Efter vores stop i Nagano kørte vi vidre til vores endestation, Kusatsu Onsen som ligger i det nordlige Gunma. Det er en af japans mest populære onsen byer. Kusatsu by er ikke ret meget andet end en lille bjerglandsby med omkring 6500 indbyggere, men der ligger omkring 50 onsen hoteller i byen og det fortæller jo lidt om hvor populært steder er. Grunden til Kusatsu er så populært er fordi kvaliteten af vandet er så højt at det siges det kan kurere alt undtagen kærestesorg. Vandet flyder lige under overfladen og der er så meget af det at der kommer 34000 L i minuttet. Det er den største strøm af onsen vand i hele Japan og det er det vand alle onsen hotellerne henter til deres bade.
I midten af byen ligger det der er varetegn for Kusatsu, nemlig Yubatake. Yubatake er selve kilden af vandet og herfra bliver vandet pumpet rundt til byens onsen hoteller og badehuse hvor mange af dem i øvrigt er gratis at bruge.
I gamle dage badet man direkte i Yubatake, men der var regler for hvor længe man måtte være i vandet da det ligger på omkring 50 grader. Så man måtte kun opholde sig i vandet i 3 minutter af gangen. På vores onsen hotel var der nogle tegnede billeder af hvordan det så ud da Yubatake blev brugt og man kunne se folk der stod og tog tid så man ikke var for længe i vandet. Senere fandt man på at rotere vandet i et forsøg på at nedkøle det, men man kan ikke nedkøle det ret meget mere end med et par grader. At rotere vandet kaldes for Yumomi og det praktiseres kun her i Kusatsu. Det går simpelthen ud på at man har nogen brædder hvor man med nogle bestemte bevægelser rotere vandet.
Hvis du ikke helt forstår hvad jeg mener så kig på videoen lidt længere nede.
I Kusatsu tilsætter man ikke bare koldt vand for at nedkøle det fordi så ville man miste mange af de fordele i form af mineraler der er i vandet, derfor fandt man på det der hedder Yumomi.
I dag hvor man ikke længere kan bade i Yubatake praktiseres det ikke mere for vandets temperatur på hotellerne styres elektronisk. Men man kan stadig opleve Yumomi fordi lige på den anden side af gaden fra Yubatake ligger et badehus hvor der flere gange dagligt er opvisninger med sang og musik.
Billetten koster 600 yen pr. person og jeg synes det er en helt fair pris hvis det hjælper dem til at holde liv i denne gamel og enestående tradition.
Den del af yubatake man badet i da man stadig badet
direkte der i.
Badehuset hvor man kan opleve Yumomi.
De tænker da også på alt de japanere.
Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt af den, men
jeg synes altså ikke det var så slemt.
Yumomi
Det er anden gang vi har været på onsen ophold i Gunma og jeg må indrømme jeg bliver mere og mere forelsket i denne skjule perle.
Der er en del kinesiske turiser, især om vinteren. Men vestlige turister har ikke opdaget stedet endnu og det til trods for det kun er omkring 200 km nord-vest fra Tokyo.
Det jeg godt kan lide ved Gunma er at det er et af de bedste steder i Japan at tage onsen, vandet er af så høj kvalitet her og det indeholder så mange mineraler og ander gode ting for kroppen og sjælen. Naturen er fantastisk flot og maden er virkelig lækker. Det eneste minus ved Gunma er at det er et af de varmeste steder i Japan om sommeren. I Gunma ligger mange byer i dale omringet af bjerge så der er ikke ret meget luft eller noget når solen bare står og steger ned. Især byen Tatabayasi er kendt som et af de varmeste steder i hele Japan, men lige bortset fra det så er Gunma et virkelig dejligt sted at besøge.
Du kan læse min indlæg fra mit første besøg til Gunma i 2015 lige her.
Dengang besøgte vi Shima Onsen hvor gæstfriheden er noget af det venligeste jeg nogensinde har oplevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar