Translate

fredag den 12. august 2016

Pikachu i Yokohama.

Er der nogen af jer der spiller Pokemon Go ??
Det er blevet vildt populært her i Japan, men Japan er jo også Pokemons hjemland så det var jo næsten forudsagt at det ville blive en kæmpe succes. 
Jeg må indrømme jeg havde mine negative fordomme om spillet fordi jeg havde hørt så mange historier om folk der var kommet rigtig meget til skade fordi de spillede. Jeg synes rigtig mange mennesker taber hovedet over spillet og ikke indser den fare de udsætter sig selv og ikke mindst andre mennesker for. Her i Japan har der været episoder hvor en har ment det var i orden at gå ind på et afspærret område ved et atom kraftværk for at jage pokemon og nej det var ikke i Fukushima. Et andet eksempel er at nogen er gået bag afspærringen ind på et område hvor der var fare for at bygningen ville styrte sammen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvad det er der får folk til at tro det er i orden 🙄🙄🙄
Efter længere diskutioner med min mand om emnet er jeg kommet frem til at det ikke er så meget spillet jeg har noget imod men derimod folks opførsel når de spiller. Selvfølgedig er langt de fleste spillere gode til at tage hensyn og er ikke til fare for sig selv eller andre. 
Har jeg selv downloaded Pokemon Go ?? Ja det har jeg faktisk. Jeg spiller dog kun i parker og andre steder hvor der ikke er trafik og hvor jeg har mulighed for at gå ind til siden når der dukker en pokemon op. 
Jeg må indrømme jeg er mindre negativ over for spillet nu hvor jeg har prøvet det. Jeg ved godt selve formålet med spillet er at samle pokemon, men jeg synes faktisk det er meget sjovere at finde ud af hvad der gemmer sig bag ved pokestoppene. Jeg har bl.a fundet et lille tempel der kun ligger 10 minutter fra hvor vi bor men fordi jeg aldrig er gået ned af de små veje i det bolig kvarter har jeg bare aldrig vidst det lå der. Man kan faktisk lære en hel del om det område man bor i ved at spille, man skal bare lige huske at være opmærksom på hvad der er omkring en. 
Picachu er nok den absolut mest populære figur i Pokemon. I Japan handler alt hvert fald mest om Picachu. De sidste 2 år har der ligefremt været en festival her i Yokohama kaldet Picachu Week. Det er en uge hvor der foregår alle mulig ting i Minato Mirai området og det handler kun om Picachu. I år er det mere eller mindre eksploderet p.g.a Pokemon Go og Picachu har virklig indtaget området. Det er da meget sjovt sjovt at gå rundt og se men jeg gad altså ikke jage Picachu fra morgen til aften hver dag i en hel uge. 
Men jeg synes alligevel jeg ville ligge lidt billeder ud fra Minato Mirai området klædt i gult.




For også at blive lidt ved temaet fra forleden om at spise billigt i Japan ville jeg lige dele lidt om denne perle af en indisk restaurant. 
Denne indiske restaurant hedder Kazana og den ligger i Queens Mall i Yokohama. 
Den ligget på etage B1.Queens Mall ligger i Minato Mirai området. Det er en buffet restaurant men de har også et menu kort man kan bestille fra. Langt størstedelen der kommer her kommer for at spise buffet. De har både frokost og aften buffet. Frokost buffet er lidt billigere end aften buffet og frokost buffet er indtil klokken 16. Aften buffet starter fra klokken 17. 
Der er 2 slags ris, jasmin og safran ris. 4 slags karry som variere hver dag. I går da vi var der havde de dahl karry, grøntsags karry, skaldyrs karry og butter chicken karry. Deres ægge karry er også vildt god, men den havde de ikke i går. I går til frokost havde de også tandori kylling som de normalt kun har i weekenden. Desuden er der naan og diverse andre tilbehør og salat. De har også dessert, men efter 2 omgange buffet så er der bare ikke plads til mere. 
Frokost buffet er den billigste. Aften og weekend buffet er lidt dyre selv om det er stort set det samme de servere. 
Vi gav 1250 yen for frokost buffet hvilket svare til 82 dkr og det er altså ikke dyrt for buffet. Vi kom ved 13 tiden og der kan vi normalt få et bord med det samme, men fordi det var helligdag igår i Japan måtte vi vente cirka 20 minutter før de havde et ledigt bord til os. Jeg spiste 2 portioner og derefter var jeg mæt resten af dagen. Jeg spiste ikke aftensmad igår. 
Jeg gør ofte det når jeg rejser at jeg spiser morgenmad sent og så spiser jeg aftensmad tidligt for på den måde kan jeg spare frokost, men jeg sulter ikke. Og skulle jeg blive lidt små sulten alligevel er der jo mange steder hvor man kan købe en snack der kan tage den værste sult. Men langt de fleste dag kan en stor og sen morgenmad godt holde mig kørende indtil ved 17-tiden hvor jeg så spiser aftensmad. Det gode ved det er at så skal jeg ikke kæmpe med en masse andre turister om at finde et sted der har plads og man oplever ikke at tingene på menu kortet er udsolgt. 
Jeg ved selvfølgedig godt det variere fra person til person hvor lang tid man kan holde den kørende uden mad. Min mand siger ofte jeg er speciel fordi jeg kan være mæt i så lang tid efter et måltid. For mig er det faktisk mere vigtig at jeg altid har væske i nærheden. Men sådan er vi jo så forskellig.  


Så hvis du en dag befinder dig i Yokohama og har vildt lyst til indisk mad kan jeg kun meget varmt anbefale dig at kigge forbi Kazana i Queens Mall. 

For god ordens skyld vil jeg lige præcisere at dette er ikke et sponseret indlæg selv om jeg nævner og anbefaler et specielt sted. 
Jeg har efterhånden spist på Kazana rigtig mange gange og både mad og service har altid været upåklageligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar