Translate

mandag den 9. juni 2014

At rejse er at leve.




At rejse er at leve, sådan sagde den kære digter H.C Andersen engang og man kan jo ikke andet end at give ham fuldstændig ret.
Men hvordan får man råd til det. Det er mig og min mand ofte blevet spurgt om fordi vi kun har 1 1/2 indkomst men ofte er på turer og rejser 1-2 gange om året.
Der er mange ting man kan gøre for at spare penge sammen til at rejse og det er egentlig ikke så svært når man først får det gjort til en rutine.

Indkøb.
Her kan der være mange penge at spare. Har du nogensinde prøvet at skrive ned hvad du køber på 1 uge eller 1 mdr. Du vil blive overrasket over hvor meget der går til impulskøb.
Jeg laver altid en menu plan for 1 uge, så jeg ved lige præcis hvad jeg skal købe ind i supermarked. På den måde undgår jeg for mange impulskøb og jeg undgår at ende med at smide en masse mad ud fordi det så så godt, men jeg fik det ikke lige brugt. At smide mad ud er det samme som at smide penge ud. Penge du kunne have lagt til side til at rejse for.

Tøjindkøb.
Vi har alle brug for tøj. Men tøj behøves ikke være dyrt mærketøj for at være pænt. Jeg har aldrig været til mode og mærketøj, bare man er pæn og ren i tøjet er jeg godt tilfreds og det har også gennem tiden sparet mig en masse penge. Det jeg mener er helt ærlig hvem har brug for et par højhælet sko til 2000 kr fordi de har et bestemt navn, hvor tit vil du rent faktisk bruge dem eller ender de med at samle støv i skabet. Køb det tøj du har brug for og ved du kommer til at bruge, det samme med sko.

Bo til leje.
At bo i en lejlighed er ofte billigere end at bo i et hus. Et hus har mange vedligelsesholdelse udgifter, det har en lejlighed ikke det står udlejer nemlig for.  Skulle du få brug for at komme af med din bolig er det meget nemmere med en lejebolig end et hus du ejer. Tænk over hvordan du indretter dig. Ikea har et lige så stort møbel udvalg som BoConcept, men der er stor forskel på prisen.
Hvor ofte ser du TV? Der kan også være mange penge at spare ved ikke at have tv og skulle betale for forskellige tv-pakker. Nu til dags kan man se tv og hente film på computeren, så er det egentlig nødvendig at have et tv man skal betale licens for i dyre domme.

Bil.
Hvis man bor inde midt i byen har de fleste ikke brug for en bil. Det kan måske være svært at finde en ledig parkerings plads og benzin er dyrt for slet ikke at tale om alle de andre skatter og udgifter der følger med når man har en bil. Jeg har aldrig selv haft bil, ja jeg har ikke engang kørekort. Og skal jeg være helt ærlig så har jeg heller aldrig savnet det. Vi har en bil nu fordi min mand skal bruge den til at komme på arbejde, fordi hans morgenvagter starter så tidligt at han ikke ville kunne nå det i tide med offentlig transport. Ud over det står den mest bare ude i indkørslen fordi det er nemmere at bruge offentlig transport når vi skal noget og det er også billigere fordi man i storbyerne skal betale for at parkere. Det er utroligt hvor hurtig man bliver afhængig af en bil. Men prøv at tænke tilbage på tiden før du havde bil, du kom jo stadig rundt enten på cykel eller ved at gå.

Der er mange andre måder man kan spare penge på, men jeg tror dem jeg her har nævnt er der man kan spare mest med lidt planlægning. Og ja det kræver planlægning og vaner. Læs tilbudsaviserne og lav en menuplan efter hvad der er på tilbud. Sørg for at have spist inden du handler ind så du ikke er sulten og bliver fristede til at købe en masse ekstra. Gå og brug cykel så meget så mulig så du kan behøves at betale for at gå i fitnesscenter, men stadig får motion. Bag dit eget brød og lig i fryseren, det er langt billigere end bagerens.
Det kan godt være det alt sammen lyder meget krævende og anstrengende, men det er vejen frem hvis man vil have råd til at rejse.

Jeg ved egentlig ikke hvornår jeg blev bidt af at rejse, for jeg har altid haft lysten det er bare først efter jeg mødte min mand at jeg for alvor fik gang i rejseriet.
Jeg kan huske jeg som lille omkring 7-8 år spurgte min far om hvor stor verden var og han viste mig et verdenskort i et atlas. Jeg tror egentlig jeg blev bidt der for jeg har siden da haft en uendelig nysgerrighed for hvad alle de navne på kortet indehold og en af mine ynglings beskæftigelser var at sidde og kigge på alle de forskellige lande og bynavne.
Jeg har aldrig rejst med mine forældre selv om jeg gerne ville og flere gange har spurgt, det var bare ikke noget der blev brugt penge på og jeg ved egentlig ikke hvorfor for at rejse er fantastiske minder for livet.
Jeg rejste ikke alene som ung. Jeg blev drillet og mobbet meget i skolen, så jeg har aldrig haft modet og selvtilliden til at rejse ud alene og møde nye mennesker. Desuden havde jeg ingen erfarring og vidste ikke hvordan man gjore eller skulle gribe det an.
Min mand er det totalt modsatte af mig. Han var omkring 4 mdr. da han var ude at rejse første gang. Selvføldig kan han ikke huske noget fra de første år, men han har rejst med sine forældre stort set hvert år indtil de blev skildt og derefter rejste han med venner eller alene. Han har aldrig haft problemer med at rejse alene for han har fået erfarringen ind med modermælken.
Idag er jeg af den mening at penge skal rejses op, jeg føler jeg har en masse der skal indhentes fordi jeg først begyndte at rejse for omkring 7 år siden da jeg blev gift.
Man lærer så meget af at rejse og det giver sjove minder der varer resten af livet. Mange vil nok sige jeg har forandret mig de sidste 7 år siden jeg blev gift. Personligt vil jeg sige jeg hviler mere i mig selv og mit sande jeg endelig er begyndt at vinde over den maske jeg har båret på det meste af mit liv. At rejse har lært mig meget om hvem jeg egentlig selv er og hvordan jeg reagere på uventede ting i uvante omgivelser. Jeg vil rejse og tage på ture indtil den dag jeg dør. Jeg tror slet ikke jeg kunne lade vær. Jeg forstår ikke de mennesker der aldrig tager nogen steder og kommer ud og oplever noget. En rejse behøves jo ikke at være flere 1000 km væk, det kan jo bare være til nabo landet eller en anden del af ens eget land. Bare man komme væk fra ens vante omgivelser og får nye imput og oplevelser.
Hvor går næste rejse til ?? jo den går så men til Danmark om en lille mdr. tid. Jeg har ikke holdt sommer i Danmark siden jeg flyttede til Japan og jeg savner lange lyse nætter, at plukke jordbær og spise gammeldags krammerhuse. Hvor næste rejse derefter skal gå hen kan nå at ændre sig mange gange endnu for verden er stor og der er mange steder jeg ikke har været endnu.

Hvor går din næste rejse hen ??

2 kommentarer:

  1. Hej Inger-Marie
    Det er så sandt som det er sagt, at rejse er at leve, Jette og mig også rejse meget siden vi mødte hinanden i 87. Jeg har det bedst når jeg holder sommerferie i udlandet, det har mest været Europa og USA, så vi glæder os til at kunne tage hul på Østen til næste år. Kva Jette sygdom kommer vi ikke nogen steder i år. Det er rigtigt der er mange steder man kan spare i hverdagen for at ligge penge til side.
    Hvornår påtænker du at skrive en bog. Det kan være vi kunne nå at mødes mens du er hjemme.
    De bedste sommerhilsner fra Thurø

    SvarSlet
  2. Hej Kenneth, ja jeg har altid misundet jer at I har rejst så meget sammen.
    Jeg har nu ikke tænkt på at skrive en bog. Alt hvad jeg har på hjertet og gerne vil fortælle gør jeg jo her.
    Ja, det kunne være hyggeligt hvis vi kunne mødes mens jeg er hjemme. Det er længe siden :-)
    Knus betsøs.

    SvarSlet