Translate

tirsdag den 6. maj 2014

Soyamælk.

Soyamælk med chokolade/appelsin, banan, melon, kirsebærblomst, jordbær, mango og nasi pærer.


I Japan er det meget populært at drikke soyamælk, især fordi de kommer i så mange smags varianter. Dem på billedet er bare et lille udpluk som jeg lige havde i køleskabet. Det kan også få som almindelig mælk, sort sesam, mandel, cola (den smager forfærdelig), budding, grøn te og der er sikkert flere som jeg ikke kan huske lige nu for nogen af dem kan man kun få efter årstiden.
Soyamælk er lavet fra soya bønner, så det kommer fra planteriget. Det er derfor soyamælk drikkes af vegetarer, men jeg drak det nu også før jeg blev vegetar, jeg synes bare det smager bedre.
Der har været lavet mange undersøgelser om hvad soyamælk er godt for og det kan drikkers af folk med galaktosæmi, d.v.s folk der ikke kan nedbryde mælkesukker (lactose), laktoseintolerante og mælkeallergiere uden problemer. Det har stort set samme indhold af proteiner som ko mælk og så er der noget der tyder på det kan nedbringe det dårlige kolesterol. Så der er sån set ikke nogen grund til ikke at synes om soyamælk.
Almindelig soya mælk er rigtig god til madlavning og jeg bruger det ofte som erstatning for kokosmælk som er lidt halvdyr herude og som de japanske supermarkeder ikke altid lige har på lageret fordi det ikke er noget der bruges i japansk madlavning, så en hurtig nødlæsning er at bruge soya mælk i stedet for, det giver en cremet og lækker smag. Før jeg kom til Japan havde jeg aldrig drukket soya mælk og det til trods for jeg heller ikke drak ko mælk, jeg har bare altid været mest til vand med citron og en kop te. Men herude drikker jeg ofte mælk nu i form af soya mælk, når jeg er hjemme i Danmark drikker jeg ikke mælk kun vand for jeg kan slet ikke finde det samme udvalg af soya mælk som jeg kan herude.

                                   Skål i soya mælk med chokolade og appelsin ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar