Translate

mandag den 28. oktober 2019

Zuiganji temple i Matsushima.

Cirka 10 minutters gang fra Matsushima Bugten ligger et af Tohoku's mest berømte zen templer, Zuiganji. Jeg blev meget facineret af stedet af flere grunde. Når man kommer ind er det første der fanger ens blik en masse klippe huler til højre. Det var meget tydligt de var menneske skabte og der var små statuer mange steder, både på jorden og små hylder inde i selve klippe-hulerne. Jeg kan ikke komme i tanke om at jeg har set noget ligende nogen steder
Indgangen til Zuiganji.



Zuiganji kan dateres tilbage til år 828 hvor det blev bygget af Tendai sekten, men under Kamakura perioden blev det konveteret til et zen temple og det er det stadig i dag.
Stien op til hoved bygninger er rigtig smuk. På hver side står gamle tårnhøje ceder træer. Desværre gik mange af træerne til pga saltvand da tsunamien kom i 2011, men heldigvis overlevede mange af træerne også og står der stadig.


Man kan tage en rundtur inde i selve hovedbygningen. Først tager man skoene af inden man træder ind som det er kutyme at man gør ved templer og shrine. Hovedbygningen er berømt for sine skydedøre der er forgyldte og malet med nogen af de flotteste billeder fra japansk historie jeg nogensinde har set. Desværre måtte man ikke tage billeder inde i hovedbygningen, så jeg har ingen billeder af de smukke skydedøre. 


Zuiganji er et meget roligt sted i stærk kontrast til Matsushima Bugten, så hvis man trænger til lidt ro og fred er det her stedet at gå hen. Man kan sagtens få 1 1/2 til 2 timer til at gå her med at kigge på hulerne, beundre de smukke døre i hovedbygningen og besøge det lille museum der huser nogen af de skatte der tilhører templet og Date familien som har haft templet som deres private tempel i 1600-tallet. 
Date familien er synonym med Sendai. De var stor-herrer i området og har opbygget store dele af Sendai. Hvis man tager sig tid til at besøge Sendai lokal historisk museum og slottet der ligger oppe på bakken bag ved museet kan man lære en masse om Date familien og der er opstillet en stor statue af Masamune Date til hest i hans samurai udrustningen. 




På bagsiden inde fra hovedbygninger kan man kigge ud på en lille japansk have med sirlig revet sten i forskellige mønstrer. Efter at have spurgt en vagt om lov fik jeg tilladelse til at tage et billede af haven, så længe jeg ikke tog billeder af skydedørene og malerierne. Jeg elsker de her japanske stenhaver hvor stenene er revet i flotte mønstre og der er små sten broer med små vandfald. Det er sådan et sted der er perfekt til at sidde og meditere og falde lidt i staver.

Jeg kan kun varmt anbefale at man afsætter tid til at besøge Zuiganji hvis man er i Sendai eller omegn. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar