En uge til afgang.

Så er det hele ved at være i orden, alle papirene har endelig de rigtige datoer og jeg har fået en flybillet, så jeg håber ikke det kommer for meget sne over det nordjyske så flyene ikke kan lette fra lufthavnen.
Den sidste mdr. har været noget stressende, men nu føler jeg selv jeg er ved at have styr på det. Der mangler kun at blive gjort rent i lejligheden, så skal jeg ikke tænke mere på det.
Så skal jeg lige arbejde 3 gange mere, så er det også overstået, det er lidt underligt at tænke på at mange af de ting jeg gør i øjeblikket er for sidste gang. Denne weekend var min sidste weekend vagt. De fleste af mine kunder har efterhånden fundet ud af at jeg rejser, en har endda sagt så kommer han ikke mere og handler når jeg ikke er der, meeen det tror jeg nu ikke på.
Selv om det hele er lidt vemodigt og jeg skal sige farvel til mange ting, glæder jeg mig også bare til at se min mand igen nu, det er snart 7 mdr siden han tog afsted.
Når jeg kommer derud skal vi til begravelse, for min mands bedstemor er lige død. Hun bliver begravet efter buddistisk skik og tradition, hvilket er en del anderledes end man gør her hjemme. Det foregår over 3 omgange, først har man en aften cermoni hvor familien samles og mindes og tager afsked med den afdøde, dagen efter bliver hun brændt og asken kommes i en urne. Herefter skal der gå 49 dage inden urnen må sættes i jorden, hvorfor ved jeg ikke men det skal jeg nok finde ud af for det er den del af begravelsen jeg skal tage del i.
Urnen skal sættes ned ved siden af min mand bedstefar, som døde for en del år siden.
Jeg er rigtig glad for at jeg på en tidliger rejse nåede at møde hende, jeg tror aldrig jeg har mødt så smidig en 85-årig dame som hende, det er nok det jeg vil huske hende for, smidighed.
I Japan bliver alle brændt når de dør, det er en tradition, men også fordi der ikke er plads til store kirkegårde som vi kender det her fra Danmark. I Japan kan en kirkegård godt ligge på en bakkeskråning eller klemt inde mellem beboelsehuse eller højhuse. Det hedder jo egentlig ikke en kirkegård, for de har jo ikke kirker men templer, så det må hedde gravpladser.
Jeg skal nok fortælle mere om dette når jeg er kommet derud og har fået ting og sammenhæng forklaret noget bedre. Lige nu vil jeg bare glæde mig over at alt det hårde arbejde har båret frugt og at ventetiden er ved at være forbi.
Jeg er også begyndt at tænke på at jeg skal lær et helt nyt sprog nu og jeg er da også begyndt at lære nogle små sætninger og ord det kan hjælpe mig i det daglige når min mand ikke er der til at ordne det hele.
Så her kommer første lektion i japansk

Doomo arigatoo = mange tak

De fleste japanere bruger kun doomo, men det er mere høfligt at sige begge dele så det bliver den form jeg vil benytte mig af, fordi jeg for dem er en fremmede i deres land.