Translate

tirsdag den 2. maj 2017

Magisk mandag.

De fleste mennesker bryder sig ikke særlig meget om mandag. Nok mest fordi de skal op og på arbejde efter weekenden og der er lang tid til næste weekend. Men jeg er faktisk blevet ret glad for mandage fordi det er den eneste dag i hele ugen hvor jeg oftes ingen aftaler har. Det er dagen hvor jeg kan sove indtil jeg vågner af mig selv og ikke når vækkeuret ringer kl 06.40. Det er dagen hvor jeg kan gå og tulle rundt om morgen og ikke skal ud af døren på et bestemt tidspunkt for at nå toget og bedst af alt så er det dagen hvor jeg har tid til at lave en lækker morgenmad. Normalt spiser jeg yoghurt med fruit granola fordi det er nemt og hurtigt at hælde op og fordi det kan holde mig kørende til over middag da jeg ofte ikke altid har tid eller mulighed for at spise frokost før om eftermiddagen. 
Så mandag laver jeg altid morgenmad der tager lidt længere og en af de ting jeg holder meget af er pandekager lavet af bananer og havregryn. Det kræver ikke mange ingredienser og det er super lækkert med frugt og honning på. 

Banan pandekager med havregryn. 
2 bananer 
2 æg
1 kop havregryn
1tsk bagepulver

Bland alle ingredienserne og lad det hvile 10 minutter. 
Steg pandekagerne på en pande med lidt smør eller olie. 
Server med din ynglings frugt og honning eller chokoladesovs. 

Jeg får 6 små pandekager ud af denne portion og det er nok til 2 personer når der også er frugt til. De mætter meget da der jo er havregryn i. 

Hvad er din ynglings morgenmad når det skal være lidt lækkert og du har tid til at lave det?? 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar