Midlertidig ude af drift pga kulturkrise. Det betyder ikke sider er nedlagt, det betyder bare jeg har brug for lidt tid til at vende mig til daglig dagen herover og andre ting som jeg ikke havde forudset. Det er samme krise som min mand fik da han kom til Danmark efter et par mdr. Selv om det er en storby vi bor i og der altid er mange mennesker omkring mig kan jeg godt føle mig ensom og fortabt fordi jeg ikke altid forstår hvad de siger og hvad der foregår. Jeg er på ingen måder blevet behandlet dårligt eller har været udsat for nogen form for racisme, men man opføre sig på en anden måde herude, eks ser man aldrig folk smile på gaden. Smil til verden og den vil smile til dig er ikke noget japanere praktisere på nogen måde og det har jeg lidt svært ved for jeg har altid smilet meget.
I sidste uge startede jeg på et aftenkursus i japansk. Det er frivillige uden nogen form for læreruddannelse eller erfaring og da jeg gik derfra var jeg så fortvivlet at jeg knap nok var istand til at forklare hvor jeg boede. Jeg har stadig brug for engelsk oversættelse for at forstå den fulde betydning, men da de fleste japanere ikke taler meget engelsk var den eneste hjælp jeg kunne få når jeg havde problemer en forklaring på japansk og det hjælper jo ikke særlig meget når jeg ikke engang forstår den første sætning, så jeg var dybt frustrede og fortvivlet da jeg gik derfra. Heldigvis har jeg en super dejlig mand der med det samme kunne se at jeg var ked af det og vi blev enig om at det er for tidlig for mig efter kun 2 mdr i landet at gå på den slags kurser hvor man skal kunne føre en samtale på japansk.
Vi er endelig flyttet til en større lejlighed, vi blev enig om at vi skulle blive i det samme område som den anden lejlighed fordi så skulle jeg ikke til at lære en masse nye bus, tog og metro linjer og bare i det hele taget at finde rundt. Jeg er glad for hvor vi bor nu for her kan jeg finde rundt og der er ikke så langt ind til down town. Det er ved at være sent og jeg skal i skole imorgen og så skal jeg se om jeg ikke kan få pakket resten ud af kasserne.
Translate
tirsdag den 1. marts 2011
søndag den 13. februar 2011
Snevejr
I fredags var også helligdag her i Japan og mange folk havde forlænget weekend. Det var en slags nationaldag, hvor man fejre indsættelsen af den første kejser, det skete for mere end 2000 år siden. På japansk hedder dagen "Kenkoku kinenbi".
Jeg er ved at være lidt træt af vejret, jeg håber snart der kommer noget varmere vejr.
lørdag den 12. februar 2011
Reflektioner
I torsdags stod jeg inde ved Yokohama stationen og ventede på min mand der skulle hente nogle papirer på boligkontoret.
Der er et bestems sted hvor folk der venter og skal mødes med nogle altid står, det er et offentlig ventested fordi alle ved hvor det er. Og mens jeg stod der og ventede havde jeg rig mulighed til at studere alle de forskellige mennesker der gik forbi, jeg har før gjort det når jeg står og ventede på min mand og det er fankisk ret sjovt. Det er en stor station så uanset hvornår er det en myretue af mennesker der skal frem og tilbage.
Det første der slår en er hvor velklædte størstedelen er, nogle ligner nogle der lige er trådt ud af et modemagasin, en ting kan man hvert fald sige om japanere de er pæne velklædte mennesker. Det kan godt føles lidt ligesom at komme ind med 4 toget fra landet til storbyen, jeg har bare ingen mulighed for at tage 5 toget hjem igen. Om morgen og om aften er der mange forretningsmænd i dyre Amarni jakkesæt med tilhørende attachetasker. De har alle dagens finans nyheder under armen og selv om de ikke er nået ind på kontoret endnu har de allerede været igang over mobile flere timer og allerede afsluttet dagens første million aftale. Så er der alle skoleeleverne i deres uniformer der fortæller hvilken skole de kommer fra. Her i Japan bliver der stadig brugt skoleuniformer, især hvis der er en privatskole man går på. Det er ikke alle skoler der er blandet, der findes stadig pige og drenge skoler. Pigernes uniformer består af miniskørt, skjort og jakke. Nogle af de der miniskørter er virkelig korte, de stopper midt på lårene. Jeg synes det er en god ide med skole uniformer, fordi det ikke er alle forældre der har råd til at købe dyrt mærketøj til deres børn, flere gange om mdr. Men samtidig har jeg så ondt af nogle af de der piger når man ser dem komme og det er hunde pivende koldt og vinden står lige ind på deres bare ben fordi de skal være reglementeret klædt i deres uniform.
Drengenes uniformer er bukser, skjorte og jakke, der er nogle der har en uniform der er sort med guldknapper og så ligner det en uniform fra et militærakademi, men min mand siger der er en uniform fra en meget dyr privat drengeskole.
En anden ting jeg har lagt mærke til er at mange piger/damer går i højhælet sko eller støvler, men når man kigger på hvordan deres fødder vender og hvordan de går kan man se de går helt forkert og mange af dem er hjulbenet. Jeg står tid og tænker på hvor mange timer om dagen de skal løbe rundt på de hæle og hvor ødelagt i benene de er om aften når de kommer hjem og så tanken om at i morgen skal de gøre det hele om igen. Så er det jeg står og priser mig lykkelig over mine Adidas sneakers der er så behagelig at have på, når man er på langfart.
Så er der dem der falder lidt uden for kategori, det er de unge der klæder sig for at gøre op med de pæne normer og forestillinger om at de skal være robot mennesker der knokler fra morgen til aften dag ud og dag ind. De kan være meget farvestrålende i deres lårkorte bukser med mønstrede strømpebukser og store pelsstøvler med det seneste nye inde for designer tasker svingende over armen.
Det er meget lærrigt at stå og betragte folk når de haster forbi i forsøget på at nå alle dagens gøremål, så man ikke starter dagen imorgen med at være bagud.
I Japan anses det for uhøflig at kigge mere end 1 eller 2 sekunder på nogle man ikke kender, men lige der ved ventemuren er det nemt at komme til at stå og kigge ud over menneskemassen og studere dem lidt nærmere mens man står og spejder efter den man venter på.
Der er et bestems sted hvor folk der venter og skal mødes med nogle altid står, det er et offentlig ventested fordi alle ved hvor det er. Og mens jeg stod der og ventede havde jeg rig mulighed til at studere alle de forskellige mennesker der gik forbi, jeg har før gjort det når jeg står og ventede på min mand og det er fankisk ret sjovt. Det er en stor station så uanset hvornår er det en myretue af mennesker der skal frem og tilbage.
Det første der slår en er hvor velklædte størstedelen er, nogle ligner nogle der lige er trådt ud af et modemagasin, en ting kan man hvert fald sige om japanere de er pæne velklædte mennesker. Det kan godt føles lidt ligesom at komme ind med 4 toget fra landet til storbyen, jeg har bare ingen mulighed for at tage 5 toget hjem igen. Om morgen og om aften er der mange forretningsmænd i dyre Amarni jakkesæt med tilhørende attachetasker. De har alle dagens finans nyheder under armen og selv om de ikke er nået ind på kontoret endnu har de allerede været igang over mobile flere timer og allerede afsluttet dagens første million aftale. Så er der alle skoleeleverne i deres uniformer der fortæller hvilken skole de kommer fra. Her i Japan bliver der stadig brugt skoleuniformer, især hvis der er en privatskole man går på. Det er ikke alle skoler der er blandet, der findes stadig pige og drenge skoler. Pigernes uniformer består af miniskørt, skjort og jakke. Nogle af de der miniskørter er virkelig korte, de stopper midt på lårene. Jeg synes det er en god ide med skole uniformer, fordi det ikke er alle forældre der har råd til at købe dyrt mærketøj til deres børn, flere gange om mdr. Men samtidig har jeg så ondt af nogle af de der piger når man ser dem komme og det er hunde pivende koldt og vinden står lige ind på deres bare ben fordi de skal være reglementeret klædt i deres uniform.
Drengenes uniformer er bukser, skjorte og jakke, der er nogle der har en uniform der er sort med guldknapper og så ligner det en uniform fra et militærakademi, men min mand siger der er en uniform fra en meget dyr privat drengeskole.
En anden ting jeg har lagt mærke til er at mange piger/damer går i højhælet sko eller støvler, men når man kigger på hvordan deres fødder vender og hvordan de går kan man se de går helt forkert og mange af dem er hjulbenet. Jeg står tid og tænker på hvor mange timer om dagen de skal løbe rundt på de hæle og hvor ødelagt i benene de er om aften når de kommer hjem og så tanken om at i morgen skal de gøre det hele om igen. Så er det jeg står og priser mig lykkelig over mine Adidas sneakers der er så behagelig at have på, når man er på langfart.
Så er der dem der falder lidt uden for kategori, det er de unge der klæder sig for at gøre op med de pæne normer og forestillinger om at de skal være robot mennesker der knokler fra morgen til aften dag ud og dag ind. De kan være meget farvestrålende i deres lårkorte bukser med mønstrede strømpebukser og store pelsstøvler med det seneste nye inde for designer tasker svingende over armen.
Det er meget lærrigt at stå og betragte folk når de haster forbi i forsøget på at nå alle dagens gøremål, så man ikke starter dagen imorgen med at være bagud.
I Japan anses det for uhøflig at kigge mere end 1 eller 2 sekunder på nogle man ikke kender, men lige der ved ventemuren er det nemt at komme til at stå og kigge ud over menneskemassen og studere dem lidt nærmere mens man står og spejder efter den man venter på.
fredag den 11. februar 2011
Hverdagsbilleder
Sådan kan man jo også have en have, i mangel på noget bedre.
Jeg synes de havde sådan en flot lilla farve, men jeg ved ikke hvad det er, ved du det så skriv lige en kommentar.
Nogle der rent faktisk er så heldig at de har en have, og det skal lige siges der er 2 haver på billedet for det er lidt svært at se.
Haver er der ikke meget plads til, men man kan da finde lidt grønt rundt omkring
udsigt fra toppen ind over Yokohama
Midt i det hele mellem bakker og højhuse er der en landmand der har sine marker med grøntsager, noget af en kontrast til de til tider meget ens beboelses højhuse
tirsdag den 8. februar 2011
Kun for kvinder togvogne
mandag den 7. februar 2011
Hyggedag i Tokyo.
Cafe besøg og kasser med grisetæer.
I lørdags havde vi bare en rigtig hyggedag. Vi var taget til Shabuya hvor der ligger en indonesisk cafe/galleri, hvor vi spiste og så på grafiske billeder taget ved hjælp røngten. Der er en der hedder Morgan Fisher der har lavet billederne og jeg var faktisk ret vilde med dem, havde jeg haft pengene kunne jeg godt finde på at købe et af dem. Jeg kan godt lide kunst, både den klassiske men også den mere anderledes af slagsen. Mange tror desværre at kunst er noget der hænger på vægen over sofaen, men det er forkert. Kunst kan være mange ting, men det er en selv der afgøre hvad der er kunst for en selv. Det gode ved at bo her i Yokohama og Tokyo er at er mange kunstgallerier og museumer og at udstillingerne hele tiden skifter. Jeg holder meget af kunst der provokere og træder uden for normer og rammer, det er det der er mest fasinerende at tage ud og se på. Men som sagt er kunst meget og mange forskellige ting alt efter hvilken øjne der ser.
www.morgan-fisher.com
Efter vi havde spist tog vi vider til Black Marked Street, et af mine ynglings steder i Tokyo, det er et område hvor der en markede. Det kan bedst beskrives som et inferno af sanseindtryk fra gamle mænd med smøgen hængende i mundvigen der står med en fisk i hver hånd og råber Kom og kø, friske fisk, til den kraftige duft af tang der er ved at blive kogt blandet med et strejf af Mellemøsten og kebab. Og så det mylder af mennesker der er og ikke kun japanere men også indere, amerikanere, australier og midt i det hele en enkelt dansker, der som uddannet smørrebrødsjomfru var ved at tabe kæben over papkassen med grisetæer til 100 yen stykket
(5kr stk) der stod midt på vejen og tænkte den var aldrig gået i Danmark, en papkasse med fødevare midt på vejen. Det er et fantastisk sted og jeg glæder mig allerede til vi skal derhen igen.
I lørdags havde vi bare en rigtig hyggedag. Vi var taget til Shabuya hvor der ligger en indonesisk cafe/galleri, hvor vi spiste og så på grafiske billeder taget ved hjælp røngten. Der er en der hedder Morgan Fisher der har lavet billederne og jeg var faktisk ret vilde med dem, havde jeg haft pengene kunne jeg godt finde på at købe et af dem. Jeg kan godt lide kunst, både den klassiske men også den mere anderledes af slagsen. Mange tror desværre at kunst er noget der hænger på vægen over sofaen, men det er forkert. Kunst kan være mange ting, men det er en selv der afgøre hvad der er kunst for en selv. Det gode ved at bo her i Yokohama og Tokyo er at er mange kunstgallerier og museumer og at udstillingerne hele tiden skifter. Jeg holder meget af kunst der provokere og træder uden for normer og rammer, det er det der er mest fasinerende at tage ud og se på. Men som sagt er kunst meget og mange forskellige ting alt efter hvilken øjne der ser.
www.morgan-fisher.com
Efter vi havde spist tog vi vider til Black Marked Street, et af mine ynglings steder i Tokyo, det er et område hvor der en markede. Det kan bedst beskrives som et inferno af sanseindtryk fra gamle mænd med smøgen hængende i mundvigen der står med en fisk i hver hånd og råber Kom og kø, friske fisk, til den kraftige duft af tang der er ved at blive kogt blandet med et strejf af Mellemøsten og kebab. Og så det mylder af mennesker der er og ikke kun japanere men også indere, amerikanere, australier og midt i det hele en enkelt dansker, der som uddannet smørrebrødsjomfru var ved at tabe kæben over papkassen med grisetæer til 100 yen stykket
(5kr stk) der stod midt på vejen og tænkte den var aldrig gået i Danmark, en papkasse med fødevare midt på vejen. Det er et fantastisk sted og jeg glæder mig allerede til vi skal derhen igen.
onsdag den 2. februar 2011
Japanske nuser strømper
Ved siden af Nuserforretningen ligger der en Disney forretning og ved sidden af igen en Hello Kitty forretning. Det er en rigtig dårlig kombination, jeg er altid alle 3 forretninger igennem og jeg finder altid et eller andet og købe. Nu mangler der bare en Betty Boop forretning, så går det da helt galt. Min mand synes heller ikke det er en god kombination med de 3 forretninger på stribe, så han er begyndt ikke at give mig så mange penge med når jeg skal i skole, for han ved hvor jeg går hen som det første når jeg har fri. Men nu har jeg i det mindste fået mine Nuserstrømper :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)