En mærkelig tid.

Japan og corona.

Det er blevet sommerligt her i Japan med temperature over 20 grader de fleste dage, men desværre får vi ikke nyde dagene med udflygter og vandreture da Japan er et land i undtagelses tilstand for tiden og mange ting er lukket. I over 1 mdr. har vi nu levet i undtagelses tilstand. Hverdagene snegler sig af sted indendørs. Stort set alt er lukket undtagen supermarkeder og apoteker. ogen restauranter har åben, men kun for take out. Mange restauranter kæmper for at overleve og har dermed omlagt til take out only. Situationen omkring corona-virus her i Japan er ikke den værste i verden, men på den anden side heller ikke særlig god. Det er især Tokyo og Osaka der er hårdt ramt og har langt det største antal smittede i forhold til resten af landet. Hokkaido har også været hårdt ramt, men de ser i det mindste ud til at have situationen under kontrol. Antallet af smittede er ned-af-gående både i Tokyo og Osaka, men som erfarringen fra andre steder viser så vil tallet gå op igen når de begynder at åbne op igen og det vil helt sikkert også ske her i Japan. 

Undtagelses tilstanden her i Japan har ikke været lige så hård som man har set andre steder med totalt lock down. Det har mere været en anbefaling om ikke at gå ud, arbejde hjemmefra hvis muligt og ikke samles i grupper. Virksomheder og butikker er blevet bedt om at holde lukket og langt størstedelen har fulgt det råd, men der er også undtagelser som eks pachinko som er spillesteder hvor man sidder på lange rækker og spiller på spillemaskiner. Der har været enormt meget kritik af disse steder fordi de ikke vil bidrage til at nedbringe smitten ved forsat at have åbent. 

De steder der har været mindre ramt og ikke har haft et stort antal smittede vil i denne uge begynde at åbne op og ikke længer være under undtagelses tilstand. Kanagawa amt hvor jeg bor er stadig under undtagelses tilstand og vil ikke begynde at åbne op. Det vil tidligst ske i starten af juni, med mindre situationen pludselig forværres i forhold til den nuværende situation. 

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om den måde Japan har håndteret denne krise på. Jeg har fuld forståelse for at det er en vanskelig situation og når man aldrig rigtig har stået i en ligende situation før er der mange nye ting der pludselig skal tages stilling til. Men samtidig kan jeg ikke forstå at man ikke har et beredskab der har taget højde for hvad der vil ske i en situation som denne. Min personlige mening er at Japan reageret alt for sent på situationen og først da det var for sent lukket for turister fra Kina og områderne omkring Wuhan. Der gik lang tid inden Japan for alvor begyndte at reagere på situationen og på det tidspunkt var det nærmest for sent og man begyndte at se store antal smittede. I begyndelsen kunne man godt spore smittekilden, men inden for en uges tid var det i mange tilfælde umuligt og derfra var situationen bare ude af kontrol.

En anden ting er at det er ret svært at få lov til at blive testet. Først skal man ringe til en speciel lægevagt for man må ikke tage hen på en lægeklinik eller hospital hvis man mistænker at man har corona. Her snakker man så med en læge der der afgøre om man opfylder de kriterier for at blive testet. Herefter vil man så blive henvist til et egnet sted der kan udføre testen. Det kan tage op til flere dage har jeg hørt. Hvis man ingen symptomer eller kun milde symptomer har kan man ikke blive indlagt på et hospital, man bliver indlogeret på hoteller lejet af regeringen og hvor der er en læge flere gange dagligt. Hospitals indlæggelse er kun for patienter med svære symptomer fordi der ikke er nok senge eller personale der kan håndtere disse svært syge patienter.

Men det ser heldigvis ud til at tiden med undtagelses tilstanden har gjort det den skulle og nedbragt antallet af nye smittede så hospitalerne og sundhedsvæsnet har en chance for at kunne følge med. 

Vinteren var kort og mild i år og foråret kom langt tidligere end normalt. Kirsebærblomsterne begyndte at springe ud op til 3 uger tidligere end sidste år. Men situationen gjore at mange steder blev lukket ned for at undgå store forsamlinger og hanami nærmest blev forbudt i år. 

Vi var ikke ude eller på tur en eneste gang for at se kirsebærblomsterne som vi normalt er og nyder meget. Jeg må trøste mig med at heldigvis så blomstre de ingen næste år og så må vi tage revance til den tid. Foråret er en dejlig tid i Japan med masser af forskellige blomster og festivaller hvor mennesker samles. Men i år har ALT være aflyst, er det stadig og vil højst sansynlig være det resten af året. Parker og haver er lukket og mange offentlige parker har set sig nødsaget til at klippe blomsterne for at der ikke skulle være noget for folk at komme efter. Jeg synes at det er en sørgelig ting at voksne mennesker i en tid som denne finder det nødvendigt at samles for at gå ud og kigge på blomster selv om det næsten dagligt bliver sagt at det frarådes på det kraftigeste at tage på udflugt og en-dags ture til andre steder. 

Jeg kører nu på 9. uge hvor jeg ikke har set andre mennesker end min mand. Jeg ser selvfølgelig andre mennesker når vi er ude at handle ind, men det er jo ikke mennesker jeg kender eller har nogen relationer til på nogen måde. Jeg ved godt det er det samme for rigtig mange andre mennesker verden over så jeg er sikker på at mange har samme følelse og forståelse når jeg siger jeg er ved at blive idiot af det her. Hvor jeg dog bare glæder mig til igen at kunne tage nogen steder, spise på restaurant, sidde på en cafe, gå en tur i en japansk have og nyde blomsterne og høre fuglene synge ( de eneste fugle vi har her omkring hvor vi bor er krager og måger og de synger sgu ikke særlig kønt ), gå i spa, mødes med mine elever, gå i biffen. Alle de der små almindelige ting som jeg tror rigtig mange af os tog forgivet inden denne situation opstod. Dem savner jeg virkelig, men det er jeg nok ikke ene om. 

Mig og min diabetes.

Det går rigtig godt med min diabetes, faktisk så godt at jeg nu har været medicin-fri siden februar og jeg er nu oppe på at have tabt 30 kg. Min vægt står ret stille i øjeblikket fordi jeg ikke får den motion og de gå-ture jeg gjore for corona-tiden. Jeg har ikke været ude at vandre i noget der føles som 100 år. Først 2 tyfoner i efteråret sidste år der smadrede det hele og nu corona der har lukket ned for alt. Jeg har forståelse for at mange bjerghytter er lukket, men jeg har mindre forståelse for at naturen skal være lukket. Mange vandrestier er lukket og ligefremt afspærret og det anbefales ikke at benytte dem i øjeblikket. Mange steder har de også lukket parkeringspladserne nær strande og andre naturområder for at forhindre at der skal komme alt for mange mennesker på en gang, især i weekenderne. Så mine gå-ture for tiden er begrænset til en tur rundt om lystbåde-havnen og ned til det lokale supermarkede og hjem. Efterhånden en rute jeg er ved at være en anelse træt af, jeg trænger virkelig til at se noget andet. Men trods den manglende motion har jeg kunne holde vægte og ligefremt tabe mig lidt mere og det er jo det vigtigeste. Det har også været ret svært ikke at falde i et par gang med chokolade og kiks, men heldigvis er portionerne herude så små at de kriser har jeg godt kunne komme over.

Men jeg er ikke faldet i med kage, slik eller for mange kulhydrater. Men jeg får drukket sindsyge mængder af te netop for at undgå at spise for meget og falde i. Og så holder jeg mine hænder beskæftigt med at hækle. Forløbig har jeg fået hæklet en hel bog med karklude, 1 af hver så nu har jeg 27 nye karklude. Nogen af dem giver jeg væk til familie, men det er en rigtig god måde at holde ens tanker fra at små-spise og falde i fælden. Men jeg glæder mig til at få min aktive hverdag tilbage så jeg kan komme af med de sidste kg.

Knive-sagen.

Der har været en rigtig træls sag lige her hvor vi bor. Lige ved siden af vores bolig blok ligger der en legeplads hvor der er en sandkasse, mest til mindre børe. Siden marts har de fleste skoler været lukket og ud fra hvad jeg har hørt fungere hjemme-undervisning via computer ikke særlig godt for rigtig mange skoler i Japan bruger ikke computer i deres undervisning. Hvem havde lige troet det om højteknologiens højborg Japan. Så dagen lange hver dag er der 15-20 børn der leger nede på legepladsen. Jeg ved med sikkerhed at flere har klaget over det af flere grunde. De smider cykler og løbehjul i gang arealerne så især ældre mennesker har svært ved at passere, de spiller bold inde på parkeringepladsen og rammer bilerne, de leger gemmeleg i opgangene  mellem etagerne hvor de løber op og ned af gangene råbende og skrigende. 

En aften blev der så fundet mindst 20 knive i sandkassen på legepladsen. Der var politi dernede hele aften og hele næste dag hvor de gennemsøgte området og andre legepladser for at se om der skulle være knive gemt andre steder. Resultatet er at legepladsen nu er lukket og der er ingen børn i nærheden. Vi har ikke fået nogen information fra hverken politiet eller boligforeningen om sagen så der går en masse rygter om at knivene var lagt der netop med det formål at få legepladsen lukket af ovennævnte grunde. Men jeg kan selvfølgelig ikke sige om der er en direkte sammenhæng, men jeg kan godt forstå det er nærliggende at tro. 

Men hele sagen har bare gjort at der er en rigtig mistroisk og træt-af-det-hele stemning og det gør jo heller ikke den nuværende situation et hak bedre. 

Så det er i særdeleshed en virkelig mærkelig tid vi er i lige for tiden og jeg kan kun sige jeg glæder mig til at det bliver bedre, hvornår det så end er.