Translate

torsdag den 20. september 2012

Yabusame - japansk bueskydning fra hest.














I weekenden havde jeg den mest fantastiske oplevelse. Jeg var til yabusame. Og hvad er så det????
Jo, det er en æld gammel japansk tradition inden for bueskydning der foregår fra en galoperende hest. Det stammer helt tilbage fra Kamakura-perioden, hvor det var en konkurrance mellem samuraier og for at øve og vedligeholde deres bueskydning til når de skulle i kamp mod andre klaner.
Kamakura perioden strækker sig fra år 1185 til år 1333. Det var en periode i japansk historie der var plaget af borgerkrig mellem forskellige samurai herrere, der ville have mere og større territorium og magt. Og for at vedligeholde hurtigheden og evnen opfandt de yabusame, som en konkurrance og træning for deres samurai krigere.
Det udøves stadig den dag i dag, dog under noget mere fredelige omstændigheder og mere som underholdning og opvisning.
Men ellers foregår det helt som det ville have foregået tilbage i tidernes morgen, selv det tøj de har på stammer fra Kamakura perioden. Bare det at kunne få lejlighed til at studere tøjet, var en oplevelse i sig selv.
Bueskydning er en populær sportsgren i Japan og det udøves ofte i templer og shrines, men selvføldig også i almindelige sportsklubber.

tirsdag den 18. september 2012

Samba festival i Tokyo.

 Så er der pyntede op til dans og samba, med flere deltagere fra Brasilien.







På et tidspunkt under festivalen gik vi ned til floden for at få luft og noget koldt at drikke. Jeg tog dette billede, som jeg egentlig er blevet ret glad for for jeg synes det kendetegner Tokyo ret godt, med floden, sky tree, skyskraberne og ......ja, hvad guld tingen er er der mange delte meninger om, bedøm selv.

Blandt sommeren festivaller er det også blevet plads til dans og glade toner i form af samba. Det fandt sted på nok årets varmeste dag og det var noget der krævede stor udholdenhed.
Det er en af de mest populære festivaler i Tokyo og der kommer omkring 500.000 mennesker for at se på.
Da ruten er meget kort, kun omkring 2 km og med så mange mennesker er det svært at få gode pladser med mindre man kommer flere timer i forvejen. Vi kom cirka 2 timer i forvejen, så da det endelig startede var ens ryg allerede hele ødelagt af at stå op.
Ruten ligger ved Torden templet ved Asakusa og det er et område med mange højhuse. Så med så mange mennesker på et lille område i stegende sol og uden en vind der røre sig, var det kun et spørgsmål inden den første person ville få hedeslag. I det område vi stod sad der nogle ældre mænd foran os og pludselig faldt en af dem bare ned fra den lille klapstol han sad på. Til at begynde med var der ikke nogen der reageret, men der kom dog hurtigt en ploiti betjent der fik tilhaldt hjælp og han blet båret væk. Han kom ikke tilbage til sin plads, men jeg håber han blev ok igen.
En ting der har overrasket mig ved japanerne er at de helst ikke vil blandes ind i noget og derfor ikke rigtig gør noget hvis der sker noget.
Et andet eksempel er fra i lørdags. Jeg er på vej hjem i bussen og da vi køre ud fra stationen går en meget fuld mand rundt midt på vejen, men der er ikke nogen der gør noget, de køre bare uden om ham. Det er tydeligt han ikke kan orientere sig om hvor han er, men der er ikke nogen der får ham væk fra vejen eller dytter af ham eller noget som helst. Jeg ved ikke hvad der skete med ham, men jeg håber ikke han endte med at blive kørt ned.
Det der med at man ikke vil blande sig i andre privat liv, kan jeg forstå, men nogle gange har jeg lidt svært ved at forstå at man ikke lige kan give en hjælpende hånd der uforskyldt er kommet galt af sted eller er ved at komme galt afsted.

Solsikke festival.















Her i Japan er det absolut ikke festivaler der er mangel på i sommerhalvåret. Der er alt inden for kultur, mad, blomster og fyrværkeri festivaler. Og da jeg fandt ud af der også var solsikker festival og efter som det er min ynglings blomst, kunne det kun gå for langsomt med at komme af sted. Med udsigten til at kunne få lov at fare vild på en mark på størrelse med en fodboldbane fyldt med solsikker, måtte hedebølge og 40 grader  bare være en del af oplevelsen. Så på med Dronning Magrethe hatten og ud i det blå.
Sommeren i år har været varm, meget varm. Men heldigvis har luftfugtigheden ikke været lige så slem som sidste år. Varmen kan jeg sagtens klare, det er mere luftfugtigheden jeg døjer med. Men i år har det været til at komme ud og nyde alle festivalerne. For tiden ligger vi omkring de 30 grader og det ser også ud til september vil blive varm. Natten er også varm, i en periode var vi ikke under 28 grader om natten, det var virkelig et helvede og man sover virkelig elendigt, men nu ligger den omkring 23 til 25 grader om natten og nej det gør det egentlig ikke meget bedre. Nu har vi haft en god lang sommer herude, så nu glæder jeg mig egentlig bare til det bliver lidt køligere, jeg vil gerne ned på de 20 til 25 grader, men det må vist vente lidt endnu.

Lanternefestival vedHachimangu Shrine i Kamakura.




 For et stykke tid siden var vi til endnu en lanterne festival, denne gang i Kamakura. Hele Hachimangu Shrine var fyldt med håndmalet lanterner, der ved mørkets frembrud blev tændt en efter en. Det er noget af det flotteste jeg har oplevet og jeg kunne ikke lade være med at blive en smule sentimental, når man stod ned ved vejen og kiggede op mod Hachimangu, det var lyst op og skæret fra lanternerne lyste hele vejen op.





 Der var flere 100 lanterner og de blev alle tænd ved håndkraft en efter en efter en.


 Vejen op til Hachimangu.
 En lanterne med kokechi dukker. De stammer oprindeligt fra Fukushima og betegnes også som fattigmands dukker. De blev i tidernes morgen lavet af fattige landmænd til deres døtre, fordi de ikke havde råd til at købe rigtige dukker. De er snittet i træ og derefter malet med en rest maling. De er stadig meget populære den dag idag, men ikke som legetøj men som samleobjekt og de fåes i mange forskellige prislag, men de store og dyreste kan nemt koste et par tusinde kroner, heldigvis kommer de også i mindre og billigere udgaver. De er rigtig gode til gaver eller som souvenir, hvis man ikke gider alt det billige touristskrammel, men stadig gerne vil have et eller andet traditionelt.