Kappabashi.

I Tokyo mellem Asakusa station og Ueno station ligger der er område der hedder Kappabashi. Det kan måske være lidt svært at gennemskue hvad der ligger bag ved navnet for betydninge af Kappa og det, det rent faktisk er, er faktisk lidt svært at forbinde. Kappabashi er kendt som Køkkenbyen. Her kan man købe alt man kan få brug for i et køkken af potter,pander,knive, bageforme og plastik mad til udstilling i vinduet hvis man har en restaurant. Stedet henvender sig både til private, men også i den grad til professionalt og storkøkkner. Så mangler man lige et sidste nye inden for kage forme er det her man skal bruge en eftermiddag og se hvad de forskellige butikker har. Så er der lige det med hvad Kappa betyder. Det er en mytisk figur og det er en ond figur på niveau med en tengu eller en oni. Kappa betyder Flodbarn på japansk. De blev brugt til at advare børn mod at lege ved floder for Kappaen ville komme og kidnappe og drukne dem. Det menes at legenden om Kappa og dens udseende kan kædes sammen med den japansk kæmpe salemander der er et aggrasivt og stærkt dyr. Den kan blive op til 1,5 m og er stærk nok til at bide og drukne et menneske. Det er den anden største art af salamandere i verden kun overgået af den kinesiske kæmpe salamander. Så hvordan en Kappa er blevet symbol på et område der sælger køkken udstyr kan jeg ikke lige umiddelbart gennemskue. Så vidt jeg ved er der ikke tradition for at spise den. Men uanset hvad så er det sjovt at gå rundt i Kappabashi området og kigge på køkkenudstyr, der er alt det man lige står og mangler og alt det man ikke vidste man ikke kunne undvære.

 På vej til Kappabashi har man en rigtig god udsigt 

til Tokyo Sky Tree og et meget typisk billede af 

down town Tokyo.

 Har man først fundet Den Store Køkkenchef er man kommet 

til det helt rigtige sted.

 En kop kaffe på altanen får en helt anden betydning

når altanen er en kaffe kop.

 En Kappa foran en butik der sælger traditionelt 

japansk fest pynt.

 Det store Kappabashi skilt som findes i midten af området.

  

Endnu flere Kappaere, der står spredt ud over hele kvarteret.

 Foran en butik der sælger udsmykninger til restauranter.

Her i form af mini haver i store krukker. 

 Hvis man lige står og mangler en ny bage form......

 eller noget til at servere mad på.........

 og en te potte kan man da slet ikke undvære.

Madkasser. Jeg synes bare de var så søde, men de er nok

mest henvendt til børn. Jeg tror hvert fald ikke jeg kunne 

få min mand til at tage den med på arbejde ;-)

Husk endelig også at gå ned af side gaderne hvis du besøger stedet. Her kan du finde lige så mange sjove og underlige ting som du kan på hovedgaden.

Da jeg havde gået op og ned på hver side af hovedgaden og utallige sidegader kunne jeg godt mærke jeg var ved at være træt og at det var på tide at finde en station og komme mod Yokohama. Jeg havde trods alt cirka 1 time og 20 minutter tog kørsel foran mig. Så jeg begyndte at gå i retningen af Ueno station fordi det var det der set fra GPSen i min mobil så ud til at ligge nærmest i forhold til hvor jeg var. Jeg må åbentbart have set lidt lost ud på et tidspunkt for en ung fyr kommer over til mig og spørger om hvor jeg gerne vil hen. Jeg forklare at jeg er på vej til Ueno station. Herefter spørger han hvilken tog jeg skal med og jeg svare Keihin-Tohoku Line, hvorefter han siger at så behøves jeg ikke gå helt ned til Ueno station, jeg kan bare tage toget over fra en station der ligger bag nogen bygninger. Jeg er ikke rigtig bekendt med stationen og det ender med at han følger mig hele vejen over til stationen. Det er en meget mindre station, men på samme linje som mit tog og jeg må ærligt indrømme havde jeg ikke mødt ham havde jeg aldrig opdaget der lå en station inde bag ved bygningerne for vejen derop var gennem nogen små gyder.

Men jeg kommer med toget hjem. Toget bliver hurtigt fyldt op for det er ved at være myldretid og desuden er der stort fyrværkeri nede ved havnen i Yokohama så der er extra mange med toget. Mange mennesker står af ved Yokohama station men mange skal med vidre til næste station ( Sakuragicho) for at komme ned på havnen og se fyrværkeriet. 1 eller 2 toge efter jeg har passeret Sakuragicho så sker ulykken. Et kabel falder ned og alt togtrafik fra Sakuragicho og op mod Tokyo går i stå. Alt strømmen er gået og togene mister muligheden for at bruge A/C og der er stadig omkring 30 grader udenfor selv om det er ved at være først på aften. Snart begynder folk at få det dårligt fordi der ingen luft er og de har drukket den væske de har. Efter 1 time begynder redningsfolk udefra at åbne dørene og få folk ud på skinnerne hvor stations ansatte guider den ind til stationen og der står ambulancer klar til dem der har brug for det. Alt er totalt kaos fordi mange stationer bliver lukke ned så folk ikke kan komme ud på parrongerne eller i det hele taget ind gennem betalings anlæget og fordi det var midt i myldretiden og der var fyrværkeri show er det omkring 200.000 mennesker der blev berørt af det og ingen steder kunne komme og måtte stå i kø op til 5-6 timer på at få en taxa. Jeg fandt egentlig først ud af alt det her da jeg bliver kontaktet af min mand der er lettere panisk fordi han tror jeg ikke nåede hjem fra Tokyo inden det skete. Jeg var dog kommet hjem og der havde ingen problemer været for mig. Jeg fortalte ham jeg havde mødt den her unge fyr der havde hjulpet mig og fulgt mig hen til stationen. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på at havde jeg ikke mødt ham og han bare var gået vidre i stedet for at stoppe op og hjælpe mig så havde jeg nok brugt 20 minutter mere på at finde Ueno station og så var jeg ikke kommet forbi Sakuragicho inden ulykken skete. Så havde det været mig der var fanget i de helvede. Jeg er virkelig så taknemlig over for den her unge fyr over hans hjælp og jeg kommer aldrig nogen sinde til at kunne fortælle ham det for jeg aner ikke hvem han var. Vi snakkede om at tage billeder på vej op til stationen fordi han gik med et kamera om halsen lige som jeg selv gjore. Men uanset hvad så skal han have den største TAK for hans venlighed ved at stoppe og spørge om jeg havde brug for hjælp og for hans hjælpsomhed for at følge mig op til stationen. Undersøgelser og video overvågning viste senere at det var en ung person der havde smidt noget fyrværkeri der havde ramt ledning og fået den til at falde ned. Det tog næsten 1 døgn inden kablet var repareret og på plads igen og inden togtrafikken igen var helt normalt. Men der er virkelig en der må have haft røde øre efter at have forvoldt så mange problemer for så mange mennesker.