Kawaza Sakura.

Jeg var ude at trave i går. Vejret var perfekt, koldt men solen skinnede fra en skyfri klar blå himmel. Jeg var taget ned til Miura, som ligger cirka 40 minutter med tog syd for Yokohama. Grunden til jeg var taget derned var at jeg havde fundet ud at at de har en lang strækning med kawaza kirsebær blomster. Kawaza er en sort der er mere tolerant over for kulde og derfor blomstre tidligere end andre sorter af kirsebær blomster. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente for jeg har ikke være i det område hvor de var før. Først var jeg lidt spændt på om jeg kunne finde det for det er ikke noget der er afmærket på et kort og min mand havde forklaret mig at jeg skulle uden for byen og ud i land området for at finde den strækning hvor de stod. Det viste sig dog hurtigt at de var nemme at find for langt størstedelen af passagerne på toget stod at på Miurakaigan station som er nærmeste station til stedet hvor de er så det var egentlig bare at følge strømmen ud af byen. Efter en gåtur der ikke var så lang som jeg havde forventet, kun et par km, kunne jeg ane noget lyserødt og pluselig var de der, lyserøde kirsebær blomster så langt øjet rakte. 

Det er på dage som i går at jeg holder virkelig meget af Japan. Når landet viser sig fra sin absolut bedste side. Jeg endte med at trave rundt i området nogen timer for der var en masse sideveje og bakketoppe der førte til nogen helt fantastiske udsigter over området. På et tidspunkt kommer en ældre herre ned af en sidevej jeg er på vej forbi hvorefter han peger på mig og siger "Fuji-san, Fuji-san, Fuji-san" mens han pejer i modsatte retning jeg er på vej. Da jeg vender mig om kan jeg lige se toppen af Fuji. Han begynder så at pege op af den sidevej han kom fra at jeg skulle gå der op og selvfølgelig var jeg nødt til at skulle op og se hvad det hele gik ud på. Da jeg kom op kom jeg ind på en bondemands marker fyldt med kinaradiser, men da jeg vender mig om ligger Fuji lige foran mig med sin perfekte kegle form og sne på toppen og kirsebær blomster lige foran. Det skal der meget til for at slå, det er det billede jeg har drømt om at tage lige siden jeg kom til Japan og der midt på en mark omringet af  kinaradiser fik jeg det, Fuji med kirsebær blomster. Jeg stod længe og bare betragtede udsigten. Det vare et perfekt øjeblik hvor alt bare gik op i en højre enhed, solskin fra en skyfri himmel, Fuji med sne på toppen og kirsebær blomster. Hvor er jeg bare glad for at den ældre herre der meget tydeligt ikke kunne et ord på engelsk peget med store armbevægelser for at få mig til at forstå at der var noget ganske særligt oppe af den lille sidevej han lige var kommet af og at det for mig betød at jeg fik det billede jeg altid har drømt om at tage. 

Men her er lidt billede spam fra i går selvfølgelig også med drømme billederne af Fuji og kirsebær blomsterne.