Som de fleste nok har fundet ud af er jeg amatør fotograf og jeg har mit kamera med stort set hver gang jeg går ud af døren. Man ved jo aldrig hvad man kan rande ind i af interesante ting.
Jeg har med tiden lært af bitter erfaring at det at tage billeder ikke altid er lige nemt. For at få et godt billede er der en del grundliggende ting man er nødt til at sætte sig ind i. Ikke kun hvordan ens kamera fungere, men også om komposition og linjer i et billede. Så jeg bruger også meget tid på at læse om billeder og ikke kun hvordan mit kamera fungere.
Jeg har aldrig gjort det helt store i portrætter og det at tage billeder af andre mennesker i det hele taget. Jeg har svært ved at rette mit kamera mod andre fordi jeg føler jeg overskrider en grænse.
Jeg har altid taget billeder i farver, men for et stykke tid siden læste jeg en artikel om at tage billeder af mennesker i sort og hvid. Det der slog mig mest og som jeg har gået og tænkt meget over er at hvis man tager billeder af personer i farver er det deres tøj man tager billede af, men hvis man tager det i sort og hvid er det sjælen man tager billede af.
Jeg kan godt se der er stor forskel på et portræt i forhold til om det er i farver eller sort/hvid. Jeg er nået dertil hvor jeg synes det faktisk er pænest i sort/hvid. Man opfatter et billede meget forskelligt i forhold til om det er i farve eller sort/hvid. Det har jeg egentlig ikke tænkt så meget over før, men nu hvor jeg har været ude og afprøve det synes jeg faktisk der er meget sandt i det.
Jeg vil prøve at komme til at tage flere billeder af mennesker, men det vil blive i sort/hvid for det fungere bare bedre synes jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar