Translate

søndag den 19. juni 2016

Hortensia i Meigetsu-in, Kamakura.

Jeg har aldrig lagt skjul på min begejstring for byen Kamakura. Stort set lige siden jeg flyttede herud har jeg holdt utrolig meget af den by. Det er ikke en særlig berømt by og man kan egentlig undre sig over hvorfor ikke. Kamakura ligger smukt placeret ned til vandet og kilometer lange strande med gode surf muligheder. På de 3 andre sider er Kamakura omringet af bjerge med mange muligheder for at hike fra tempel til tempel som man gjore i gamle dage for tiden med offentlig transport. Og Kamakura er faktisk en rigtig gammel by med rigtig meget historie. Kamakura har engang været hovedstad i Japan, ganske vis kun i omkring 150 år men alligevel. I den tid blev der bygget rigtig mange templer og shrines hvor af 165 stadig eksistere den dag i dag. Langt de fleste er stadig i brug og man kan besøge dem. Nogen er lukket for publikum og nogen har kun åben på bestemte dage i løbet af året, men det er ganske få. Der er også mange festivaller året igennem ved de forskellige helligdomme og selv om der er mange mennesker er der stadig ikke nær så mange som ved festivallerne i Kyoto, så det er nemmere at komme til og tage nogen billeder. 
Eftersom jeg er så glad for Kamakura har jeg sat mig det mål at besøge samtlige 165 templer og shrines i byen. Jeg ved godt jeg ikke kan komme ind i alle steder, men så må jeg jo nøjes med at tage et billede af porten og så ærgre mig over jeg ikke kan komme ind. Til gengæld må jeg så glæde mig over alle de steder jeg faktisk kan komme ind. Jeg har i forvejen besøgt mange steder i Kamakura, men nogen af stederne var før jeg fik digital kamera og derfor har jeg ikke nogen særlige gode billeder fra stedet. Andre har jeg været så mange steder og ved jeg kommer det igen når de holder festival at jeg egentlig ikke behøves at besøge stedet igen for at gennemføre dette projekt.

Regntiden er godt i gang her i Japan, men det er faktisk begrænset hvad vi har fået af regn. Faktisk har det regnet så lidt at mange vandreservoir har under 20 % vand tilbage. Det har medført at trykket på vand er blevet nedsat især på fabrikker og andre industriområder der bruger meget vand. Indtil nu er private forbruger ikke ramt fordi det ikke er dem der har det største vandforbrug, men hvis der ikke snart kommer noget regn kan det komme til at gå ud over private forbrugere. I første omgang ved at trykket i vandhanerne bliver nedsat og går det helt galt kan der komme tidspunter hvor vi slet ingen vand har i perioder af dagen. Det har selvføldig regnet med det har mere været sådan noget stille silende regn det kun har varet et par timer og støvregn og det er jo ærlig talt ikke noget der giver meget vand til et vandreservoir der skal forsyne 10 millioner eller mere med vand. Der er et par dage i løbet af næste uge hvor de har lovet regn, men det er igen i småtings afdelingen og giver nok ikke ret meget.
Regntiden er starten på sommeren her i Japan og når regntiden kommer springer hortensiaerne ud. Hortensiaerne er blivet en af mine ynglingsblomster og de er et symbol på sommer her i Japan og de findes mange steder også i Kamakura. 

Et af de steder der især er berømt for hortensia er Meigetsuin. Det kaldes også for Ajisai templet ( Ajisai betyder hortensia på japansk ) 
Templets fulde navn er Fugenzan Meigetsu-in og det tilhører Rinzai zen grenen af buddhisme. Den Buddha der tilbedes i Meigetsu-in er Sho Kannon også kaldet Avalokiteshvara på sanskrit. Det er en af de mere kendte figurer inden for buddhisme. På dansk kaldes den for Kærlige Øjne og det er medfølelsens Buddha.
Meigetsu-in blev grundlagt i 1383 af Norikata Uesugi fra den magtfulde Uesugi klan. Gamle skrifter fra templet fortæller at Meigetsu-in var gæstehus ved et meget større tempel kaldet Zenko-ji. Desværre eksistere Zenko-ji ikke mere fordi under Meiji-perioden blev mange buddhistiske helligedomme ødelagt under den anti buddhisme der herskede i landet på den tid. Enormt mange buddhistiske templer blev revet ned eller tvunget til at overgå til shinto og mange historiske skatte gik tabt for evigt. Derfor er der idag kun Zenko-ji gæstehus tilbage og det udgør det der nu er Meigetsu-in.

Hime Ajisai eller prinsesse hortensia 
som er dem der er langt flest af.

Indgangen til Meigetsu-in.

Tokiyori Hojos gravsted. 
Han var den 5. shikken i Kamakura shogunatet.
En shikken kan bedst samlignes med en militær diktator.

Et ar de mindre templer ved Meigetsu-in.

Smukke hortensiaer.

Man går rundt på små stier der går rundt i hele 
templet, men det kan godt fæles som en skov af
hortensiaer.

Buddha statue med hortensia.

En af De 10 Brønde.
Det var svært at skaffe rent drikkevand i Kamakura
men der findes ngen brønde hvor vandet er krystalt klart.
Dette er en af dem og den bruges stadig den dag idag.

Jizo statuer.

Det her er gæstehuset der idag udgør templet. 
Det er et af de mest fotograferet steder i hele templet.
Jeg måtte da også stå i kø i næsten 20 minutter for at få
dette billede.

Stenhaven på den modsatte side af templet.

En lille jizo.

Der er også en mindre bambus skov ved Meigetsu-in.

Der er mange mennesker ved templet, når hortensiaerne
blomstre. Men det er virkelig også flot.

Indgangen til Meigetsu-in.



Det er nemt at komme til Meigetsu-in. Det ligger cirka 10 minuttes gang fra Kite-Kamakura station og der er skilte der viser vej.
I højsæsonen, dvs når hortensiaerne blomster og når efterårets farver er på sit højeste koster det 500 yen at komme ind. I lavsæsonen koste det 300 yen at komme ind. 
Der er en have bag ved templet som kun er åben i højsæsonen og hvor man skal betale ekstra for at komme ind. Om sommeren har de en stor sø med iris og om efteråret kan man se træernes efterårsfarver. Følger man stien rundt kommer man rundt i hele templet.

Jeg har før været i Meigetsu-in, men det var i lavsæsonen. Jeg kan godt huske jeg har været her men jeg var ikke så imponeret som jeg var denne gang. Det er noget helt andet at gå rundt der når hortensiaerne er i blomst. Selv om der er mange mennesker synes jeg det er en langt bedre oplevelse i højsæsonen for i lavsæsonen er der ikke så meget at kigge på ud over selve templet selvfølgedig.
Sammen med Hasedera er Meigetsu-in de steder man skal besøge i Kamakura hvis man er vild med hortensiaer, men man skal være forberedt på der er virkelig mange mennesker.
Et andet sted med hortensiaer er ved Goryo Jinja. Lige ved siden af er sporene som bruges af Enoden som er et gammelt tog der køre fra Kamakura station og ned helt ned til Fujisawa. Ved det her sted er der en tunnel hvor der står store hortensia buske på hver side lige efter tunnelen og mange stå og venter på at toget skal komme ud af tunellen så de kan få et billede med toget, tunellen og hortensiaerne. Jeg skal nok vist billedet sener når jeg fortæller om Goryo Jinja for selvfølgedig har jeg også stået og ventet på at toget skulle kmme ud af tunellen.

Du kan se alle stederne i denne video.

Det var første indlæg i mit projekt om at besøge de 165 templer og shrines i Kamakura. Der skal nok komme mange flere med tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar