Translate

onsdag den 21. december 2016

Jul i Yokohama.

Yokohama er en dejlig by at gå rundt i ved juletid. Selv om japanerne ikke fejre jul på den måde vi forbinder det med bliver der ikke sparet på især belysningen. Japanerne kalder det dog ikke for julebelysning men vinterbelysning og ofte er temaet mere forbundet med vinter end med jul. Desuden får det mange steder lov til at sidde indtil midten af februar og det er virkelig rart at det gør for jeg synes januar kan være virkelig svær at komme igennem når alt hyggen og lysene fra julen er væk.
I Yokohama er der tysk julemarkede nede ved Red Brick Warehouse. Det er ikke særlig stort og det er mest mad og drikke man kan købe, men det er alligevel ret hyggeligt i de 10 minutter det tager at gå fra den ene ende til den anden 😉
Alle de store indkøbscentre er fint pyntet op med juletræer. Nogen i den helt klassiske version og nogen i en mere utraditionel versioner. Men det er ret sjovt at se hvad de finder på når de skal fortolke jul for de har ikke rigtig det samme forhold til det som vi har, det er meget kommercielt. 
I november havde vi besøg af min svigermor somer buddistisk munk og hun fortalt os at mange templer er begyndt at holde julefest for at tiltrække flere folk. Jeg synes det lød helt forkert. Kan en kristen højtidelighed også være en buddistisk højtidelighed 🤔🤔🤔
Som sagt synes jeg det lyder forkert, men på den anden side synes jeg det var en smuk tanke at tage noget fra andre kulture og gøre det til sit eget. Det jeg kan frygte lidt ved det er at nogen måske vil tænke at vestlig kultur ødelægger den japanske kultur og mange japanere vil komme til at glemme deres egen kultur og traditioner og det synes jeg på ingen måder skal være meningen, for japansk kultur og højtideligheder er må ikke gå i glemmebogen til fordel for vestlig kultur. Det skal da klare være plads til begge dele for dem der har lyst, men japanske højtidligheder skal komme i første række.
Men det kan være en hårdfin balance at få 2 kulturer til at gå hånd i hånd. Nogen steder lykkes det ret godt mens andre steder går det totalt i hårdknude. 
Men uanset om man ser på det som julebelysning eller vinterbelysning så er det virkelig smukt at gå en tur ned gennem Yokohama lige i øjeblikket.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar