Translate

torsdag den 12. januar 2012

Forbrydelsen.

For et par dage siden da jeg sad og så TV dukkede Sofie Gråbøll lige pludselig op på skærmen og min første tanke var hvad sker der lige her.
Det var simpelthen en reklame for Forbrydelsen, som japansk kabel tv starter med at sende fra mandag den 23 januar. Der kommer godt nok kl 23, så det er noget sent. De genudsender det så heldigvis næste dag kl 10.30, så det bliver nok der jeg kommer til at se den.
Jeg er vildt begejstret over at en dansk drama serie skal vises på japansk tv side om side med amerikanske drama serier som NCSI, CSI, Law and Ordre og Cold Case. Jeg håber det er noget der vil falde i japanernes smag, så de måske vil købe flere danske serier. Det kunne da være fedt hvis Ørnen, Livvagterne eller Anna Pihl også dukkede op på japansk tv i fremtiden.
Jeg vidste godt den var blevet solgt til udlandet, så som USA, men jeg vidste ikke at Japan også havde købt rettighederne til at sende den.
Når den vises her i Japan bliver det under navner The Killing. Lige nu glæder jeg mig bare til den starter og så er jeg spændt på hvad japanerne vil synes om en dansk drama serie. Jeg har fået min mand til at reklamere for den på hans japanske blog som læses af rigtig mange japanere og han har sagt hans danske kone gerne vil vide hvad de synes om serien hvis de har mulighed for at se den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar