Sendai Tanabata.

Tanabata er nok den japanske festival som jeg holder mest af. Der er ikke noget specielt ved den, det er ikke engang en helligdag. Men den er japansk, tanabata er ikke inspireret af amerikanske eller europæiske højtider eller helligdage, den er helt igennem japansk. 

Sendai Tanabada er den største af alle Tanabata festivaller i Japan. Sendai Tanabada fejres fra den 6-8 august, men i store dele af Japan fejres den også 6-8 juli. Forskellen har noget at gøre med om man følger luna kalenderen eller den gregorianske kalender. Det er meget indviklede udregning som jeg ikke skal komme nærmere ind på, mest fordi jeg ikke selv helt forstår dem. 

Tanabata kaldes også for Stjerne Festival. Festivallen udløber af et kinesisk sagn om 2 elskende der ikke kan få hinanden og adskille af Mælkevejen, men 1 gang om året på den 7 dag i den 7 mdr.  får de lov at mødes og være sammen, nemlig ved Tanabata. 

Det kinesiske sagn festivallen udløber fra et sagnet om Kvæghyrden og Væverpigen. Orihime er prinsesse og væver, hun er datter af Tentei, Himmel kongen. Hver dag sad hun nede ved Amanogawa floden og vævede det smukkeste tøj som hendes far satte stor pris på. Men Orihime var ulykkelig fordi hun aldrig havde tid til at møde andre og finde kærligheden fordi hun skulle væve dagen lang. For at muntre hende op arrengeret hendes far et møde med Hikoboshi som boede og arbejdede på den anden side af floden. Orihime og Hikoboshi blev så forelsket i hinanden at de kort tid efter giftede sig. De var så forelsket i hinanden at Orihime glemte at  væve tøj og Hikoboshis køer gik rundt over det hele i himlen. Orihimes far blev vred over dette og adskilte de 2 på hver side af floden igen. Orihime var dybt ulykkelig og græd hele tiden. Hendes far blev så rørt over hendes tåre og kærlighed til Hikoboshi at han tillod at de måtte ses den 7 dag i den 7 månede hver år på den betingelse at hun arbejdede hådt med at væve hver dag. Da den første gang hvor de måtte ses kom gik det op for dem at der ingen bro var så de kunne komme over floden til hinanden. Orihime græd så meget at en flok skader i nærheden lovede at bygge en bro af deres vinger så hun kunne krydes floden over til Hikoboshi. Hvis det regner på Tanabata stiger vandet i flode så meget at skaderne ikke kan bygge broen og de 2 må derfor vente 1 år igen med at ses, så hvis det regner den 7 juli kaldes det for Orihime og Hikoboshis tåre.

I dag fejres Tanabata ofte ved at man skriver ønsker i form at små digte på små stykker papir kladet tanzaku som hænges på bambus grene. Disse bambus grene bliver ofte sat på en båd der driver ned af en flod eller de brændes omkring midnat eller dagen efter. Mange steder fejres Tanabata også i forbindelse med Obon som er den største sommer festival i Japan.  

Tanabata fejres over hele Japan, men de største Tanabata festivaller er den i Sendai og Hiratsuka. Jeg har nu besøgt begge og jeg bliver bare ikke træt af denne festival. Det er historien om Orihime og Hikoboshi jeg så godt kan lide.

Sendai Tanabata er et ret stort område, men det gode er at det er i en overdækket arkade af shopping-gader, så selv om det regner bliver man ikke våd. Men det er ulideligt varmt at gå rundt derinde i august som er den varmeste månede i Japan. Det er meget lange gader og når man først kommer et stykke ind er der ingen vind der lige kan give et frisk pust og da der kommer rigtig mange mennesker, både lokale og turister kan det godt virke lidt klaustrofobisk, men kan man klare det er det en rigtig god oplevelse.

Hver forretning i arkaden laver deres egen dekoration som hænger udenfor forretningen. Nogen gør virkelig meget ud af det med farvestrålende dekorationer der er pyntede med origami, mens andre er lidt kedelige fordi de er ensfarvede og kun har butikkens navn på dekorationen. Men der er så meget at kigge på og ens sanser kommer virkelig på overarbejde bare ved at gå rundt og kigge på de forskellige dekoratione. Hvert år er der en konkurrance om hvilken forretning der har den flotteste dekoration og jeg er virkelig glad for jeg ikke er dommer i den konkurrance for jeg ville virkelig ikke kunne udpege en jeg synes var flottest. Der var så mange der var smukke, farverige og fantasifulde. 

Jeg har i flere år ønsket at tage turen til Sendai for at opleve Tanabata så da det endelig lykkes sidste år at få tid til det og finde et hotel der var til at betale fordi der kommer så mange gæster til denne begivenhed og obon som også er i august slog vi til. Det er ikke den billigeste tur vi har været på, men sådan er det bare når det man gerne vil opleve kun er i 3 dage og det er midt i højsæsonen. Men jeg kan varmt ( bogstavelig talt ) anbefale denne begivenhed hvis man rejser rundt i det nordlige Japan i august. Det er ikke noget man kan opleve uden for Japan.