Translate

søndag den 6. oktober 2013

Japanske frikadeller.




Jeg har egentlig ville skrive dette indlæg i det stykke tid nu, men har bare ikke fået det gjort. Det kom sig af den diskussion hjemme i Danmark om halal slagtede kød og børnehave og skoler der ikke længere vil servere dansk mad lavet af svinekød p.g.a muslimerne.
Jeg synes det er lidt noget pjat. I Danmark har vi en madkultur der bl.a. omfatter retter som frikadeller, flæskesteg, karbonader og medisterpølse og at et lille mindretal ikke kan lide det, skal ikke gå ud over flertallet. Der er jo trods alt andre ting man kan vælge at spise i stedet for.
Jeg har aldrig hørt en inder råbe op om vi ikke må spise oksekød, fordi de anser køer for hellige, til trods for der faktisk også er en del indere i Danmark. Så jeg forstår ikke hvorfor muslimerne har så ondt i røven over vi spiser svinekød.
En del af det at flytte til et andet land er at kunne indordne sig efter kulturen og traditionerne i sit nye land. Selvføldig skal man ikke glemme hvor man kommer fra, men nogen ting kan man bare ikke gøre eller fejre på samme måde mere som man kunne i sit hjemland.
Eks. japanerne fejre ikke påske, hvorfor skulle de også det, de er buddhister og ikke kristne, så at jeg godt kan lide små gule kyllinger og påskeæg kan da aldrig nogensinde blive deres problem, det kan jeg holde inden for mine egen 4 vægge eller med andre danskere herude, fordi det har en betydning og mening for os, men det har det altså bare ikke for japanerne og fred være med det, sån er det nu engang. 
Japanerne kan godt lide svinekød. Mange retter er faktisk lavet med svinekød. En ting japanerne er vilde med er dansk bacon, faktisk så meget at det er den største eksport varer fra Danmark til Japan. Jeg finder da også tit dansk bacon nede i mit lokale supermarked.
Men frikadeller er altid godt, så her kommer en japansk udgave, der faktisk stammer fra en af mine japanske kogebøger.


Japanske frikadeller.

100 g bønnespirer
300 g hakket svinekød
1 lille bakke champignon
1 rød peber
1 æg
3 spsk sake
salt og peber
olie
1 bdt forårsløg
sukker, soya, sake

Skyl og hak bønnespirerne groft. Rør farsen med æg, sake, bønnespirer, salt og peber. (jeg plejer her at tilsætte lidt rasp, for jeg synes farsen bliver meget tynd, men det står ikke i original opskriften så det er op til en selv om man vil)
Form omkring 10 frikadeller og steg dem i olie til de har fået en stegeskorpe. Vask champignon og peberfrugt og skær det i passende stykker. Skær forårsløg i skiver.
Steg champignon og peber på samme pande som frikadellerne. Lig frikadellerne i igen og tilsæt soya, sake og sukker. Lig et låg over og steg frikadellerne færdig. Husk at vende det ofte så det hele får smag af sovsen. 2 minutter før servering tilsættes forårsløg så de lige bliver varmet igennem, men ikke når at blive slattende. 
Serveres med ris.

Velbekomme.

Tiger, nu i Japan.


Tiger har åbnet endnu en forretning i Japan. Den ligger i Harajuku i Tokyo. Den første forretning de åbnede ligger i Osaka. Den åbnede i onsdags og man kan kun sige den er blevet rigtig godt modtaget. Der var kø rundt om forretning og langt ned af fortovet på den anden side af bygningen. Jeg vil skyde på der var mindst 500 m kø for at komme ind i forretningen. Jeg ville egentlig gerne have været inde og kigge, men det må blive på et senere tidspunkt, for jeg gad ikke at stå i kø i 2 timer for at komme ind. Vi var der om torsdagen og der var lige så lang kø som på åbningsdagen. Og dagen efter havde der også været lige så lang kø, på trods af regnvejr.
Jeg kan huske da de åbnede i Osaka, blev de nødsaget til at holde lukket dagen efter for forretningen var totalt ribbede for varer og personalet havde ikke kunne følge med kundernes indkøb. Min mand oversatte en artikel for mig at et andet problem var at varerne ikke kunne komme hurtig nok fra Danmark inden de var udsolgt, de havde ikke forudset det ville blive så stor en succes. Men jeg går ud fra de har fået løst det problem, siden de nu har åbnet endnu en forretning. Om der kommer flere butikker i fremtiden, ved jeg faktisk ikke. Men hvorfor ikke, det ville da være dumt ikke at udvide yderlige når det nu er så populært.
Supermarkedskæden Æeon er ved at bygge det der skal blive til Japans største shopping center og en af de butikker der skal flytte ind er en Søsterne Grene butik. Det glæder jeg mig helt vildt til, den savner jeg lidt. Men indtil da vil jeg tage en tur i Tiger når køen bliver lidt mindre.
Jooo, Danmark og at være dansk i Japan er absolut ikke det værste.

lørdag den 28. september 2013

Underlige is.



Som oftest når jeg skriver her på bloggen fortæller jeg om steder jeg har besøgt rundt omkring i Japan. Men i dag har jeg besluttet af fortælle om noget lidt andet, for der findes også en meget anden side af Japan og japanerne som man ikke kan læse om i guide bøger eller ret mange andre steder med mindre man kan læse japansk. Så i dag skal det handle om is.
Hvem kan ikke lide en is på en sommeraften enten med chokolade, jordbær eller vanilje smag eller måske en blanding. Japanerne elsker is, især om sommeren. Meeen de har en smag som må siges at være meget unik kun for Japan.
Nu har jeg efterhånden boet herude i snart 3 år, så jeg har efterhånden lært at japanerne elsker at opfinde nye ting og det gælder også inden for nye smags variationer af is.
De mest almindelig som de fleste kan lide er selvføldig chokolade, jordbær, vanilje, mango og melon.
Men hvad med en is med blå vindruer, sort sesam, grøn te, blomster som kirsebærblomster eller blomme blomster, græskar eller søde kartofler,  ok de er måske ikke så mærkelige, det er jo noget man kan forbinde med værende sødt.
Men hvad med en smag som øl, wasabi, røde bønner, blæk fra blæksprutter, ris, kaktus eller rejer. Nu synes jeg det bliver mærkeligt, for man kunne fristes til at spørge, hvad i alverden har de tænkt da de kom frem til de her smags variationer.
Jeg må dog indrømme at den der suverænt  indtager førstepladsen er is med viagra. Jeg har ikke selv fundet den jeg har kun set billeder af det, så det kan jo selvføldig være lavet i Photoshop som en joke, men på den anden side ville jeg ikke blive overrasket over hvis man virkelig kunne finde det. Men de andre smags variationer er jeg helt sikke på findes. Jeg har ikke selv smagt dem, jeg har ikke engang rigtig lyst for jeg kan ikke forestille mig det egentlig smager godt, men grøn te, sesam, græskar og blomster is har jeg smagt og det er absolut ikke det værste jeg har smagt, jeg kan faktisk rigtig godt lide is med kirsebærblomst, men den sælges selvføldig kun om foråret når kirsebærblomsterne blomstre. Lige nu er det store hit is med græskar eller kastanjer fordi det er efterår og begge smage udmærket.

torsdag den 26. september 2013

Soji ji Temple.

 En af de mindre bygninger i Soji ji.

Hovedbygningen i Soji ji.

Yokohama er i forhold til japansk historie en meget ny by. Indtil for lidt over 100 år siden var det bare en lille fiske landsby, men da udlændinge begyndte at komme til Japan med skib, begyndte byen hurtig at udvikle sig og er i dag Japans næst største by efter Tokyo.
Byen har slet ikke den historie som eks. Kyoto, Nara eller Tokyo har. Man finder ikke gamle historiske bygninger eller massevis af templer eller shrines. Yokohama er mere en moderne storby og man kan da også tydelig mærke forskellen mellem Yokohama og byen med meget ældre historie.
Men man kan nu alligevel godt finde et par gamle templer, hvis man ved hvor man skal lede. Man skal et godt stykke væk fra centrum til et område der hedder Tsurumi, der kan man finde Soji Templet som er 1 af 2 daihonzan (hovedtempler) for den gren af zen buddhisme der hedder Soto. Stedet kan dateres tilbage til 740, men de tempel bygninger der ligger der i dag er fra omkring 1321.
Ud over selve templet er der en børnehave, mellemskole, high skole og universitet. Det er meget normalt at de grene af Buddhisme der har flest tilhængere har egne skoler og universiteter og mange af dem er tilmed meget anerkendt.
Buddhisme spiller en stor rolle i mange japaners liv, ikke som religion men mere som en livs filosofi.
Før Buddhisme blev den mest populære religion i Japan var det Shinto der var dominerende. I dag er de 2 blandet godt og grundigt og største delen af japanerne henter ting fra begge religioner og mange kommer både i templer ( Buddhisme) og shrines ( Shinto ).
Selvføldig har de fleste familier et tempel de tilhøre og hvor familiens gravsted er, men det er meget normal at besøge andre stede og finde råd og vejledning.
I Japan kan alle tiltræde et liv som munk hvis man ønsker, det har min svigemor gjort. Hun er i dag hovedmunk for et mindre tempel i Fukui i det vestlige Japan.
Munke lever et meget beskeden liv og størstedelen lever af de gaver de får af folk der kommer i templet. I Japan skal munke ikke betale skat og derfor er nogen grene af Buddhisme meget rige, især de stor populære templer. Man kan derfor se nogle munke køre rundt i dyre luksus biler og bo på luksus hoteller når de rejser rundt, samtidig kan man se munke der står og tigger ved stationer og andre steder hvor der kommer mange mennesker. Nogen gange har jeg meget svært ved at se det asketiske liv ved en munk der køre rundt i en Porsche. For mig hænger det bare ikke sammen.
Som munk er ens dag meget simpel, hvis man ikke har specielle ceremonier man skal forberede og afholde.
Man står tidligt op, ved 3 tiden hvorefter man meditere. Udover meditation består ens liv af at afholde ceremonier og at råde og guide folk der kommer til en for at søge vejledning vedr. et problem.
Deres kost består hovedsalig af ris og grøntsager eller hvad de har modtaget af folk som har doneret til templet.  Umiddelbart kunne jeg ikke tænke mig at leve som munk, jeg kan ganske enkelt ikke komme op så tideligt, men på den anden side det er vel et spørgsmål om tilvænning. Jeg har jo været i stand til at tilvænne mig livet i Japan. Men nej, jeg tror ikke. Jeg er ikke så meget fascineret af livet som munk, jeg er mere fascineret af buddhisme som en livsfilosofi.

Endelig efterår.

 En hilsen til høst fuld månen, nu er efteråret kommet.

Sankeien Park var åben for aftenbesøg i anledningen af høst fuld månen. NHK sendte ligefremt live fra parken, da månen stod op over træernes top. NHK svare til DR.


Det er ganske vist, det er endelig blevet efterår og vi kan vinke farvel til en lang og meget varm sommer, der her i Japan bød på en ny varmerekord på over 40 grader, det var lige i overkanten af hvad der var behageligt.
Men nu er det som sagt blevet efterår, vejret er meget behageligt. Den høje luftfugtighed har trukket sig tilbage og jeg kan igen få ordneligt luftet ud i huset ved at have vinduerne åben dagen lang. Aften og nætterne har ligefremt været under 20 grader, men dagen er dejlig behagelig med temperaturer omkring 25 grader.
Efteråret i Japan er virkelig dejlig og behageligt. Det er en fantastisk tid at rejse rundt på, når træerne begynder at vise sine fantastiske farver. Det er dog ikke så meget endnu, men det er så småt begyndt oppe på Hokkaido. Jow jow, jeg har helt styr på det efter min mand har installeret en vejr app. på min mobil der også fortæller hvornår og hvor det er bedst at nyde de forskellige årstider. Jeg har efterhånden lært, at er der 2 ting japanerne går op i er det hvornår kirsebær blomsterne er i blomst og hvornår efterårets gyldne farver er på sit højeste. Det er da også de 2 tidspunkter hvor flest japanere rejser rundt i Japan.
Vi skal da også selv en lille tur ud i slutningen af oktober eller midten af november, når vi har bestemt os for hvor vi vil hen, lige nu snakker vi mest om Gunma eller Kyoto.
Hvis det bliver Gunma er det op i bjergene, men Kyoto skulle også være helt fantastisk. Kyoto har højsæson for japanske turister om efteråret.
Da tyfonen var her for snart 2 uger  ugen siden, gik det hårdt ud over Kyoto. Men det ser heldigvis meget bedre ud nu. Der er næsten ryddet op og forretninger er åbnet igen og der er meldt klar til efterårs turister. Det er nok mere private mennesker og huse der stadig har problemer og ikke har fået deres hus renoveret endnu fordi de venter på forsikringen skal gå igennem.
Men indtil de gyldne farver også begynder at vise sig her, nyder vi bare at vi ikke bliver stegt når vi går uden for en dør.

mandag den 16. september 2013

Så kom tyfonen.

 Tyfonen Man-yi er nu direkte over Yokohama.


Billedet fra Kyoto, hvor der er massive oversvømmelser. (Dette billede er ikke mit, men er downloadede fra KYODO NEWS)


Så er tyfonen Man-yi gået i land. Det skete omkring kl 8.00 i morges da den ramte det centrale Japan nær Toyohashi i Aichi præfekture. Den har endnu ikke tabt så meget luft, den er stadig meget kraftig og ligger omkring 975 hPa. Den bevæger sig nord vest med en hastighed på 45 km i timen og vindstødene er på omkring 162 km i timen, så den tage godt ved.
Det er gået hårdt ud over Kyoto, hvor en af de store floder er gået over bredden og har skab massive oversvømmelser. I løbet af morgen faldt der 300 mm regn, som svare til hvad de får hele september mdr. Nogen steder i Mie og Nara er der faldet op til 500 mm regn i løbet af morgen. Her i Yokohama har vi fået mellem 250 mm til 300 mm regn i løbet af morgen.
I øst Japan, i Gunma og Saitama hvor tyfonen ikke har nået endnu er der allerede mange ødelagte huse og der har været jordskred, fordi det er et område med mange bjerge.
I Kyoto er 260.000 mennesker blevet evakueret pga. oversvømmelserne og i alt 400.000 mennesker har fået at vide at de skal være klar til at blive evakueret pga. oversvømmelserne.
Det værste er ved at være over for os her i Yokohama og Tokyo, det regner næsten ikke mere men der er stadig en del vind.
Den største bekymring er nu at den har direkte kurs mod Fukushima værket og hvordan vil de klare sig igennem, med alle de problemer de har i forvejen. Jeg vil gætte på at den når der op i løber af den af aften og natten. Men det ved vi meget mere om i morgen hvordan de har klaret sig igennem mødet med Man-yi.

lørdag den 14. september 2013

Tyfon på vej.

 
 
 
Der er tyfon på vej og den er pænt stor. Jeg har lige set vejrudsigten her til middag og den er på nuværende tidspunkt på 985 hPa. Lige nu ligger den stadig ude i Stillehavet, hvor den kan samle kræfter indtil den når land. Tyfoner har det med at tabe noget af pusten når de når ind over land, men derfor kan de nu godt lave meget ravage alligevel. Denne her er hvert fald stor nok til at nyhederne opfordre folk til at have extra batterier til lommelygter, at have mad i huset der ikke behøves at varmes op hvis nu strømmen skulle gå og til at tage alle udendørs ting ind eller binde dem fast. Det forventes at  det værste tidspunkt vil blive sidst på  natten mellem søndag og mandag og mandag formiddag.
Tyfonen har direkte kurs mod det område hvor vi bo og lige nu ser det ud til den vil passere lige syd for os, men det kan selvføldig hurtig ændre sig. Men en ting er sikkert, der medfølger kraftige vind og enormt store mængder regn. Lige nu er vejret meget lummert, der er vindstille og der er lidt overskyet, men alligevel kan man godt fornemme det er stilhed før helvede bryder løs.
Nu er japanerne vandt til at blive testet af naturens kræfter, så der er ingen panik eller hamstring af mad. Selvføldig følger de med i nyhederne for at høre de seneste prognoser, men ellers er det bare noget der høre med til september mdr. i Japan. September er den mdr. hvor der dannes flest tyfoner ude i Stillehavet, størstedelen bliver aldrig til andet en tropiske storme der mest af alt bare giver en masse vand og kraftig vinde, men et par gange bliver vi ramt direkte som det ser ud til i dette tilfælde.
Okinawa bliver ramt meget mere af tyfoner end mainland Japan bliver. Det er fordi Okinawa har tropisk klima, men mainland Japan har subtropisk kilma.
Nu har jeg 2 gange før prøvet at blive ramt direkte af en tyfon, så jeg ved hvad der er i vente, men jeg er nu ikke nervøs eller bange. Vi har skodder for vinduerne i vores hus, så skulle der komme noget flyvende vil det højest give et ordnelig rabalder. Men der er egentlig ikke så meget andet at gøre på nuværende tidspunkt end at vente og følge med i nyhederne og så håbe at den taber noget af pusten når den går i land.