Åsted Ådal er et fredet natur-område der ligger i nærheden af hvor mine forældre bor. Det er et privatejet område på 124 ha, men med offentlig adgang. Området er en erosionskløft med sump, hede, enge og dale fra istiden og aflejringer af det ishav der dækkede Nordjylland under den sidste istid ( jojo, Wikipedia kan skam fortælle meget, men ikke alt ) Det er et meget rigt natur-område med mange forskellige dyr, fugle og planter. Jeg har fået at vide der skulle bo en nat-ugle derover, men den har jeg ikke fundet. Til gengæld har jeg set små hjorte og en masse fugle derover, især fasaner. Den eneste fugl jeg ikke har fundet endnu og som jeg altid kigge efter er isfuglen fordi jeg synes den er så smuk. Men hvem ved om det måske en dag lykkes at finde den.
Det er nemt at komme rundt i området for der er 3 forskellige vandre-ruter. En rød, gul og blå. Den blå rute er den længeste på 5,3 km. Den røde er 4,2 km og den gule er den korteste med 3,3 km. Stierne er særdeles velafmærket, så der er ikke den store risiko for at fare vild. Stierne er meget overkommelige og man behøves ikke at have den store erfarring med at vandre eller at bruge et kort for at finde vej. Årstiderne er meget forskellige og det er altid spændende at gå rundt derover.
Der er også utrolig mange svampe, men jeg er desværre ikke nogen svampe ekspert så jeg nøjes med at tage billeder af dem jeg finder. Der findes jo rigtig mange svampe her i Danmark som er giftige, så jeg skal ikke nydde noget.
Gul Bævresvamp.
Jeg har ikke set denne svamp før, så min første tanke var at med den farve måtte den helt klart være giftig. Den er meget gele-agtig når man røre ved den.
Jeg fik lov at låne en svampe bog af en af mine forældres naboer og jeg fandt den på næst sidste side og til min ret så store overraskelse så er den faktisk spiselig. Men jeg tror ikke lige det er noget jeg vil kaste mig ud i at afprøve. Efter at have fundet navnet og googlede den er der også nogen der beskriver den som ikke spiselig, men smagen beskrives som vådt mel eller en oblat. Jeg kan heller ikke sige forestille mig hvordan man ville tilberede den og jeg ville personlig nok være noget mistænkelig hvis jeg fandt den i min salat skål. Så den får lov at pynte ude i naturen.
En grov laksporesvamp.
Det er en af de største laksporesvampe jeg nogensinde har set, den var større end min hånd. Den er i øvrigt betegnet som sjælden i Danmark.
Den 21 december faldt der lidt sne i Nordjylland, så da jeg vågnede den 22. kunne det jo næsten kun gå for langsomt med at komme i skoven. Der sker bare et eller andet magisk ved et landskab når der lige ligger et lagt hvidt sne. Så selv om det var relativt koldt endte jeg med en længere gå-tur på omkring 5 timer, men jeg var virkelig også træt og lidt forfrossen da jeg kom hjem, men jeg havde fået en masse billeder, men heller ikke denne gang fandt jeg isfuglen.
Juleaften var der stadig nået sne tilbage så vi havde lokal hvid jul, men da jeg vågnede den 25. var den smule der havde været tilbage helt væk og alting var grønt og vådt, øv.
Åsted Ådal er et rigtig dejligt sted og jeg har mange gode minder fra området da jeg også har været på spejderlejr her som barn. Desværre er den hytte vi brugte brændt ned og pt. er der ikke blevet bygget en ny og jeg er heller ikke sikker på om der bliver bygget en ny hytte. Det er ellers rigtig ærgeligt at den er brændt ned for den lå perfekt lige ned til en mindre eng lige ved side af åen der løber gennem området. Men heldigvis kan man stadig vandre i området.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar