Kirsebær blomster i Hodogaya Park.

Ved siden af vores lejligheds kompleks ligger der en park. Det er ikke en lille park, faktisk er den ret stor. Jeg har en runde i parken som jeg ofte går, det tager omkring 40 minutter så har jeg været parken rundt på hver side af vejen. Det er en typisk japansk park med mulighed for mange aktiviteter. Der er tennisbaner der altid er optaget undtagen når det regner. Der er udendørs svømmingpool som er åben i sommerperioden. Der er legepladser og åbne græs områder hvor man kan spille bold eller holde picnic. Det er alt i alt en rigtig god park og der er altid mange mennesker både unge og ældre.

Når kirsebærblomsterne springer ud er parken lidt af et trækplaster og her er endnu flere mennesker end på en almindelig dag. Med sine omkring 500 kirsebær træer spredt over hele parken er det heller ikke så underligt folk strømmer til. Det er en park jeg er kommet til at holde rigtig meget af på mine gå ture. Selv om jeg går der så tid er der altid noget nyt at se alt efter årstiden og hvilke blomster der er i blomst på det gældende tidspunkt. Og lige nu hvor kirsebær blomsterne er sprunget ud viser parken sig fra sin smukkeste side.

På den anden side af vejen og parken ligger der et lille shrine der nærmeste er det modsatte af parken. Her er fred og ro og aldrig særlig mange mennesker af gangen. Hver aften når jeg står og laver aftensmad kan jeg høre når munkene slår på trommen og blæser i et horn. I starten synes jeg det var lidt irreterende, men nu synes jeg det er meget hyggeligt. 

Jeg holder meget af at bo i storbyen fordi her er så mange muligheder. Men jeg må indrømme at jeg også holder meget af disse grønne åndehuller. Tempoet i en storby kan godt nogen gange blive lidt for meget, især i byer som Tokyo og Yokohama og så er det virkelig dejligt at kunne gå en tur et sted hvor man rent faktisk kan høre fuglene synge og hvor fuglenens sang ikke overdøves af tog der farer forbi hvert 3. minut og er så tætpakket at stations personalet må stå og skubbe folk ind i toget fordi de ikke har tid til at vente 3 minutter på det næste tog. Så disse grønne åndehuller er virkelig en lise for sjælen.