Translate

mandag den 1. maj 2017

Showa Kinen Koen.

Jeg havde en rigtig ubehagelig oplevelse for nogen uger siden. Jeg var på vej hjem fra arbejde med toget da der blev trukket i nødbremsen og toget stoppet. Toget stoppede midt inde i en tunnel og vi endte med at holder der i cirka 45 minutter. Jeg har det mildest talt ikke så godt med at være lukket inde i snævre mørke områder. At sidde der i toget i en tunnel hvor væggene bare kommer tættere og tættere på var noget jeg virkelig fik koldsved af og måtte tage dybe indånding der nåede helt ned i storetåen. Så da vi endelig fik grønt lys til at måtte køre igen var jeg virkelig lettet. Da vi kom ud af tunellen og ind på paronen var der fyldt med politi og stationspersonale. Jeg vidste med det samme at grunden til politiet var der var fordi der var en der var hoppet ud foran toget og havde begået selvmord. Vi måtte igen vente inden vi fik lov at køre ud fra stationen og som vi langsomt rullede ud kunne jeg se der var et område der var afspærret og hvor et par stykker var ved at gøre rent og samle noget om. Jeg fik det virkelig dårligt og havde ondt i maven. 
Hvor må det virkelig have været forfærdelig for de andre passagere der stod på paronen og så det ske. Det har altid været noget af det jeg er mest bange for ved at vente på toget. At være vidne til at en person hopper ud foran toget og Japan har desværre en meget høj selvmordsrate så det er noget der sker tit. Men lige den dag kom det bare rigtig tæt på. 
Jeg forsøgte at kontakte min mand, men eftersom vi sad i en tunnel var der ingen mobil forbindelse. Så det var først efter jeg var kommet hjem at jeg fik fat i ham og kunne fortælle hvad der var sket. Heldigvis havde han morgenvagt den dag så han var hjemme midt på eftermiddagen hvilket jeg var ret glad for for jeg følte ikke rigtig for at være alene. 
Min mand forsøgte virkelig alt for at gøre mig i bedre humør og han købte ligefremt fransk ost til mig. Det lyder måske underligt hvorfor han købte ost, men prisen herude for den ost han købte er 103 dkr og samlignet vil prisen nok ligge omkring 30-40 dkr hjemme i Danmark. Men den smagte virkelig også godt. 
Og for at gøre mig i endnu bedre humør foreslog han at vi kunne tage op til Showa Kinen Koen i Tokyo dagen efter fordi kirsebærblomsterne stadig stod i fuld blomst. Han foreslog ligefremt at vi kunne tage bilen derop så jeg slap for at køre i tog. 
Så næste dag satte vi kurs mod Tokyo i bilen. Vi ankom til parken lidt over middag og vejret var dejligt varm og solen skinnende fra en skyfri himmel. Der var mange mennesker i parken der var der for at nyde kirsebærblomsterne. 
Fordi kirsebærblomsterne er sprunget ud sent i år og har stået længere end normalt har man i år kunne opleve noget specielt. Nemlig at tulipanerne og kirsebærblomsterne blomstre samtidig. Normalt er kirsebærblomsterne færdig når tulipanerne springer ud og der stod ligefremt på parkens hjemmeside at det er noget der kun sker sjældent og at det var over 10 år siden det sidst skete. Men ærligt sagt så var det virkelig flot med alle de blomster. 
Showa Kinen Koen er en af de største parker i Tokyo. Især om foråret når kirsebærblomsterne springer ud og om efteråret når træerne skifter farve er der altid mange mennesker. Jeg har også besøgt parken om efteråret hvor vi gik ned af en vej med store gule ginko træer på hver side. Det var så flot. Parken er opdelt med forskellige områder og små oaser. Desuden kan man leje cykler og der er anlagt cykelstier over hele parken. Man kan selvfølgelig også gå rundt på gangstierne. Men uanset hvad man vælger så er der masser af blomster og natur og skulle man blive sulten og tørstig er der restauranter og boder hvor man kan købe mad og drikke. Man må også gerne medbringe egen mad og drikke hvis man vil. 
Men her er lidt billede spam fra en dejlig dag med kirsebærblomster og tulipaner i fuld flor. 
















 Et af de der skilte hvor man virkelig undre sig over hvem ( eller hvad ) der har oversat det 🤔🤔

En af de mange oase i parken. Tydeligt inspireret af en vis park i Barcelona. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar