Translate

lørdag den 7. juni 2014

Regn sæson.

Ando Hiroshige (1797-1858) Regn over Ohashi Broen (1857).
Billedet stammer fra den serie der hedder 100 berømte scener fra Edo.


Regn sæsonen er startet her i Japan. Vi kalder det Tsuyu. Regn sæsonen var omkring 1 1/2 mdr og derefter bliver det ekstremt varmt og luftfugtigheden meget høj. Nogen gange kan det føles som om man har været i bad med tøj på efter at have været udendørs i bare 1/2 time. Det er svært at forestille sig hvor klamt det egentlig er hvis man aldrig har oplevet det. Jeg kan da også huske jeg led gevaldigt den første sommer jeg skulle igennem det. Men nu går det bedre med det selv om jeg stadig synes det er klamt og klæbende. Jeg har ofte spurgt japanerne om man nogen sinde bliver vandt til det og de har alle svaret nej. Så jeg tror bare det er noget man skal have overstået og så se frem til efteråret hvor det igen bliver til at trække vejret og opholde sig udendørs.
Nu regner det jo ikke hver dag i regn sæsonen, selv om det i skrivende stund har regnet i snart 3 dage nu mere eller mindre uafbrudt og der er ikke de store udsigter til det stopper lige foreløbet.
Jeg er egentlig ikke så glad for regn sæsonen. Hvert år er der et sted hvor der kommer så meget regn at der er massive oversvømmelser, folk må flygte fra hus og hjem p.g.a mudderskred og nogen mister ligefremt livet. Det første år jeg var her var det i Niigata som ligger ikke så langt fra Nagano. I det område ligger en af Japans største floder og den gik over sine bredder med enorme jordskred til følger. Forrige år var det i Kumamoto på Kyusho hvor det regnede i over 1 uge uden ophold, det skete cirka 1 uge efter jeg var der på ferie med min mand og svigerfar. Det berørte mig meget for jeg kunne jo se på Tv at det var alle de steder vi lige havde været. Og sidste år var det mit højt elskede Kyoto det gik ud over hvor gaderne bogstaveligt talt stod under vand og folk måtte flygte fra vandmasserne og deres hjem. 
Jeg kan ikke lade vær med at spekulere over hvor det mon bliver oversvømmelse i år. For jeg er udemærket godt klar over at det ikke er et spørgsmål om hvis men hvor og hvornår. Så vi må bare vente og se hvad der sker. Indtil vidre kan jorden og kloarkkerne godt tage fra mens regnen bare siler ned i stride strømme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar