Translate

torsdag den 16. januar 2020

Vandretur fra Higashi-Zushi til Oppama.

Det har virkelig været småt med vandreture i efteråret. Dels fordi sommeren var ulidelig varm og det fortsatte et godt stykke ind i oktober. Og dels fordi der kom 2 tyfoner forbi der ødelagde stort set alt på sin vej og det med kun 3 ugers mellemrum. Mange vandrestier har været afspærret pga væltede træer og fordi mudderskred har skyllet stierne væk. De fleste steder hvor det var træer der spærret vejen kunne man godt komme igennem. De fleste træer der var faldet for vindens krafter var så store og lå så stabilt hen over stien at man godt kunne kravle enten over eller under dem. Det var straks værre der hvor stien simpelthen mangler og man ikke kan komme over på den anden side, der var bare afgrunden. Nu her 3 mdr. efter tyfonerne hærvede over os er der stadig mange steder hvor der arbejdes på at lave nye stier og alternative ruter. Men jeg håber at kunne bruge resten af vinteren og foråret på at vandre når jeg kommer hjem igen. 


Men jeg kom dog ud på et par ture mellem tyfonerne og efter og jeg kunne godt se at de virkelig har været hårde ved naturen. Jeg var især overrasket over hvor store nogen af de træer det var væltet var. Store solide træer hvor man tænker de kan ikke rokkes var blæst om som tændstikker. 
Men ud at gå ville jeg så jeg fandt en rute fra Higashi-Zushi til Oppama der skulle være sån nogenlunde farbar. Det er en nem og kort rute på omkring 8-9 km og jeg gik den på omkring 2 timer. Jeg skulle jo lige tage nogen billeder og nyde udsigten undervejs. 


Man starter fra Higashi-Zushi station og gå op mod et gammelt og forladt tempel der hedder Jinmu-ji. Stykket fra stationen til templet er på asfalteret vej for den egentlige vandre-rute starter ikke før oppe ved templet. Det ligner ikke et sted der kommer ret mange mennesker og hele templet så ret øde og forfaldent ud. Jeg gik og kiggede lidt på de gamle statuer inden jeg hurtig fandt den stentrappe bag ved templet som markere starten på ruten.


Ved templer der ligger i udkantsområderne kan man være ret sikker på at der findes en eller anden form for vandre-sti som munkene i tidernes morgen har brugt når de skulle frem og tilbage hos hinanden eller de indgår i en længere pilgrimsrute. I dag bliver disse stier mest brugt af motionister som mig der er glade for at vandre og komme ud i naturen. 
De ruter der findes fra tempel til tempel er langt mere fremkommelig og kortere end de ruter der findes i bjergene, så det er rigtig gode steder at træne og holde formen ved lige til de store bjergture. 


Men inden længe var jeg på vej op af stentrappen og ud i skoven hvor larmen fra den trafikeret vej hurtig faldt i baggrunden og blev aflyst af fuglenes syngen. Der sker bare et eller andet når man kommer væk fra storby larmen og ind i skoven og selv om man får pulsen op på sådan en tur så er det ren afslapning.
Jeg gik og jeg gik, men selv om vejret var rigtig fint mødte jeg stort set ingen mennesker. Jeg var nået over halvvejs på ruten inden jeg stødte på de første mennesker. Det var ikke nogen der ligesom jeg var ude at vandre, nej det var skov-arbejder der var ved at fælde nogle væltede træer. 



Flere steder var der lysninger hvor man kunne se havet i det fjerne og de store skov områder der går helt ned til Yokosuka. Det er egentlig et dejligt område at vandre i og jeg burde kommer herned nået oftere i stedet for altid at tage ned til Kamakura. Men det må jeg gøre noget ved når jeg kommer hjem. 


Der var faktisk kun et sted på ruten der var afspærret, men heldigvis lå træet så stabilt at selv om man skubbede til det så rørte det ikke rigtig på sig. Så det var nemt og hurtigt lige at gå under det. Men jeg var godt nok noget overrasket over at så store træer kunne været blevet blæst omkuld. Ved nogen af dem kunne man ligefremt se rodnettet, så ved man bare det har været en tyfon ud over det normale. 


Cirka halvvejs på ruten kom jeg til et gammelt stenbrud. Jeg blev egentlig lidt overrasket over det var et stenbrud for det er jeg aldrig stødt på før, men der skal jo være en første gang for alt ting. I dag bliver det ikke brugt som stenbrud mere. Det bliver brugt af folk det klatre. Da jeg kom ned mod stenbrudt kunne jeg se en ældre herre på mindst 65 år kravle rundt på nogen af klipperne. Jeg betragtede ham lidt og blev enig med mig selv om at hans øgenavn m¨tte være spiderman. Han var godt nok i god for og meget muskuløs. 


Jeg så flere det klatrede rundt på klipperne og det til trods for at der flere skilte stod at det var på eget ansvar, men er sådan noget ikke altid det. Der lå også reb, seler og karabinhager flere steder så det må være et meget populært sted at klatre. Men klipperne så også rigtig gode ud til det, de gik lige lodret op hugget til i tidernes morgen da det stadig blev brugt som stenbrud. 


Umiddelbart har jeg ikke den store lyst til at prøve at klatre på den måde og så alligevel, bare jeg ikke skal for højt op. Jeg tror det er en meget krævende sportsgren for armene og jeg har ingen armmuskler overhovedet, stort set alle mine muskler sidder på benene nu jeg gå og vandre så meget. Men jeg kunne da ikke undgå at blive bare en lille smule fascineret da jeg så dem kravle rundt på klipperne. 


Jeg var nær faldet ned af nogle sten fordi jeg så denne lille fyr for sent og selvfølgelig ville jeg ikke bare træde på den. Jeg tror den blev lige så forskrækket som jeg for den lå muse stille. Faktisk troede jeg et øjeblik at den allerede var død, men pludselig pilede den hen over stenen og ud i græsset. 


Ved slutningen eller starten alt efter hvilken vej man kommer fra har de brugt de enrme klipper til at hugge en stor Buddha figur ind i klippen. Den er ikke særlig gammel, den er fra engang i 1960'erne. Den er hugget ud i et stykke og den er ret flot. Der er ikke noget tempel i nærhede den tilhører, det nærmeste tempel er Jinmu-ji, men det er af meget meget ældre dato. 
Hvem skulle have troet at et gammelt stenbrud kunne være så interesant et sted. 


Lige efter stenbrudet slutter ruten og man kommer ud i et villa kvarter man skal igennem for at komme ned til Oppama station. 
Det er en meget nem og begyndervenlig rute der kan gåes af alle selv børn. Ruten kræver ikke noget speciet udstyr andet end en rygsæk til vand og lidt mad hvis man vil spise halvvejs ved udsigtspunktet ind over Yokohama i det fjerne. Det er en god rute at starte med hvis man ikke er vant til vandring men gerne vil se om det er noget inden man begynder at købe en masse udstyr. 
Turen tager cirka 2 timer så det er god motion uden at blive overanstrengt og der er nem adgang da man går fra station til station. Higashi-Zushi ligger på Yokosuka Line og Oppama ligger på Keikyu Line. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar