Efterår i Akita.

Et af de første stede vi stoppede i Akita var ved Tamagawa dæmningen og Hosenko søen. Det er et populært sted med gode muligheder for at nyde naturen og efterårets farver. Vi blev da også mødt af flotte orange træer flere steder rundt omkring søen og det gjore os bare endnu mere spændt på hvad der ventede os længere oppe i bjergene. Vi blev ikke så længe for vi ville gerne længere op i bjergene så vi blev kun lige længe nok til at nyde udsigten ud over dæmningen og søen.

 Hosenko søen.

 Efterårets flotte træer.

 Som stort set alt i Japan så har dæmningen og søen

deres egen maskot.

 Tænk sig at bo med denne udsigt.

Som sagt blev vi ikke særlig længe ved Tamagawa dæmningen for vi var mere interesseret i at komme og til Towada Hachimantai National Park. Det er et af de første steder i Japan hvor efterårets farver folder sig fuldt ud og det passede lige præcis med at det var på sit højeste da vi var der. At det så var disset og tåget og småregnede ind imellem var der ikke så meget at gøre ved, men det var stadig virkelig smukt. Og ærlig talt så var disen med til at skabe en mystik omkring stedet der bare gjore det mere interessant. Parken består af 2 separate områder der ligger i Akita, Iwate og Aomori.

Det ene område hedder Towada Hakkoda og består af Towada søen, som er den største krater sø i Japan, Hakkoda bjergkæden ( 1584 meter ) som er en vulkan og Oirase River dalen hvor floderne dannes af vand fra Towada søen.

Det område vi besøgte er Hachimantai og består af bjerget Hachimantai (1613 meter), Iwate bjerget ( 2013 meter), Tamagawa Onsen som var der vi overnattede og Akita Komagatake bjerget ( 1637 meter ) som er det højeste bjerg i Akita og det næst største bjerg i Towada Hachimantai National Park.

Der er 50 km mellem de 2 områder og sammenlagt dækker de et område på 854 km2. 

Vi kørte op til et område der hedder Obayachi hvor der skulle være gode picnic muligheder, men regnen gjore at vi spiste i bilen. Vi ville virkelig gerne have siddet ude ved udkigs området for efterårets farver var virklig så smukke. Obayachi er et vådområde og vi var så heldig at efter vi havde spist var der ophold mellem bygerne så vi kunne komme ud og gå i området. Der er en sti der fører ud i området og den fulgte vi. Et virkelig flot område der ville have taget endnu smukkere ud hvis der havde været solskin, men sådan skulle det bare ikke være lige den dag.