Translate

tirsdag den 29. december 2015

Året 2015.


Julen er ved at være overstået og forhåblig er I alle kommet godt gennem gaveræset og ædegildet.
Jeg har indfundet mig i Danmark dog noget senere end jeg plejer. Normalt kommer jeg hjem den sidste uge i november, men i år er jeg først kommet hjem den 18. december. Grunden er at min mand havde 3 mdr. tjek på hospitalet i december. Som jeg tidligere har fortalt blev min mand opereret for kræft i sommers og skal tjekkes hver 3. mdr. de næste par år. Der var ikke så meget at tage stilling til selvfølgedig skulle han ikke tage på sygehuset alene, hverken for at få taget prøverne eller for resultatet. Han skal da under ingen omstændigheder sidde der alene med det hele, specielt ikke når svarene kommer og hvis det er kommet tilbage. Men julen kom tidligt og resultatet var at det hele var fint og i orden.
2015 har været et stresset år for mig. Jeg havde en plan om at året skulle være et år hvor jeg fik skrevet en masse her på bloggen, det holdt bare ikke. Jeg havde også en plan om at jeg skulle læse en masse japansk så jeg kunne blive bedre til sproget, det kom heller ikke rigtig til at holde.
Året startede ellers godt med en tur til Gunma og Hiroshima, ture som vi begge nød fuldt ud. Især Hiroshima for det har længe stået på min ønskelist at se Itsukushima Shrine og Freds Museumet med atom bombe kuplen. Det var en rigtig godt tur, men også tankevækkende.
Et par mdr. satte vi kursen over Stillehavet mod Californien. Det var mit første besøg i USA. Vi havde planlagt en mini road-trip. Fra San Francisco til Yosemite og Salinas og tilbage til San Francisco hvor vi sluttede af med at være i 3 dage. Et af højdepunkterne fra den tur var at stå ved Glacier Point i Yosemite og kigge ud over landskabet og Half Dome som er en kæmpe klippe formation. Det er faktisk også årets højdepunkt. Jeg husker stadig meget tydligt hvor betaget jeg blev da vi kom op og havde fået parkeret bilen og kom hen til udkigs punktet. Jeg var totalt måløs.
Yosemite er et fantastisk sted og jeg ville ønske vi havde afsat mere end bare 2 dage til det. Ja for min skyld kunne vi havde været der alle 8 dage og brugt dem på at hike rundt i parken til de forskellige steder. Men så har man jo en undskyldning for at komme tilbage en dag.
1 uge efter vi var kommet hjem fra Californien var min mand ved lægen og han opdagede en knude der kunne være kræft og derfra styrtede hele vores verden stort set sammen. Men han blev indlagt en lille mdr. tid efter og opereret og det skulle vise sig at det var kræft. Det gode var dog at de havde fået det hele ud under operationen og at han efter 12 dage på hospitalet kunne udskrives. Det er helt vild alle de tanker og forestillinger man gør sig i forbindelse med sådan en diagnose. Hvad skal der ske ?? og hvad skal vi gøre i tilfældet af .................. Hvis og hvis og hvis, dem er der rigtig mange af.
Vi brugte meget tid på at komme oven på igen og snakke om mange ting. Men en ting vi virkelig fandt ud af er hvor meget vi holder af hinanden og hele oplevelsen med kræft bragte os kunne tættere på hinanden.
I slutningen af september besluttede vi at tage lidt væk og ikke tænke på kræft. Vi tog til Kyoto for vi havde flere gange snakket om det var længe siden vi havde været der og vi ville begge gerne tilbage.
Første dag var det bare os 2 og de sidste par dage var det sammen med min svigermor. Hun bor langt fra hvor vi bor og derfor ser vi hende ikke så tit så det var rart hun havde tid til også at komme til Kyoto et par dage. Mens vi var der tog vi et smut til Osaka fordi min mands onkel var kommet på hospitalet. Han havde også kræft om end af en helt anden karakter end min mand og hans var meget fremskredet. Vi havde egentlig planlagt en tur kun til Osaka i oktober for at besøge ham, men det var rigtig godt vi tog derhen mens vi var i Kyoto og ikke ventede til vores planlagte tur for han døde nogen uger efter vi havde været der. Det tog ret hårdt på os fordi min mand selv for nogen mdr. siden var blevet opereret for kræft. Men vi var begge rigtig glade for at vi havde nået at være sammen med ham inden han døde.
Siden da har vi mest holdt lav profil og slikkede sårene. Det er dog blevet til nogen småture rundt omkring hvor vi har nydt nogen godt hiking ture og ture til onsen.
Hvad 2016 skal byde på ved jeg faktisk ikke. For første gang i mange mange mange år er jeg helt blank for hvad det nye år skal bringe. Jeg har heller ingen nytårs fortsæt, dem har jeg opgivet for mange år siden. Men når jeg sån ser tilbage på 2015 har jeg fået set og oplevet mange ting jeg længe gerne har ville opleve. Der er mange ting jeg er glad for ved 2015, men der er også mange ting vi godt kunne have været foruden, men sådan er livet jo. Man ved aldrig hvad man får og det er med at få det bedste ud af det der bliver serveret for der skal kun 1 sekund til at få det hele til at styrte sammen.
Men intet indlæg uden billeder og dem er der en del af. Det er alle billeder der vækker gode minder fra 2015.

 Onsen i Gunma.
 
 Den store torii ved Itsukushima Shrine i Hiroshima.
 
 Atom bombe kublen i Hiroshima ( under renovation )
 
 Daruma festival i Tokyo.
 
 Blomme træer i Yugawara.
 
 Mt. Fuji fra en af vores mange hiking ture.
 
 Kirsebær blomster i Yokohama.
 
 Japanerne elsker bare deres tegnefilm og manga.
 
 Udsigten fra Glacier Point i Yosemite, Californien.
 
 Jooo, det er mig der forsøger at holde om træet.
Det viser også lidt om hvor store de rent faktisk er.
 
 Byodoin Tempel i Uji.
 
 Fushimi Inari Shrine i Kyoto.
 
 En bonsai fra Bonsai Village i Saitama.
 
 Lanterne festival ved Hachimangu Shrine, Kamakura.
 
 De røde edderkoppe liljer ved Kinchakuda, Saitama
 
 Mitsumine Shrine i Chichibu, Saitama.
 
 Ryuokyo Canyon, Tochigi.
 
 Et sted oppe i bjergene i Tochigi.
 
 Hov, hvem er nu det ;-)
Nu er det ikke noget der bliver en vane at jeg ligger
billeder ud af mig selv. Jeg befinder mig stadig bedst
bag ved kameraet. Billedet er taget ved Miyagase dæmningen.
 
 Hiking i Hakone lige inden jeg tog hjem til Danmark.
 
Vores onsen hotel i Hakone.
 
 
 
Med dette indlæg vil jeg gerne ønske jer alle et rigtig godt og glædeligt nytår. Der kommer meget mere på bloggen i det nye år så jeg håber at i stadig vil følge med.
 
 
 
Godt Nytår.


4 kommentarer:

  1. Jeg er ked af at høre at din mand fik kræft i sommer, men er glad for at høre, at det nu er væk. Jeg krydser fingre for at det forbliver sådan! Det lyder til at I alligevel har haft nogle gode ture og jeg er sikker på at I nok også skal finde på noget i løbet af 2016 �� Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tine,
      jo vi havde nogen gode stunder i løbet af året, trods alt.
      Jeg er sikker på vi nok skal få det bedste ud af det nye år. Det vil vi hvert fald gøre vores bedste for og mon ikke det også bliver til en del turer i det nye år.
      Rigtig godt nytår til dig også :-)

      Slet
  2. Kære Inger-Marie,
    Ja hold da op sikke et år i har haft på godt og ondt. Tak fordi du deler dette meget personlige men rigtig gode indlæg.
    Jeg er rigtig glad for at det gik som det gjorde med din mand og at han er erklæret rask og at kræften ikke er kommet tilbage.

    En sådan sygdom sætter livet i perspektiv.

    Jeg håber og tror at 2016 vil bringe jer masser af gode oplevelser og glæde til jer begge, for det fortjener i.

    Rigtig god Nytår til jer begge :-)

    Jeg glæder mig til i 2016 at læse dine indlæg fra smukke Japan, se alle din flotte billeder og dermed blive beriget med mere indsigt i en meget anderledes kultur. En ting som du er rigtig god til at dele med alle os andre.
    Tak for det Inger - Marie.
    Knus Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annette,
      hvor har du dog ret i at sådan en sygdom sætter mange ting i perspektiv og ikke mindst livet.
      Jeg synes det har været godt at dele det og skrive om det og ikke gå og lukke sig inde med det hele. Det har ligesom været en slags terapi også selv om vi slap billigt i forhold til hvad man høre andre kræft patienter har været igennem. Men frygten og den usikkerhed man lige pludselig bliver kastet ud i er den samme tror jeg.
      Jeg håber og tror på at mig og min mand nok skal få nogen gode oplevelser og minder næste år også. Det vil vi hvert fald gøre vores bedste for.
      Og mange tak for de fine ord om mine billeder og bloggen, det varmer rigtig meget på sådan en kold og blæsende vinter dag.

      Slet