Translate

tirsdag den 13. oktober 2015

Byodoin Temple i Uji.

Vi har lige været en tur i Kyoto. Det var en rigtig dejlig tur og vi fik set en masse templer vi ikke har besøgt før. Vi tog afsted onsdag morgen med den første Shinkansen ( hurtigtoget ) kl 06.20. Det betød at vi måtte stå op kl 03.15 for vi skulle med toget ind til stationen hvor Shinkansen kører fra. Vi ankom til stationen cirke 20 minutter før afgang, men heller alt for tidligt en 2 minutter for sent for billetterne til Shinkansen gælder kun til 1 bestem afgang. Vil man skifte sin billet koster det extra. Men så havde vi jo tid til at købe morgenmad og drikkevarer til turen, vi nåede nemlig ikke at få noget hjemmefra inden vi tog afsted. 
Vi kørte med Nozomi Shinkansen som er den hurtigeste kørende Shinkansen lige i øjeblikket. Der er 513 km til Kyoto fra Yokohama og dem tilbagelagde vi på lidt under 2 timer. Når den nye Shinkanssen kommer der kører på magnet skinner i stedet for de almindelige skinner som nu vil det tage under 1 time.
Men velankommet til Kyoto fandt vi hurtigt vores hotel som lå på stationen. Vi kunne godt nok ikke tjekke ind før kl 15.00 men kan man fremvise en reservation opbevarer de ens baggage og vi gad ikke at slæbe rundt på vores kuffert hele dagen. Efter vi havde afleveret vores kuffert gik vi tilbage til stationen for at finde toget til Uji som er en lille by der ligger syd for Kyoto. Det tog cirka 20 minutter at komme der ned. Uji er et meget historist sted og byder på mange templer og shrines lige som i Kyoto. Det er bl.a her i Uji man kan finde den absolut ældste shinto bygning i hele Japan. Men det var ikke lige den vi havde som første prioritet og grunden til vi var taget til Uji.
Grunden var Byodoin Temple. For dem der er bekendt med japanske mønter er det det tempel der er på bagsiden af 10 yen mønten. Lige siden jeg fandt ud af at det rent faktisk eksisterede har jeg ville besøge stedet. Der var bare lige det ved det at de sidste par år har det været under en større renovation og derfor været pakket ind i stilladser. Derfor har vi ikke besøgt stedet sidst vi var i Kyoto. Men sidste år blev det færdigt og så kunne det nærmest kun gå for langsomt med at finde et tidspunkt hvor vi kunne komme ned og se det. 
Byodoin Temple er over 900 år gammel, det er bygget i år 998. Det der hedder Heian perioden i japansk historie. Byodoin ligger i en meget flot have med en sø foran og på dage med godt vejr kan man se reflektionen fra templet i vandet. Hvis man betaler extra kan man komme ind i selve templet. De tillader kun 30-40 mennesker af gangen og det med en guide. Det er strengt forbudt at røre ved noget især inden for i templet, det er kun munkene ved stedet der må det. Men også fordi det er så gammelt. 
Den midterste bygning er den mest betydnings fulde. Det er den der hedder Phoenix Hallen. Herinde står en 3 meter høj siddende Buddha statue lavet af japansk cypress og belagt med guld. På sidde væggene hænger 52 statuer af forskellige buddhaer. Nogen sidder og nogen står op. Nogen spiller forskellige instrumenter, danser, holder blomster eller sidder med foldet hænder i bøn. Fælles for dem alle er de står eller sidder på en sky og de repræsentere der det kaldes for Pure Land. Pure Land stammer fra Mahayana Buddhisme og er det vi vil kalde for Paradis. Haven rundt omkring er skabt efter en forestilling om hvordan Pure Land ville være og det er en meget typisk japansk have fra Heian perioden. 
Man skal betale extra for at komme ind i Phoenix Hallen. Entre billetten dækker kun haven og museumet der ligger oppe bag ved templet. Det er et rigtig godt museum. Her står den orginale tempel klokke. Desuden er der statuer, rekonstruktioner af hvordan væggene i templet har set ud da det blev lavet, meget farverigt. Man mener også at de 52 Buddhaer har været farvelagt engang fordi der er blevet fundet farve rester på nogen af dem, men efter mere end 900 år er det jo forståligt nok skallet af. Men en ting er sikker, det har været et meget farverigt sted. 
Der er også en lille souvenir butik hvor man kan købe forskellige bøger om stedet og andre ting med Byodoin.
Jeg var så glad for endelig at besøge stedet. Det var så meget mere fantastisk end jeg havde forestillet mig og virkelig smukt. Jeg har efterhånden set mange ting og steder rundt om i Japan og der skal mere og mere til for at imponere mig, men stedet her slog benene totalt væk under mig. Haven og templet der spejler sig i søen foran er helt klart som taget fra paradis.

Stedet er Japansk National Skat og desuden er det en del af Historic Monuments of  Ancient Kyoto på UNESCO Verdensarv liste.












2 kommentarer:

  1. Tak fordi du endnu engang gav mig et indblik i Japan:-) Smukke smukke billeder og et godt indlæg Inger-Marie :-)

    SvarSlet
  2. Hej Annette,
    det var så lidt da og mange tak :-)

    SvarSlet