Når de fleste tænker på at rejse til Japan er det for at besøge byer som Tokyo, Kyoto, Osaka og Hiroshima, altså en storbys destination. Men Japan er så meget mere end det. Det er et paradis for natur elskere der vil ud at vandre i bjergene, opleve vulkaner, et rigt dyreliv og stilheden i de øde landskaber. Faktisk er der 34 national parker i Japan og man skal ikke betale entre lige som man skal i eks. USA.
Jeg har længe tænk på at jeg ville fortælle om disse national parker men det er et omfattende projekt i og med der er 34 og jeg ikke har besøgt dem alle, selv om jeg gerne ville. Men nu springer jeg ud i det og så tager jeg parkerne landsdel for landsdel, det vil sige de bliver fordelt ud over mindst 6 indlæg i løbet af året. Og vi starter på den nordligeste ø i Japan, nemlig Hokkaido. På Hokkaido ligger der 6 national parker.
Rishiri-Rebun-Sarobetsu National Park.
Denne national park omfatter de 2 øer Rebun og Rishiri samt kystområdet fra Wakkanai ned til Horonobe på den nordvestlige spids af Hokkaido og i alt udgør de et areal på 212,2 km ². Stedet blev oprettet som national park den 20. september 1974.
I Wakkanai er der en færgehavn med færger til både Rebun og Rishiri. Fra Wakkanai til Rebun færge leje tager det 120 minutter. Fra Wakkanai til Rishiri færge leje tager det 110 minutter. Man kan også sejle mellem de 2 øer, det tager 40 minutter.
Ved et besøg i parken kan man opleve bjerge, vådområder, sandklitter, og klipper langs kysten.
Det højeste punkt i parken er bjerget Rishiri på 1721 m. Man kan bestige bjerget, men det anbefales ikke til nybegyndere. Det er ret udfordrende og det tager cirka 5 timer at nå toppen. I klart vejr kan man se Hokkaido på den anden side af havet. Er man ikke lige til bjergbestigning kan man på øen Rebun i stede for vandre af stien Momoiwa eller en af de 5 andre stier der findes på øen. Går man alle 6 vandre ruter kommer man rundt på hele øen.
Der bor ikke særlig mangen mennesker på de 2 øer og naturen er derfor stadig vild og uberørt og dyrelivet uforstyrret.
Den del af parken der ligger på Hokkaido består mest af vådområder og blomsterenge. I vådområdet Penka Swamp kan man fra foråret til efteråret opleve store flokke af sædgæs der kommer fra Sibirien.
Shiretoko National Park.
Denne national park ligger på den nordøstlige del af Hokkaido. Ordet Shiretoko kommer fra Ainu ordet sir etok der betyder stedet hvor jorden rager ud. Ainu folket er en minioritets gruppe der stammer fra Sibirien, men i tidernes morgen er gået over isen til Hokkaido og har bosat sig. Dette område er et af de mest svært fremkommende områder på Hokkaido og i Japan. Man kan komme der til ved at gå eller sejle med båd.
I parken bor den størest bestandele af brune bjørne i Japan.
Det anbefales at man bor enten i Rausu Onsen eller Utoro Onsen og så udforsker parken derfra. Man skal vide en del om at færdes og at overleve i naturen for det er et enormt øde område og det kan være meget svært for hjælpen at nå frem hvis uheldet skulle være ude.
Parken dækker et areal på 386 km² og i 2005 kom parken på UNESCO Verdensarv liste for stedets unike øko-system og for at beskytte truede dyre arter som bla. den store fiskeugle der er den største ugle der findes og for at beskytte blomsten viola kitamiana levesteder. Det er en hvid viol med gule og lilla aftegninger som efter signe skulle være ret sjælden.
Det nordligeste punkt i parken er Cape Shiretoko hvorfra man kan se ud over Okhotsk havet. Man kan også tage på hvalsafari herfra og det er især spækhugger man har mulighed for at opleve, men også sæler og havørne som stellers havørnen ( beringshavørn ) og den hvidhalet havørn kan opleves hvis man er heldig.
Lidt mere syd i national parken ligger der søer og vandfald og er mere fremkommelig end den nordlige del af parken. Shiretoko goko lakes ( Shiretokos 5 søer ) giver en fantastisk udsigt ud over bjergene og vandfaldet Frepe-no-taki som er vand der sprøjter ud mellem sprækkerne i en klippe. Om vinteren fryser det til is og det er muligt at gå under det hvis man har snesko.
Det højeste bjerg i parken er Rausu og det er 1660,4 meter. Man kan godt klare det på en 1-dags tur, men man skal starte tidligt for at kunne nå op og ned igen samme dag. Det tager 5-6 timer at nå toppen og man skal medbring alt det vand man har brug for på turen for der er ingen stede at få ekstra vand fra. Det er ikke et bjerg der anbefales til nybegyndere og folk der ikke er vandt til bjerge. Den officelle klatre sæson starter den 3. juli og vare en lille månedes tid herefter varer det ikke længe inden den første sne falder. At klatre her i vinter halvåret er kun for meget øvede bjergbestigere der har piksko, snesko og isøkser.
Akan-Mashu National Park.
Sammen med Daisetsuzan national park der dette den ældste national park på Hokkaido. Området blev udnævnt til national park den 4. december 1934. Området dækker et areal på 904,8 km² og består mest af skove og vulkanske krater.
Parken ligger indlands i den østlige del af Hokkaido.
Det anbefales at man bor i Kawayu Onsen eller Akanko Onsen hvorfra man kan udforske parken. Der er 3 store søer i parken, Masyu Søen, Kussharo Søen og Akan Søen.
Stort set hele området er skabt af vulkaner for omkring 150.000 år siden og det bærer landskabet også præg af især hvis man begiver sig op i bjergene omkring søerne. Der er flere bjerge i parken, bla. Me-akan som er en aktiv vulkan og senest var i udbrud i 2006. Bjerget ligger ved foden af Akan Søen og har et 3 dobbelt krater på toppen. Meakan tiltales i det daglige som en kvinde og den mandlige modpart Oakan bjergen ligger på den modsatte side af Akan Søen.
Me-akan er 1499 m og Oakan er 1370,4 m. Begge kan bestiges men husk at spørge de lokale om hvad situationer og status på dem er, det er trods alt aktive vulkaner.
Bor man i Akonko Onsen har man mulighed for at stifte et nærmere bekendskab med Ainu folket der er en minoritets gruppe der kun findes på Hokkaido og de stammer fra Sibirien. Det er et natur folk der levet af og med naturen og især bjørnen har en stor status i deres tro. Det er et virkeligt interesant folkefærd, men desværre er deres kultur ved at uddø. Japan gør meget for at beskytte truede natur, det samme kan desværre bare ikke siges om minoriteter som Ainu folket.
Moskuglerne i Akan Søen.
Vil man gerne opleve dyrelivet i parken er der gode muligheder for at opleve ezo røde ræve som er i familie med de røde ræve vi kender her i Danmark, men der er en underart af den røde ræv. Man kan også opleve yezo hjorte som er en underart til sika hjorte.
Kushiroshitsugen National Park.
Denne park er den yngste national park på Hokkaido, stedet blev nemlig først udråbt som national park i 1987. Arealet på parken er 268,2 km² og ligger 40 km fra Stillehavet på den sydøstlige side af Hokkaido. Parken består mest af vådområder. For 20.000 år siden under den sidste istid var vandstanden lavere end i dag og området var tør-land. Men da isen begyndte at smelte for omkring 6-10.000 år siden forvandles området til hav. For omkring 3000 - 4000 år siden begynder vandet at trække sig tilbage og det område vi kender i dag bliv skabt. Så parken er egentlig havbund.
Her er et meget rigt fugle liv så der er en del observatoriumer i parken, men man kan også vandre gennem vårområderne af stier, bla. Onnenai stien der fører ud i Kushiro vådområde.
Har man ikke overskud til at gå kan man tage et speciel tog der kører gennem vådområderne med en langsommere hastighed end almindelige tog. Da det er vådområde er der mange åer og floder der giver mulighed for at tage på kano tur. Man kan leje kano med udstyr i parken.
Parkens største attraktion er uden tvivl de rødkronet traner der er de største fugle i Japan. For år tilbage var denne smukke fugl næsten uddød, men takket være initativ fra lokale borgere der opgav land til fuglene og lagde mad ud til dem ser det nu heldigvis ud til at arten er stærk på vej tilbage. Fuglene kommer hver vinter til Hokkaido hvor de overvintre inden deres vidre færd mod Manchuriet i Kina. Det er den mest sjældne at alle trane arter.
Der er stort set ingen bjerge i parken hvilket gør den meget velegnet til børnefamilier og gangbesværet personer. Der er også familie venlige aktiviteter som guidede ture til hest gennem områder af parken. Om vinteren kan man begive sig ud på parkens søer og forsøge sig med isfiskeri.
Daisetsuzan National Park.
Denne park er det totalt modsatte af Kushiroshitsugen, en af de ældste national parker på Hokkaido og der er bjerge, bjerge og bjerge så langt øjet rækker. Daisetsuzen er bjergbestigernes paradis.
Her finder du Kuro-dake ( 1984 m), Asahi ( 2291 m og det højeste bjerg på Hokkaido ), Tomuraushi ( 2141 m ), Nipesotsu ( 2013 m ) og Tokachi ( 2077 m ). Det er alle bjerge der ikke er for nybegyndere og som kræver en del udstyr for at bestige så som telt og sovepose da det er de færreste der i det her terræn kan nå toppen og ned igen samme dag, det er simpelthen for anstrængende.
Parken ligger i det centrale Hokkaido og er også kendt som Kamui Mintara ( Gudernes legeplads ) pga alle de høje bjerge i området.
Vil man op i bjergene er Asahidake Onsen eller Sounkyo Onsen gode baser da de ligger i højden og mange ruter starter i disse områder.
Vil man heller vandre i dalene mellem bjergene er Daisetsu Kogen Onsen der ligger i et vådområde og Nukabira Gensenkyo Onsen der ligger ved Nukabira Søen gode udgangspunkter. Men uanset hvad man vælger er gode vandre støvler, stave og en god rygsæk til vand og mad et must i denne national park.
Da bjergene her er ret høje er der mange forskellige alpine planter og dyr der lever højt oppe som eks japanese pika ( jeg kan simpelthen ikke finde en dansk oversættelse ) som er et lille dyr der bor i huler og klipper. Det kan godt ligne en mus, men det er det ikke for den er noget større end det.
Så vil du have udfordringer og høje bjerge er dette stedet, men sørg for at have udstyret i orden. Vandring om vinteren her er kun for folk med erfarring og det rigtige udstyr, der kommer enorme mængder sne her og hvis man ikke ved hvordan man skal færdes kan det være direkte livsfarligt.
Shikotsu-Toya National Park.
Af alle national parkerne på Hokkaido er dette den eneste jeg faktisk har besøgt, i 2011 sammen med min mand og svigerfar. Vi var i området omkring Noboribetsu, Jigokudani ( helvedes dalen) og Toya Søen. Jeg husker stadig turen meget tydeligt, især besøget ved Jigokudani. Det var mit første møde med en aktiv vulkan nogensinde. Jeg var fuldstændig mundlam for det var så overvældende at stå og kigge ned i et vulkankrater hvor det sydede og boblede og lugtede ret ildelugtende, men samtidig vildt facinerende. Jeg havde endnu ikke fået smag for vandring og bjergene på dette tidspunkt, jeg havde boet herude i mindre end 1 år og jeg havde stadig mange ting jeg skulle vænne mig til, men når jeg tænker tilbage må det helt klart have rørt et eller andet i mig for jeg har en ustyrlig lyst til at komme tilbage til Hokkaido og dette sted med vulkaner og bjerge så langt øjet rækker. Og nu hvor jeg har fået erfarring med bjerge og vandring kunne jeg da godt tænke mig at udfordrer mig selv med nogen af bjergene heroppe for her er virkelig gude smukt.
Toyako Onsen, Noboribetsu Onsen og Shikotsuko Onsen er alle virkelig gode udgangs punkter og baser for at udforske parken.
Toya Søen som er en af parken store attraktioner sammen med Jigokudani er en sø skab for cirka 110.000 år siden under et gigantisk vulkanudbrud og det er faktisk en krater-sø. I midten af søen kan man se øen Nakajima som blev skabt ved et andet vulkanudbrud for cirka 50.000 år siden.
Orofure ( 1230 m ) bjerget ligger mellem Noboribetsu Onsen og Toya Søen og kan nemt bestiges på en halv dags tur også af begyndere da stierne er meget velholdt.
Jigokudani er resterne af et vulkan krater der er eksploderet og hvor man kan se gasser fra vulkanen stadig strømmer ud. Det er en sti rundt i området som man skal følge, man må af sikkerhedegrunde ikke gå væk fra stien.
Hohai kløften er også et meget populært område især om efteråret når bladene skifter farve.
Det var lidt om de 6 national parker på Hokkaido. Her er noget for enhver smag, høje bjerge, dale, vådområder, søer og vulkaner. Og så er her gude smukt, det er nok det jeg husker bedst om Hokkaido, hvor smukt her var.
Hokkaido er en lidt overset destination og det er virkelig synd for øen har så meget at byde på, men nok mest vist man er den aktiv udendørs person. Hokkaido er 2 gange større end Danmark, men her bor kun omkring 5,2 millioner mennesker. Alle der rejser til Hokkaido lander ved hovedbyen Sapporo og herfra kan man leje en bil hvis man vil rundt på øen. Offentlig transport på Hokkaido kan godt være noget af en udfordring, især om vinterne pga den enorme mængde sne der normalt kommer. Vil man ud til Shiratoko National Park kræver det planlægning og en bil. Her er ingen offentlig transport og hvis der er, er det yderst begrænset for det er så øde og ufremkommeligt et område. Men for natur elskere bør Hokkaido stå meget højt på listen over steder der skal besøges, det vil helt sikkert blive en uforglemmelig oplevelse, det var det hvert fald for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar