Cafeen hedder Aoyama Hana Cafe. Hana betyder blomst på japansk og Aoyama er navnet på en blomster forretning. Så nu har du måske regnet ud at cafeen ligger i en blomster forretning. Men afsted jeg tog med toget til Shibuya hvor jeg ville gå op til cafeen fordi det virkede som det nemmeste i forhold til hvilken retning jeg kommer fra. Nu er der bare det at Tokyo og dermed også Shibuya er ved at blive shinet op til OL i 2020, så det der engang var velkendt er totalt ukendt p.g.a stilladser og ombygninger og jeg endte da også med at komme lidt på afveje fordi jeg ikke var helt sikker på hvor de midlertidige gangbroer de havde sat op førte hen. Men jeg fandt det så skidt med det tog lidt længere tid.
Jeg havde forventede at jeg måtte vente på at få en plads, men jeg ventede kun omkring 15 minutter fordi det var allerede langt over frokost tid.
Først blev jeg ført gennem selve blomster forretningen og ind i et baglokale det mindede lidt om et drivhus. Der var grønne planter alle vegne og dekoreret med pink blomster. Fordi jeg kom alene blev jeg placeret ved en lang bænk så jeg sad med ryggen til lokalet. Lidt surt da jeg gerne ville have haft mulighed for at kigge mere på rummet med alle planterne. Men det var stort set også det eneste jeg kunne sætte en finger på.
På deres menu kort har de dagens frokost hvor man kan vælge mellem 4 forskellige retter, desuden har de også a la carte og desserter. På deres drikkekort er der mest te, selvfølgedig baseret på blomster.
Menukortet er kun på japansk, men der er billeder af det meste så det er ikke noget problem at bestille.
Jeg valgte pæon te som smagte virkelig godt og deres frokost salat.
Salaten bestod af forskellig salat og mintblade. Kartoffelsalat, appelsiner, kiwi, blåbær, parmesanost, grassini og agurk. Desuden var der lunt brød med der til.
Mange gange når man bestiller salat på japanske restauranter så er salaten ved at drukne i dressing. Jeg er ikke så vild med at dressingen ødelægger salaten på den måde så jeg blev ret glad da jeg så at dressingen kom i et lille glas ved siden af så man selv kunne bestemme hvor meget der skulle på.
Men salaten var frisk og sprød. Det var ikke noget der lige var taget ud af en pose. Brødet var lunt og blødt, ikke tørt, så alt i alt var det en rigtig god frokost.
Jeg havde bestemt mig for at spise dessert på en anden cafe der ligger på den anden side af vejen, nemlig Lindt Chokolade Cafe. Ligesom Aoyama Hana Cafe er det en cafe der ligger sammen med forretningen.
Jeg fik chokolade latte og chokolade mousse. Jeg er vild med chokolade, men her var jeg altså glad for jeg kun havde bestilt en lille latte for chokolade smage var så intens at det hurtig kunne blive for vammelt. Chokolade moussen var ligeledes intens i smagen, men stadig cremet og virkelig lækker.
Deres cafe kunne dog slet ikke samlignes med Aoyama Hana cafe. Det var mere nogen borde og stole der var sat op og indretning var meget sparsomt. Jeg synes nu godt de kunne have indrettet med billeder af deres chokolade, men det har de desværre ikke.
Men en dejlig dag hvor jeg fik set lidt af Tokyo i et område jeg normalt ikke kommer så meget i, men jeg kommer helt sikkert igen for jeg er nødt til at smage Aoyama Hana Cafe's dessert. Jeg så flere der bestilte den og det så virkelig lækkert ud.
blomster og ikke plastik blomster som
man ser mange steder.
bestikket også med blomster 🌺🌺
gårdhave uden blomster.
forretning så jeg tænkte at jeg også
godt kunne snuppe et af disse creme
man skal ind gennem blomster
forretningen først.
Min dessert på Lindt Chokolade Cafe.
Jeg har allerede fundet et andet sted jeg gerne vil besøge når jeg kan finde en fridag til det.
Det er et sted der servere øl lavet på grøn te ( macha øl ). Det lyder som en meget mærkelig blanding, må mærkelig at det er nødt til at komme an på en prøve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar