Translate

fredag den 20. februar 2015

Sanrio Puroland.

Puha som tiden bare går hurtigt lige for tiden. Jeg kan godt mærke jeg har lidt svært ved at følge med og at jeg er kommer rigtig meget bagud på bloggen. Jeg har faktisk ikke mindre end 9 indlæg jeg skal have skrevet og en masse billeder jeg gerne vil vise jer. Vi har været på tur til Hiroshima. Det var en rigtig god tur og selv om det kun var 2 dage fik vi set og oplevet så meget. Desuden er vi ved at planlægge en tur til udlandet i april, men der er lige nogen ting der skal falde på plads med økonomi og rejsebureau til det der er vores første valg. Men med os og vores rejse lyst og udelængelse så kan det nå at ændre sig mange gange. For os er problemet altid at vælge hvor vi gerne vil hen og vi snakker om så mange steder, så det kan godt tage flere uger hvor vi undersøger priser, hoteller, flytider og det hele skal helst passe sån nogenlunde med hvor lang tid vi har til rådighed så vi får mest mulig tid på den pågældende destination. Men det kan vi snakke om en anden dag og når det hele er faldet på plads. 
Idag vil jeg fortælle om Sanrio Puroland eller bedre kendt som Hello Kitty World. Vi besøgte stedet samme dag som vi var til Daruma festival ( det fortælle vist også lidt om hvor meget jeg er bagud med indlæg her på bloggen ). 
Vi valgte kun at besøge stedet fordi min mand via deres hjemmeside fandt nogen discount billetter der galdt for par og kun de sidste 2 timer inden lukketid. 
Jeg vidste egentlig ikke rigtig hvad jeg skulle forvente. Jeg har aldrig været til de her figurer som Hello Kitty, Little Twinkle Star eller My Melody, men her i Japan er de alle vegne. Nu skulle man tro at det mest henvendte sig til børn, men det gør det ikke. Den største målgruppe er faktisk kvinder fra 20-40 år, det lyder underligt men sån er det altså i Japan. Det jeg hentyder til er den såkaldte Kawaii-kultur hvor alt skal være så nuttede og lyserødt og med hjerter og roser i alle mulige røde og lysserøde nuancer. Og størstedelen af dem der var der var da også kvinder i den nævnte alder. Selvføldig var der også børn, men jeg var overrasket over at der ikke var flere. Det skyldes måske også at det var en hverdag og ikke i weekenden.

 Indgangen til Sanrio Puroland.

Men vi ankom til stedet og mit første indtryk var at det var mindre end jeg havde forventet. Det hele er indendørs så det i sig selv ligger en begrænsning på størrelsen. Men vi kom hurtig ind for der var ingen kø og her får jeg mit første chock. Alting er meget lyserødt og personalet minder mest af alt om lolita dukker i deres påklædning. men det er alt sammen en del af Kawaii-kulturen.

 En af indgangene.


Der er kun 1 forlystelse på stedet. Det er en bådtur hvor man ser Hello Kitty i forskellige opstillinger. Derudover kan man gå rundt i forskellige rum der er indrettet som eks. Slik-land eller Bage-land. Det er da meget godt lavet, det er ikke nær det, men hvert rum kan godt klares på 5 minutter. Største delen af figurene står bare stille og det er kun nogle få der bevæger sig fra side til side eller blinker med øjnene.
 Bage-land.


 Slik-land.


 Little Twinkle Star.

Man kunne møde flere af  figurene. Jeg stod lidt og betragtede det hele lidt på afstand og 9 ud af 10 der stod og ventede på at møde Little Twinkle Star var voksne kvinder der hvinede og opførte sig som .... ja jeg ved faktisk ikke rigtig som hvad. Jeg må nok indrømme jeg havde meget svært ved at forholde mig til det hele. Så heller et bjerg, en rygsæk og et par hikingsko, det er for mig noget nemmer at forholde sig til.


Pigerne her på det nederste billede er ikke en del af personalet, men gæster. Hvis du undre dig over deres påklædning så kan jeg sige de er meget normal efter japansk standart. 

Da vi havde været der 1 time havde jeg set nok. Jeg synes det hele var lige lovligt overdrevet og ret meget for kawaii ( nuttet ) efter min smag. Jeg har tænkt en del over min opfattelse af stedet kontra japanske kvinders meget åbenlyse hengivelse over stedet. Jeg har slet ikke noget forhold til figurer som Hello Kitty, My Melody eller Little Twinkle Star. Det er ikke nogen jeg er vokset op med på samme måde som japanske kvinder er. Der i ligger nok den største forskel og grunden til at jeg slet ikke kunne forholde mig til det hele eller forbinde det med noget. På den anden side er jeg vokset op med Disney og kender stort set alle deres tegnefilm og jeg sidder da gerne fredag og lørdag aften og se klassiske film eller tegnefilm over Disney kanalen. Jeg har været i Disneyland flere gange og jeg har da også flere Disneybamser fra Disneyland. Det har jeg overhovedet ingen problemer med at forholde mig til. Så er jeg egentlig så meget anderledes mig selv når det kommer til stykket, det er bare forskellige figurer vi hengiver os til. Egentlig nok ikke.

Og nu vi er ved alle de her figurer så vil jeg da lige slutte af med at fortælle at vores alle sammens Rasmus Klump er på vej frem i Japan og at målgruppen er kvinder i alderen 20-40 år. Jeg synes det er lidt sjovt at en dansk tegne serie figur kan gøre sig på det japanske markede og så er det jo også lidt rart som dansker så langt væk hjemme fra at have noget dansk der minder en om ens barndom. Og ja hvis jeg finder nogen Rasmus Klump varer så ryger de med hjem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar