Osaka er en meget anderledes by i forhold til andre byer jeg har oplevet her i Japan. Hvis man synes neon reklame skiltene i Tokyo er for meget så skal man holde sig fra Osaka for der er nok 10 gange så mange her som i Tokyo. Larmen og mængden af mennesker alle vejne kan også virke meget overvældende.
Osaka er anderledes på mange måder. Byen er meget populær blandt kinesiske og koreanske turister, men man ser ikke så mange vestlige turister. Vestlige turister opholder sig i Kyoto, hvor der til gengæld ikke ses ret mange kinesiske og koreanske turister.
I Osaka kommer duftesansen på overarbejde, især hvis man går ned af en af de mange overdækkede gågader. Især 1 ret man skal spise under et besøg i Osaka er Takoyaki. Det er et stykke blæksprutte i en bolle på størrelse med en blomme. Dejen er lavet af mel, vand, æg, ingefær og forårsløg og så bliver det stegt. Når de er færdig stegt kommer man okonomiyaki sovs og katsuobushi over. Katsuobushi er tørre bonito fisk der er høvlet meget tyndt. Det ligner æbleskiver, men smagen er ikke sød, mere krydderet uden at være stærk.
Det smager rigtig godt og det er ikke svært at finde takoyaki i Osaka for det er en ret der kommer fra området og sælges alle vejne.
En anden ting der gør Osaka anderledes er at ud over Osaka slot og et par templer og shrines er største attraktioner alle de overdækkede shopping gader. Nogen gader sælger mad, nogen potter og pander og hvad man ellers bruger i køkkenet, nogen sælger tøj, sko og tasker.
Personligt synes jeg dem der sælger friske fødevare og mad er de mest interesante, mad kultur fortæller meget om et land.
Så er man til shopping og gademad er Osaka stedet man skal besøge eller er man til templer og shrines og finere madlavning er det Kyoto man skal besøge. Man kan sagtens nå at besøge begge steder for der er kun en 40 minutter tur med toget mellem de 2 byer og man skal ikke skifte nogen steder.
Tsutenkaku Tower.
Tsutenkaku Tower er om noget andet symbolet for Osaka. Det blev bygget i 1912 som symbol på shin-sekai ( den nye verden ) Det var 64 meter højt og var på det tidspunkt det blev opført det højeste tårn i øst Asien. Desværre blev tårnet lukket og taget ned efter en brand, men borgerne i Osaka krævede et nyt tårn og det fik de. Det er 103 meter højt, så 39 meter højere end det orginale og det er det tårn der står der den dag i dag. Man kan komme op i tårnet hvor der er en udsigts platform på 5. etage og hvor man kan se ud over hele Osaka. Vi valgte ikke at bruge penge på at tage op i tårnet fordi det var gråt og overskyet den dag vi var der, så det havde nok været begrænset hvad vi kunne se alligevel. Men en dag kommer vi helt sikket tilbage og så må vi håbe vejret er bedre den dag.
Glico manden nede ved floden.
Takoyaki.
Billiken.
Gate Tower Building.
Ud over gademad og shopping kan man i Osaka opleve noget meget specielt. Det er Gate Tower Buildning. Det specielle ved bygning er at der går en motorvej gennem selve bygningen. Det er Umeda afkørslen på Hanshin Expressway. Jeg synes det er ret fasinerende at bygge en motorvej gennem en bygning. Det fortæller også noget om hvor tæt befolket Japan er. At man ligefremt er nødt til at bygge vejen gennem en bygning for at kunne få logistikken til at gå op. Fra hvad min mand har fortalt mig tog det mange år inden de fik de nødvendige tilladelser fra landejeren til at kunne begynde og fuldende projektet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar