Men for at undgå madspild som jeg er meget imod tømmer jeg ofte køleskabet for at få et overblik over hvad der egentlig er og så forsøger jeg at lave noget med det der nu engang er. Nogen gange bliver det knap så godt og ikke noget der er værd at skrive ned for at kunne lave igen, men engang imellem bliver det jeg får blandet sammen virkelig godt. Forleden var en af de gange hvor det blev virkelig godt og helt klart noget jeg vil lave igen.
Men efter at have tømt køleskabet stod jeg med 1 squash, 1 rød peber, forårsløg og 1/2 svinemørbrad. Og ærlig talt så er det ikke det værste udgangspunkt.
Men jeg startede med at skære mørbraden i skiver til små bøffer og brune dem af. Derefter svitsede jeg grøntsagerne som jeg også havde skåret i skiver og hældte kokos creme over sammen med 1 tsk rød karrypasta og hvidløg. Det bliver ikke stærkt med kun 1 tsk, men man kan jo bare tilsætte noget mere hvis man vil. Husk at komme mørbraden i også. Vi spiste det med ris til.
Jeg håber med tiden at finde glæden ved at lave mad igen, men lige for tiden må jeg nok bare erkende at den ikke er her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar