Translate

søndag den 7. april 2019

Bando 33, Yokohama og Atsugi.

Det går godt med vores projekt om at gennemføre pilgrimsruten Bando 33. Faktisk så godt at vi nu har besøgt alle de templer på ruten der ligger i Kanagawa kommune. Der er kun 1 tempel tilbage som vi kan nå med toget og der er templet i Tokyo. Resten bliver i bilen fordi de ligger for langt væk fra stationen og hvor vi bor at det kommer til at blive på 1-dags ture. Men det vidste vi jo godt da vi begyndte på det. Vi har haft det virkeligt sjovt med at besøge templerne i Kanagawa kommune. De ligger i byer og steder vi nok aldrig ville være kommet hvis det ikke lige var for det her projekt. Vi kommer virkelig ud i udkants Japan hvor man godt kan se de lokale ikke er vant til at se udlændinge, det er virkelig off the beaten track det her projekt. Men det er sjovt og vi kommer steder vi nok aldrig havde haft i tankerne at besøgt.


Guymo-ji i Yokohama.

Guymo-ji er det ældeste tempel i Yokohama og kan dateres tilbage til år 721. Jeg er ikke engang sikker på der var en by ved navn Yokohama på det tidspunkt, nok mere bare en samling huse. Men et eller andet vigtigt må der være sket i området siden det første tempel i det der i dag er Yokohama ligger netop her. Når man står inde i selve hovedbygning kan man da også tydeligt fornemme at det her er et sted af ældre dato og at meget historie har passeret gennem området.












Chokoku-ji i Atsugi.

Det her er et af de steder vi nok aldrig ville have besøgt hvis det ikke lige var for Bando 33. Det ligger i udkanten af Atsugi omkring 50 minutters kørsel fra Yokohama. Jeg ved faktisk ikke ret meget om byen ud over at der ligger en stor militær fly base i byen. Vi har aldrig været der før og vi endte da også med at køre forkert for pludselig holdt vi foran et skildt der sagde nedkørsel forbudt selv om vores GPS mente at det var den vej vi skulle. Vi fandt en parkering-plads ved et supermarkede hvor vi lige kunne holde nogle minutter mens vi undersøgt kortet for at finde en vej. Vi endte med at komme ud på lidt af en omvej inden vi fandt en vej hvor vi godt måtte køre ned af. Efter en tur rundt på nogle kringlede veje kom vi til en parkerings plads hvor vi kunne holde. Et skildt fortalte at til venstre side lå templet og på højre side førte en stien op i bjergene bag templet.  Endelig havde vi fundet det. Der var ingen mennesker ud over os og en gartner der gik og trimmede nogle buske. 
Jeg faldt omgående for stedets ro og atmosfære. Jeg kan kun forestille mig hvordan det ser ud når de store sten-lanterner der fører hele vejen op til hovedbygning er tændt. Det må virke magisk herude i det mørke bjerg-område. 
Chokoku-ji oprindelse er lidt uklart. Nogen mener det blev grundlagt i år 725, mens andre mener det blev grundlagt i år 810. De forskellige årstal har noget at gøre med hvilken gren inden for buddhisme templet har hørt under. Siden år 810 har templet tilhørt den del af buddhisme der kaldes for Shingon. Shingon har 18 forskellige grene her i Japan. Den ældeste er Koyasan Shingon som har hovedsæde i det berømte Koyasan tempel i Wakayama. Chokoku-ji tilhøre denne gren. 











Der er stadig mange templer på listen inden vi har gennemført og jeg må nok indrømme at jeg var lidt for optimistisk da jeg mente at det kunne vi gøre på 1 år for desværre deler min mand ikke min entusiasme for Bando 33 og han mener helt klart at vi har gjort tilstrækkeligt på projektet for i år hvor i mod jeg mener vi godt kan nå en tur eller 2 inden det bliver stegende hedt og luftfugtigheden bliver ulidelig og så et par ture igen i efteråret, men nu må vi se hvad det bliver til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar