Translate

mandag den 5. maj 2014

Godmorgen jordskælv.


I morges kl 05.20 blev vi ramt af et ret  kraftigt jordskælv. Jeg sov stadig, men så snart jeg hørte porcelænet og vinduerne klirre kom jeg hurtig op. Normalt vil jeg være alene på dette tidspunkt fordi min mand er taget på arbejde, men fordi han har antiterror træning idag skulle han først møde 2 timer senere end normalt, så han var faktisk hjemme da det skete så det var jeg ret glad for.
Først kom der en mindre rystelse som holdt op igen et par sekunder, men så kom der en mere kraftig og længere rystelse.
Heldigvis har jeg en jordskælvs alarm på min mobil telefon og den nåede faktisk at gå igang et par sekunder før rystelsen kom, det er rart at vide den virkelig virker.
På tv kunne vi se at epicenteret ikke var så langt fra Yokohama og Tokyo, men at det kunne mærkes over det mest af landet. Der hvor alle det gule, mørkeblå, lyseblå og hvide cirkler på billedet er er der hvor der blev registreret rystelser. De hvide og lyseblå har sandsynligvis næsten ikke kunne mærkes med de mørkeblå og især de gule kunne mærkes ret kraftigt. Vi bor der hvor de gule cirkler er.
Efter omregning fra den japanske shindo skala til richterskalaen var det på 6,2 hvilket er ret kraftigt.
Omkring en halv time senere var min mand nødt til at tage på arbejde, men jeg havde ikke særlig meget lyst til at gå i seng igen, så jeg hentede min dyne og lå inde på vores sofa og så Ringenes Herre. Jeg endte alligevel med at falde i søvn ved 8.00 tiden så jeg fik alligevel sovet et par timer extra.

I lørdags var også en rigtig mærkelig dag hvad angår jordskælv. Der var over 30 jordskælv der alle ramte det samme sted i Gifu og Nagano i det område der betegnes som De Japanske Alper. De var alle sammen små, men det er alligevel usædvanligt med så mange jordskælv på det samme område over så kort tid. Først troede jeg det var en vulkan der ville noget, men min mand sagde at selv om det er bjergområde er det ikke vulkanområde og seismiske målinge viste dog heller ikke noget forhøjet aktivitet, så jeg har ikke fundet nogen forklaring på hvorfor lørdag var så aktiv en dag hvad angår jordskælv.

http://www.jma.go.jp/en/quake/quake_local_index.html

På denne side fra japansk meteologisk institut kan man se alle jordskælv registreret i Japan og den er meget god at have nå man opholder sig i Japan for de er på engelsk og man kan hurtig få informationer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar