Jeg har fået gået en del her på det sidste og jeg er blevet ret god til at få mit kamera med. Jeg kan mærke at jeg er ved at genfinde glæden over at tage billeder og jeg tager mig mere tid til at kigge mig omkring nu jeg har kameraet med og ikke kun tænker på at jeg skal have nogen skridt på skridttælleren for at opfylde dagens mål. Nu jeg ikke kan komme ud og omkring som jeg plejer, men er begrænset til hvad jeg kan gå i mit nabolag har jeg været nødt til at forsøge at finde nye ruter, men det kan godt være lidt svært når store af områderne er bolig-kvartere, men om ikke andet kommer der da nogen skridt på skridt-tælleren.
Det er begyndt at blive rigtig varmt, i dag var der omkring 29 grader og regntiden kan begynde hvornår det skal være. Efter regntiden kommer den rædsomme tid med høj luftfugtighed og temperature på 34-36 grader og ikke ret meget under 30 grader om natten.
Jeg glæder mig allerede til efteråret i stor håb om at situationen med corona-virus er langt bedre og man kan komme ud og omkring uden at skulle være alt for bekymret og rent faktisk kunne nyde det. Men indtil videre bliver det mest til turer rundt i nabolaget, men når jeg er vant til at gå 10-15 km af gangen så kan jeg også komme langt omkring.
Nattens regn i et spindelsvæv.
Lige ved siden af Route 16 under en gang-bro står der
nogen statuer der ser ud som om de har stået der i meget
lang tid. Bag ved er der en parkeringsplads og de virker bare
så malplaceret i forhold til omgivelserne. Der må på et tidspunkt
have været en helligdom som ikke eksistere mere og disse statuer
er de sidste vidner om at der har været noget mere.
En af de ting jeg godt kan lide ved Japan er gang-broerne.
Der er rigtig mange af dem for at undgå fodgængere i trafikken og
skal jeg være helt ærlig så er det rart ikke hele tiden at skulle stå og
vente i et lyskryds hele tiden og så giver det jo lidt ekstra motion at
skulle op af træpperne.
Hortensia er en højt elskede blomst i Japan og et symbol
på regntiden. Den blomstrer lige nu og den er smukkest
efter en nats regn når der stadig ligger regndråber
tilbage i blomsterne. De kan findes ved mange helligdomme,
men desværre er der ikke nogen af de store hortensia
festivaller i år fordi de normalt tiltrækker alt for mange mennesker.
For 40-45 år siden var der hav her hvor vi bor nu. Ikke så langt
fra hvor vi bor kan man se den gamle sten-mur der beskyttede
husene bag ved mod havet. I dag er der langt ned til havet, men området
er bygget sådan at der er mange kanaler i området der fører hen til en stor
sø. Man kan ofte se skildpadder, fisk og ænder svømme rundt
i kanalerne når der ikke er lavvandet. Men det er virkelig hyggeligt
at gå langs kanalerne ned til søen.
Shomyoji er mest kendt for sin røde bro over søen, men
vejen ned til templet er også ret betagende, især om foråret
når de store gamle kirsebærtræer er fyldt med sarte lyserøde
blomster. Inde i parke står det 3 ginko træer som nok er de
største ginko træer jeg nogensinde har set. Jeg vil skyde på de
er omkring 10-15 meter høje, men de er helt fantastiske om efteråret når
bladene bliver knald gule, så helt klart et sted jeg tit kigger forbi om ikke
andet så for at sidde og nyde udsigten ud over søen.
En sommer blomst som jeg bare ikke kan finde ud af
hvad hedder. Jeg skal virkelig have fat i en blomster bog
så jeg kan identificere de blomster jeg finder ude i naturen.
Bayside Outlet Mall havde grand opening i går. Det måtte jo åbne
på et eller andet tidspunkt. Det skulle være åbnet den 15. april, undtagelses
tilstanden satte en brat stopper for det så det måtte vente på ubestemt tid.
Der var trafik kaos uden lige derover i går da jeg var ude at
gå aftenstur. Selv om jeg nu ikke mere kan have lystbåde havnen for mig selv
på mine gåture har jeg alligevel set lidt frem til at det skulle åbne, min ynglings
outdoor shop ligger nemlig derover, Montbell.
En villa-vej i et ganske almindeligt japansk bolig-kvarter.
Ret anderledes end hjemme i Danmark.
Nede bag ved Bayside Outlet Mall er der en lang strækning
hvor der ofte står en masse lystfiskere. Jeg ved ikke rigtig om jeg havde
lyst til at spise fisk fangede her, jeg synes vandet virker ret beskidt. Der ligger
altid en masse store container skibe der enten er på vej ind med last eller på vej videre
til næste destination. Lige over på den anden side ligge Maersk som regl altid til så hver
gang jeg kommer forbi kan jeg ikke lade være med lige at kigge om der er besøg
fra Danmark. Det er Svendborg Maersk på billedet, jeg tjekkede nemlig da jeg kom hjem.
Vejen ned til parken hvor fugle resavatet ligger. Det er et
grønt og et relativt stille område så det er perfekt til gå-ture.
Vejen bag Keikyu-Tomioka station på vej ned til
Tomiokanishi Park. En lidt kedelig park i et typisk
japansk bolig-kvarter. Men jeg tror jeg går tilbage til
foråret for jeg kunne se at mange af de store gamle træer
var kirsebærtræer.
SeaSide Line nær Hakkeijima. Hakkeijima er en kunstig
ø med en forlystelsespark og et stort akvarium. Selve akvariumet
er ret interessant og lærerigt hvis man lige ser bort fra de show
hvor sæler, søløver, delifiner og pingviner skal optræde for publikum.
Azaleaer er også en meget populær sommerblomst i
Japan og den ses lige som hortensia mange steder, især i
helligdomme.
Et lille firben på en betonvæg.
Udsigten fra Tomiokanishi Park.
Så sådan ser mit nabolag ud i billeder. Selv om jeg bor i en by med 3,5 millioner mennesker så er det en by med mange grønne områder og hyggelige bydele, så nogen gange kan jeg godt glemme hvor stor en by jeg rent faktisk bor i. Men jeg er helt klart en storby-pige og selv om jeg elsker at komme ud i naturen så foretrækker jeg at bo i en storby hvor der er mange muligheder for oplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar