at friste de unge mænd, men på mirakuløs vis vokser der nye øjne frem hver gang hun river dem ud. Hun kommer dog aldrig på bordel fordi hun er beskyttet af guddommelige kræfter. Hun bliver derfor udsat for tortur og dømmes til at brænde på bålet, men heller ikke ildens flammer kan skade hende. Det får dommeren til at tage sit svær og stikke hende. Hun dør den 13. december år 304.
Santa Lucia ses ofte afbildet med et fad med øjne på.
Det er fordi hun er skytshelgen for blinde og mennesker med
øjen problemer.
Efter reformationen i 1536 holdet danskerne op med at fejre Lucia-natten, men under besættelsen vinder skikken frem igen. Lucia er hende der bærer lyset ind i mørke tiden og besættelsen var jo en meget mørk tid i Danmark. Derefter har skikken bredt sig igen i Danmark.
Lussekat eller Luciabrød er også en svensk tradition der knytter sig til den 13.december, Luciadag.
Det er gærbrød der er tilsat safran og snoet eller flettet.
Luciabrød.
75 gram smør
1 1/2 dl mælk
25 gram gær
1 tsk sukker
1/4 tsk safran tråde
1 æg
1/2 tsk salt
400 gram mel
Æg til pensling og korender til pynt.
Smelt smøret i en gryde og tilsæt mælk. Stød sukker og safran i en morter indtil safran er helt knust.
Rør det i smør/mælke blandingen. Udrør gæren heri. Tilsæt mel og ælt det til en dej. Stil det til hævning i 30 minutter.
Slå dejen ned og del den i 12 dele. Tril stykkerne ud til lange pølser og sno eller flet dem.
Luciabrødene lægges på en bageplade med papir. Pensel med æg og pynt med korander.
Bages ved 225° i 12 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar