Jeg har nu boet herude i 5 mdr. og jeg er stadig glad for at være herude. Jeg kom herude fordi jeg ville være en del af livet og opleve noget og ikke bare føle livet passeret forbi mig. Man må sige at det ønske er blevet opfyldt, både på godt og ondt. Jeg har haft mange dejlige oplevelser fra de steder vi har besøgt og jeg har mødt nogle søde mennesker, som jeg er blevet rigtig gode venner med.
Hvad sproget angår synes jeg stadig det er svært, men jeg tror der er lys for enden af tunnelen, selv om der er langt vej derhen endnu. Idag var jeg nede ved grøntsagsmanden efter friske grøntsager til salaten og jeg står og kigger på nogle æbler men der er ikke noget prisskilt. Straks kommer han over og siger de koster 200 yen og jeg forstod det rent faktisk. Hvis folk taler langsomt og tydeligt uden alt for mange slang og fyldeord, så kan jeg nogenlunde forstå hvad de siger. Jeg har fået at vide at flere der har hørt mig tale japansk at jeg har en god og klar udtalelse, så mon ikke jeg har en chance.
Nu har jeg været herude i længer tid og jeg er ved at være ok stedkendt og når man ikke hele tiden skal koncentrere sig om at finde vej og hvor er man egentlig henne, begynder man lige så stille at ligge mærke til en hel masse andre ting. Som tidligere fortalt kan jeg godt lide at betragt folk i smug, for at lære og forstå samfundet herude bedre og derved have større chance for at falde til. Blandt andet kan man lære meget på en enkelt bustur. Herude rejser yngre mennesker sig ikke for ældre i bussen, men kommer der derimod en mor med et barn på armen eller spændt i en sele om maven rejser folk sig gerne. Selvføldig er der nogle der rejser sig for ældre, men det sker ikke så tit. Jeg har lagt mærke til at mange farver deres hår når det begynder at blive gråt, jeg ved ikke om det er et uheld eller bevidst men mange gamle damer har lilla eller rødt hår og helt ærligt, det ser bare forfærdeligt ud. Det ville altså se meget pænere ud hvis de farvet det sort eller en anden mørk farve. Mange unge mennesker især piger bleger deres hår så det er lysebrunt-blondt, det ser pænt ud, men det må være virkelig hårdt for håret at skulle blege det hele tiden.
Jeg så på tv idag at de sagde at regnsæsonen er begyndt, vejrudsigten siger da også regn de næste 4 dage. Det vil vare cirka 1 mdr hvor det bare regner dagen lang, lidt trist at tænke på synes jeg. Japan er et paraplysamfund, enhver japaner med respekt for sig selv ejer mindst 2 paraplyer. Det kan godt være lidt af en udfordring en regnfuld dag at skulle navigere gennem tusind af folk med paraplyer uden at få øjnene stukket ud, men jeg er efterhånden ved at have lært den ædle kunst i brugen af en paraply. Jeg har tit tænkt på at et rigtig godt billed ville være en gade set fra oven en regnfuld dag, men vil ikke kunne se nogle mennesker, bare en masse farvefulde paraplyer.
Her er varm, vi har ikke rundet de 30 grader endnu, men vi har 2 gange haft 29 grader. Min mand siger at om 1 mdr er der 10 grader varmer. Et par mdr med 40 grader og høj fugtighed skal helt sikkert nok blive lidt af en udfordring. Den eneste trøst er at jeg ikke er den eneste der kommer til at lide i varmen. Med varmen mylder det også frem med alt mulig kravl. Jeg ved ikke rigtig hvad det er, men jeg har flere gange set noget det minder lidt om en flyvende kakelak, bare med en lang hale. Jeg er egentlig lidt bang for den for jeg ved ikke om den bider eller stikker og jeg har det med at få allergiske reaktioner over for insektbid.
Jeg er begyndt i et fitness center og jeg er blevet helt glad for at komme der. Jeg har også fået en personlig træner, han er fra Ungarn og så er han bodybuilder. Han har lavet et træningsprogram til mig med henblik på vægttab og det er noget der virkelig bider i musklerne, hans motto er vist "det skal gøre ondt før det gør godt", han har nok ret for han må have arbejdet hårdt for at komme til at se ud som han gør. Jeg har allerede tabt 2 kg på 10 dage, så jeg tror nok det skal virke.
Min mand har ordnet det sådan at han har fri i 6 dag, så vi kan rejse en lille tur. Vi havde snakket om flere forskellige steder men det er endt med Bangkok i Thailand. Min mand har en kammerat der, der har inviteret os. Han er japaner men har boet 11 år i Bangkok, hvor han arbejder for et japansk firma. Jeg glæder mig som et lille barn på juleaften. Jeg har aldrig været der før, men min mand har været der 2 gange og trods smog og luftforurening, skulle der være meget at opleve og se, så det skal nok blive en god tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar