Translate

onsdag den 19. november 2014

Efterår i mit kvarter.

Lige siden vi flyttede i sommers og jeg var ude at gå min første tur i vores nye kvarter har jeg glædet mig helt vildt til efteråret. Grunden er at langs alle vejene er der fyldt med ginko træer og de bliver knald gule om efteråret og det er ret så flot. En ting er hvis der bare står et træ eller to, men når der er flere kilometer med ginko træer er det bare noget helt andet. Det er virkelig så flot og da jeg var ude at tage billederne her gav jeg mig virkelig også god tid til at nyde det og virkelig kigge op.
Der ligger en park ikke så langt fra hvor vi bor og nu har jeg endelig taget mig sammen til at gå derhen, men jeg blev faktisk lidt skuffet. Den virker kæmpe stor når man ser et kort over stedet. Men størstedelen er en sø som man ikke engang kan gå rundt om fordi der er et stort træ hegn hele vejen rundt omkring. Flere steder er der små platforme med kighuller og det er det tætteste man kan komme derpå. Grunden er at det åbentbart er et fugleresavat. Jeg så et par traner da jeg stod og kiggede igennem nogle huller, men jeg havde selvføldig ikke slæbt min store lense med så jeg kunne skifte på kameraet så billederne blev ikke særlig gode, så jeg skal helt sikkert afsted igen.
Men indtil da må I nøjes med de gule ginko træer fra rundt omkring hvor jeg bor. Jeg er ærlig talt blevet ret glad for at bo her. Der er så meget mere natur lige uden for døren end der hvor vi boede før. Det er nu slet ikke så ringe at være flyttet ud i forstads kvarterne i stedet for at bo down town. Men det er nu også rart det kun tager 30 minutter med tog ind til centrum.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar