Translate

onsdag den 11. juni 2014

Kanin cafe.




Regntiden har sat massivt ind, især her i Tokyo området så det gælder om at finde på nogle indendørs ting at foretage sig så man ikke ender med at sidde og trille tommelfinger og blive deprimeret over regnen.
I Japan findes der mange cafeer, det er der ikke noget nyt eller underligt i. Det der er lidt anderledes er at mange af disse cafeer har et bestemt tema og dermed er meget anderledes end almindelige cafeer hvor man bare går ind for at få en kop kaffe eller te.
I sidste uge besøgte jeg en cafe med kaniner som tema. Det var første gang, så jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Der ligger flere kanin cafeer i Tokyo og vi havde valgt en der ligge i Harajuku. Den var ikke helt nem at finde. Den ligger på 3. sal i et hus og det eneste der indikere at det er her er et lille skildt med navnet på stedet. Da vi kom ind lignede det ikke nogen cafe jeg havde set før. Det mindede mere om en 1-værelses lejlighed der var indrettet med burer til kaninerne og 3 borde med 4 måtter hver. Man sidder på gulvet for bedre at kunne lege med kaninerne og give dem mad i form af lidt forskellige grøntsager man kan købe. Man kan gå rundt ved burene og man må gerne åbne dem, men vil man have en kanin ud skal man spørge de piger der arbejder der for der må kun være 1 kanin ude af gangen. Man kan derefter sidde inde på gulvet og kæle for den og give den grøntsager.
Man betaler for 1/2 time eller 1 time og 1 drik er inklusiv i den pris. Grøntsager til kaninerne koster ekstra, men ikke særlig meget.
De havde en hel del forskellige kaniner, dværg kaniner, kaniner med hængeøre og så havde de en fransk kanin som var ret stor, nærmest på størrelse med en kat. Den var rigtig sød og meget legesyg. De havde også nogle små baby kaniner der kun var 1 mdr. gammel men dem og moren måtte man kun kigge på og moren måtte selvføldig ikke blive taget ud af buret og væk fra ungerne. Jeg vil tro de havde omkring 20 forskellige kaniner i alle mulig racer.
Jeg må indrømme jeg var faktisk ret skeptisk på det her besøg. Selv om det var mig selv der havde ønsket det og bedt om at vi tog derhen havde jeg det også lidt underligt fordi jeg hele tiden tænkte på om kaninerne blev behandlet ordneligt og ikke blev udnyttet og hvordan var forholdene med de burer de var i.
Der er kun 1 kanin i hvert bur og de havde hø, vand og tørfoder. Kaninerne var ikke bange eller noget de var faktisk meget nysgerrige og legesyge. Det virkede som om de blev behandlet godt så efter vi havde været der 1 time var jeg mindre skeptisk.
Den time vi var der var en rigtig god oplevelse og jeg ville ikke være betænklig ved at gøre det igen. Der er visse regler man skal følge ellers vil man omgående blive bedt om at forlade stedet for det er trods alt levende dyr man har med at gøre.
Det er rigtig godt for folk som godt kan lide dyr og gerne vil være lidt sammen med et kæledyr men af en eller anden grund ikke kan have dyr der hvor de bor. De fleste japanere bor i lejligheder og der er det ikke tilladt at have dyr. Jeg tror det er 1 af  grunden til disse dyre cafeer er så populære, for de fleste kan godt lide dyr men det er ikke alle der har mulighed for at eje et kæledyr.
En anden ting jeg synes der er godt ved det er hvis man tænker på at anskaffe sig eks. en kanin så kan man besøge sådan et sted som her og være sammen med kaniner inden man tager den endelige beslutning for måske man finder ud af at man ikke kan lidt lygten fra kaniner eller har allergi, så er det jo godt man ikke allerede har anskaffet sig en som man så ikke ved hvad man skal stille op med.
Nu er det ikke kun kanine cafeer man kan finde i Tokyo. Der er også en del cafeer hvor det er katte er er temaet. Jeg har læst der også findes en cafe med ugler og tro det eller lad vær der findes en cafe for geder. Den vil jeg rigtig gerne finde ud af hvor ligger, for jeg synes geder er så søde, lige så søde som kaniner. Men hvis jeg finder den og det er her i nærheden så jeg har mulighed for at besøge den bliver det i et andet indlæg for sig selv. Men for nu er jeg bare ret vilde med de søde kaniner på kanin cafeen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar