Translate

fredag den 28. april 2017

Kirsebær blomster på Aoyama kirkegården.

Det har været en mærkelig kirsebær blomst sæson i år. Vejret har været koldt og det har gjort de var sent på den. Normalt plejer der at gå 3-5 dage fra de første spæde blomster er sprunget ud til de står i fuld flor. Men i år gik der omkring 1 uge inden de nåede så langt. Da de endelig var sprunget ud stod de i langt tid trods regn og vind, næsten 10 dage. Grunden skal findes i de store temperatursvingninger vi havde i marts. Vi havde dejlige dage hvor temperaturen lå omkring 16-18 grader for så næste dag at styrt dykke til 7-8 grader. Den ene dag er det frem med solbrillerne og en sweater var nok til at holde varmen og næste dag var det paraplyen og vinterjakken der måtte i brug 🤔🤔🤔
Så det har i den grad været et mærkeligt forår. Men det var et vejr kirsebær blomsterne kunne lide og det skal der overhovedet ikke klages over. 
Efter 6+ år i Japan har jeg efterhånden set langt de fleste steder der byder på kirsebær blomster, men jeg forsøger hvert år at finde et sted jeg ikke har besøgt før, men det bliver sværer og sværer for hvert år. Så i jagten på steder med mange kirsebær blomster jeg ikke har besøgt før gik turen i år til Aoyama kirkegård i Tokyo. Nu er en kirkegård måske ikke lige det første sted man forbinder med et sted hvor det at kigge på kirsebær blomster er populært. Men ikke desto mindre kan man her finde flere hundrede gamle store kirsebær træer der står langs allerne og nærmest skaber en tunnel med deres store kroner. 
Her kommer ikke særlig mange mennesker fordi det er forbudt at afholde hanami, d.v.s at medbringe mad og drikkevare. Så mange steder havde jeg næsten det hele for mig selv. Langs de store hovede aller gik der dog nogen mennesker, men drejede man af og gik ind mellem gravstederne var der mennesketomt og kirsebær træerne stod der helt alene for sig selv. 
Aoyama kirkegården er faktisk ret stor. Langt de fleste der ligger begravet her er almindelige mennesker, men ind imellem ligger der også kendte mennesker begravet her. Desuden er der en sektion hvor mange udlændinge ligger begravet, langt de fleste missionærer, men også diplomater og deres familie. Historisk set er det faktisk ret interessant at gå rundt og læse på gravstene, bl.a fandt jeg graven på en italiensk mand der var med til at indføre pengesedler i Japan. Jeg fandt også graven på en japansk præmiereminister fra 1930'erne der blev skudt på åben gade fordi mange mente han var alt for venlig over for Vester og underskrev mange kontrakter og traktater med vestlige lande. 
Jeg endte med at gå rundt på kirkegården i et par timer, dels fordi det var ret interesant, men også fordi jeg nød stilheden. Man mærker slet ikke man er midt i Tokyo og selv om der er mange kirsebær blomster er der kun få mennesker så Aoyama kirkegården er faktisk blevet et af mine ynglings steder at nyde kirsebærblomsterne fordi her er så stille og roligt i forhold til mange andre steder i Tokyo. 
Så her er lidt billeder med kirsebær blomster fra en stille oase midt i Tokyo's mylder.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar