St. Valentine i Japan.

På fredag er det St. Valentines dag. Det fejre man også her i Japan om end det er en lidt anden måde det fejres på.
I Japan giver kvinder chokolade til mænd på St. Valentines dag og det er ikke kun forbeholdt koner at give til deres mand. Således giver kvinder også små chokolade gaver til mandlige venner eller ligefremt kollegaer. I Japan er det ikke kun for kærlighedens skyld, men også for påskyndelsen skyld man gør det. Det kan være man har en mandelig ven eller kollega der har gjort noget ekstra for at hjælpe en i løbet af året, så er Valentine en rigtig god dag at give en lille gave og vise sin påskyndelse og tak for hjælpen.
Det er ikke kun voksne der giver gaver, det er også skolebørn. Foruden chokolade kan man for tiden købe tons vis af små gaver med alle mulige japanske figurer, som er mest henvendt til børn. Og så på Valentines dag udveksler man gaver med dem man går i klasse med.
Selvføldig er det ligesom i resten af verden der fejre denne dag forbeholdt ægtepar og kærestepar. Der er stor forskel på de gave man giver om det er til ens kæreste/mand eller en ven.
Og jo, jeg har købt både chokolade og kort til min mand.
Nu er der selvføldig også et modstykke til Valentines Dag, den hedder White Day ( Hvid Dag ) og på denne dag er det så mændenes tur til at give gaver til deres kone/kæreste. Her er det ikke så meget chokolade der gives, men noget dyrere og luksus gaver der gives. I modsætningen til Valentines Dag giver manden kun til sin kone/kæreste. White Day fejres den 14 marts.
Begge dag er ikke noget der oprindeligt fejres i Japan. Valentines kommer fra USA og er mest af alt en kommerciel dag forretningerne opblæser til det helt store for at få en ekstra omsætning.
Det samme med White Day, det er opfundet af japanske forretningsfolk men henblik på at få en ekstra omsætning. Og man kan kun sige det har været en succes, især Valentines. Men de ligger nu heller ikke på den lade sidde hvad angår at lave noget virkeligt lækkert chokolade og så kan det jo være svært som chokolade narkoman ikke at komme til at købe lidt ekstra.

Smog og forurening.

I sidste uge havde vi det mest fantastiske vejr, solskin og 16-18 grader, direkte modsætning til i dag hvor det kraftigste snefald i 16 år har ramt os. Så jeg gik en tur ned til Osanbashi Pier, som er det sted hvor de store krydstogtskibe ligger til når de kommer til Yokohama. I år kommer der flere af de helt store, bl.a. kommer skibet Queen Elizabeth. Hun er så stor at når hun skal under broen for at komme ind i havnen så bliver broen lukket for trafik i det tilfælde at hun skulle komme til at ramme broen og der ryger en skorsten eller 2. Da jeg så i programmet for hvornår hun kommer blev jeg vildt skuffet, for hun ligger til kl 00.30 om natten og sejler igen 24 timer efter. Det betyder at jeg ikke kan få et billede af hende når hun sejler under broen. Tidspunktet er nemlig lagt så det genere mindst muligt for trafikken over broen, men man kan jo desværre ikke altid få det som man gerne vil have det.
Men jeg var nede for at tage billeder af et andet skib der hedder Asuka II, som er et japansk krydstogt skib, der har hjemme i Yokohama når hun altså ikke sejler rundt.
Som jeg gik rundt og tog billeder synes jeg de var rigtig gode, men da jeg kom hjem og så dem i stor format på computeren opdagede jeg at mange af billederne havde en mørk streg hen over horisonten. Først blev jeg lidt irriteret, men så slog det mig hvad det er. Det er smog eller med andre ord forurening. Lige som det man ser fra Kina og andre storbyer der døjer med os. Jeg har aldrig synes det var så slemt, men når man lige pludselig så det på afstand og på en rigtig klar dag, så var der faktisk meget. Normalt på en klar dag kan man se op til Tokyo fra Osanbashi Pier, men det kunne jeg ikke den dag.
Prøv at klikke på billedet så det kommer op i stort og så lig mærke til mørke streg lige under den blå himmel, så kan man se hvor meget os der er over Tokyo.

Fotografering.

Det går rigtig godt med min fotografering, det synes jeg hvert fald selv. Jeg var så heldig at få noget af det foto udstyr jeg har ønskede mig i julegave, for at kunne tage en bestemt slags billeder.
Jeg er vild med billeder med lang eksponering, det er den teknik man bruger til at tage billeder med om aften, men man kan også gøre det om dagen, så kræver det bare et bestemt slags filter man sætter på objektivet for at blokere for lyset, uden det vil man bare få et hvidt billede p.g.a. over eksponering.
Det filter jeg taler om hedder i øvrigt et ND Variabelt filter. Men uden det kan man ikke tage billeder med lang eksponering i dagslys.
Det er specielt flot at bruge hvis man vil tage billeder af vandfald og samtidig vil have det silkebløde look vandet får, som på mit billede øverst. Det er faktisk ikke så svært, man skal bare have det rigtige udstyr. Men det får jeg en hel del tid til at gå med i øjeblikket, at eksperimentere med hvornår noget er for lang tid og hvornår det er for lidt tid. Men det her billede er lige tilpas, synes jeg da selv.

Vinter vejr.

 

 

Jeg har efterhånden været tilbage i Japan en lille mdr. tid nu, så det er vist på tide at jeg får lagt nogle nye indlæg ud på bloggen.

Normalt når jeg kommer tilbage til Japan fra Danmark synes jeg det er dejligt lunt her ude. Men det har jeg ikke følt i år. December mdr. var udsædvanlig varm og regnfuld og det gjorde at det mindede meget om klimaet herude, men da jeg kom tilbage til Japan var det noget køligere, så jeg frøs meget de første par dage. Et par dage efter jeg var fløjet hjem kom sneen så til Danmark. Hånden på hjertet var jeg lidt skuffet for jeg ville virkelig så gerne have haft noget sne mens jeg var hjemme til jul. Grunden var at vi her i Yokohama og omegn normalt ikke får sne og hvis vi gør er det i form af slud. Men den globale opvarmning er noget vi mærker meget herude, så i dag kom der sne i massevis. Faktisk så meget at det er det kraftigste snefald i 16 år og det har resulteret i at der nu ligger omkring 15-20 cm sne. Måske ikke det vilde efter danske forhold, men efter forholdene her i syd-øst Japan så er det nok til at skabe total kaos, for de er slet ikke vandt til at få noget sne.

For mig har det været en fantastisk dag og jeg har været ude at nyde sne vejret, for mig der er vandt til sne i store mængder er det ikke det helt vilde, men det kan man godt se det er for de stakkels japanere.

Jeg så da også i nyhederne her til aften at 3 er blevet dræbt i trafik ulykker og at over 600 personer har været en tur på skadestuen p.g.a skader efter fald. Togene kører meget uregelmæssigt, hvis de i det hele taget køre og mange veje er lukkede.

Nu har det sneet i snart 20 timer i træk, alene det er udsædvanligt. Jeg har lige haft snuden udenfor og det sner endnu og det ser ikke ud til at holde op før engang i nat.

Selv om jeg nyder at der er kommet sne, fordi jeg ved hvor sjældent det er, så kan det være noget af en udfordring hvad angår indendørs varme.

Japanske huse har ingen isolering eller indlagt varme som vi kender det fra Danmark. Japanske huse er bygget til at kunne modstå jordskælv alt andet kommer i anden række. Så om vinteren er det hundekoldt og om sommeren er der stegende hedt. De fleste har en air conditioner der kan varme om vinteren og køle om sommeren, men problemet er de er kun gode i det rum de er installeret i for et japansk hus består af flere små rum der gør det svært for varmen at cirkuler og varme det hele op. Så extra tæpper og varme dunke er en virkelig dejlig ting lige for tiden. Og så er det jo en rigtig god undskyldning for at gå i spa noget oftere end normalt.

 

Hvad synes I om min danske snemand i Japan?? Det er skam mig der har været ude at lege i sneen i dag. Sne er jo altid sjovt uanset hvilken alder man har ;-)



Sagamihara Illumination.

Det siges at Januar er en mørk og trist tid, men det behøves det nu ikke at være, specielt ikke hvis man befinder sig i Japan.
Japanerne er meget glade for lys. Man kan derfor om vinteren finde parker, der for en kort periode er forvandlet til attraktioner af lys. Jorden og huse er simpelthen dækket med lys. Ikke engang amerikanerne kan slå japanerne på dette område. Man finder dem over hele Japan og de er meget populære. Den største park i Kanto regionen er Sagamihara Illumination, det ligger cirka 1 times kørsel nordvest for Tokyo.
De bruger 4 millioner lys dioder til at lyse parken op med. Hvert år er der forskellige temaer. I år var det havet og jorden. En del af parken var forvandlet så man fik følelsen af at man gik på en sti gennem vandet hvor man mødet en masse fisk og hvaler. Den anden halvdel skulle illustrere jorden, så der var grønne bakker med blomster og træer.
Der er også et hus, hvor der står en kæmpe stor diamant og så er der et lys show der får den her diamant til at funkle i alle regnbuens farver og det er med musik og det hele.
Det er virkelig flot og helt klart noget der er værd at køre efter også selv om det er udendørs. Men bare at gå rundt der en times tid kan virkelig løfte humøret, for det er så flot lavet og intet er overladt til tilfældighederne. Og for at være helt ærlig, så tror jeg også det er lavet med henblik på at det skal være romantisk, for det er det virkelig.

Slut med ferie.

Så er juleferien i Danmark ved at være forbi og på onsdag sætter jeg atter kurs mod Japan. Det er altid rart at komme hjem til familien og dansk mad, men nu kan jeg godt mærke jeg savner min mand og min vante hverdag. Når jeg er i Japan savner jeg nogle ting i Danmark og når jeg er i Danmark savner jeg ting i Japan. Jeg tager det som et udtryk for at jeg er faldet på plads i det japanske samfund og jeg føler mig lykkelig over at jeg har 2 steder på jorden som jeg fuldt ud kan kalde for hjem. Jeg må dog nok indrømme at den første uges tid, lige efter jeg er kommet til Danmark har jeg lidt svært ved at indordne mig, for jeg synes tingene går så langsomt og det er i den periode hvor jeg virkelig ligger mærke til hvor meget forskel der er på mine 2 hjem.
Et eksempel er at her i Danmark har man nu fået rejsekort. Man betaler ved hjælp af et kort når man går ind/ud af et tog eller bus. Jeg hørte så der har været så meget kritik af det og det kan folk ikke finde ud af at bruge og så virker det ikke og så videre. Så kan jeg godt tænke lidt gud fader bevar mig vel, hvordan kan man synes det er svært, det har vi brugt i Japan i over 10 år og personligt synes jeg det er et rigtig godt system, det er hvert fald noget der fungere i Japan, hvorfor skulle det så ikke også kunne fungere her. Det er ikke ondt ment eller noget, men nogen gange kan jeg godt føle det er som at rejse 10 år tilbage i tiden når jeg kommer hjem til Danmark, fordi jeg er bare blevet så vandt til det hurtige tempo og at tingene fungere og hvis det ikke gør så bliver det rettet 10 gange hurtigere i Japan end det gør her. Men så'n skal det nu nok engang bare være.
Jeg har været lidt ked af, at det har regnet så meget mens jeg har været hjemme, for så har jeg ikke kunne komme ud at tage billeder, det er dog blevet til et par ture i skoven, hvor jeg fandt en masse dådyr. Selv om det er nogle sky dyr, var der alligevel nogen der var nysgerrig nok til at jeg kunne komme forholdsvis tæt på, som på billedet for oven som er blevet et af de billeder jeg har taget jeg er mest glad for.
Men hvad skal det nye år så byde på ?? Det ved jeg faktisk ikke endnu. Foreløbig har jeg ikke de store planer, men jeg håber da på at mig og min mand kan få tid til at hikke noget mere og at vi efterhånden er i så god form at vi kan gøre det oppe i bjergene. Jeg håber også at jeg kan udvide min viden om fotografering så jeg kan tage endnu bedre billeder, selv om jeg godt kan finde det tekniske noget af en stor udfordring. Men jeg må bare blive ved med at prøve og eksperimentere og så lige pludselig er den der. Og mon ikke det kan blive til en rejse eller to. Og så håber jeg på det bliver et stille og roligt år uden de helt store jordskælv og andre natur katestrofer, for det kan godt være noget af en udfordring at have så tæt på. Det slider hårdt på følelserne at se hvor ødelæggende naturens kræfter kan være. Så i år må meget gerne bare være et stille og roligt år.

2014 - Hestens år.

 

 

 

Godt Nytår og velkommen til Hestens år. I Japan er hvert år repræsenteret med et dyr og i år er det hesten. Det kommer fra Kina, men anvendes også i Taiwan og Korea. Det siges at man arver karaktertræk fra det dyr, hvis år man er født i.

 

I Japan er Nytår den største helligdag. Det er helligdag fra 1. Januar til og med 3. Januar. Man fejre det med at gå i tempel og købe lykke amuletter med en hest på. Derudover besøger man familien og spiser en masse lækkert mad. Nytår er også en af de største rejse perioder i Japan, hvor folk rejser hjem til det område hvor de er født.

 

I Japan bliver man ikke spurgt om hvilket årstal man er født i, man bliver spurgt om hvilket dyr man er. Nogen vil nok synes det er en pænere måde at spørge om ens alder, så slipper man også for den pinlige situation der kan opstå, hvis man skyder helt ved siden af.

Når man først ved hvilket dyr en person er, er det nemt at regne sig frem til et årstal, der er nemlig 12 år mellem hvert dyr.

Såleder er personer født i 1906, 1918, 1930, 1942, 1954, 1966, 1978, 1990, 2002 og folk der bliver født i år altså født i hestens tegn.

 

Stærke sider : Gode til at kommuniker og vil gerne være i centrum.

                       Kloge og venlige over for andre.

                       Glade og meget snaksalige, men også stædig.

                       Kan lide at underholder og at være i store menneske mængder.

                       Populær blandt sine venner.

                       Aktiv på sin arbejdsplads og nægter at give op.

 

Svage side :  Deres interesse over for andre kan være meget overfladisk, da de har et store ego.

                     De er temperamentsfulde, selvstændige og lytter ikke til andres råd.

                     De har mange "jern i ilden", men fuldføre sjældent et projekt, inden de har fundet noget 

                     nyt at kaste sig over.

 

Om man vil tro på det eller ej er helt op til en selv. Personligt synes jeg det er spændende at læse om, for det fortæller mig noget om det land jeg har bosat mig i. Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord end det blotte øje kan se, men det er aldrig noget der kommer til at styre mit liv i sådan en grad at jeg skal have lagt horoskoper der diktere hvordan jeg skal leve mit liv, det kan jeg godt selv finde ud af.

Mit dyretegn er slangen, så sidste år var et specielt år for mig da det var slangens år. Og jo, jeg synes sidste år var et godt år og når jeg går ind og læser om slangen og hvad det er for et dyr og dens karaktertræk kan jeg da genkende en hel del ting i mig selv, så hvem ved, måske er der noget om det.

 



Ha' et godt og glædeligt Nytår 2014.