Næste stop Japan.

Så er det imorgen jeg skal afsted, jeg er begyndt at have lidt sommerfugle i maven, nok mest pga vejret og alle de problemer snevejret har skabt for flytrafikken på det seneste. Sidst jeg tjekkede sas' hjemmeside så det hele ud til at af gå til tiden, så det håber jeg virkelig også det gør i morgen, for så skriger jeg så taget på lufthavnen letter.
Det kommer til at tage omkring 15 timer alt i alt, med 4 timers ventetid i Kastrup.
Jeg burde nok egentlig ligge mig til at sove, så jeg er udhvilet, men på den anden side vil jeg også gerne være træt nok til at jeg kan sove på den lange tur ud, så jeg ikke kommer til at lide for meget af jetlag, selv om det nok ikke kan undgået helt efter at have været indespærret i en hametisk lukket sardindåse over Siberien i 10-11 timer. Jeg skulle meget gerne lande ved 10.40 tiden i Tokyo, så jeg vil gerne kunne holde mig vågen indtil omkring kl 9 om aften.
Det bliver bare så godt at se min mand igen efter næsten 7 mdr, hvor jeg kun har set ham via webcam over skype.
Jeg glæder mig til at skulle bo i udlandet og lære og opleve en anden kultur. Det er et stort ønske der fra min side bliver opfyldt, jeg har nok altid bare mest søgt mod engelsk eller fransk talende lande, for der kan jeg sproget, her er jeg bare tvunget til at lære alt fra bunden.
Jeg tror det er sundt for mennesker nogle gange at kaste sig ud over klippen og se om vingerne kan bære, i stedet for bare at sidde i sofaen og lade livet passere en, man må ud og være en del af det.
Det bliver ikke nemt i starten, det var det heller ikke da min mand kom her, men trods alle op og nedturene vil jeg ikke bytte for noget som helst.
Mange tror at et ægteskab med en udlænding er extra hårdt, men til det kan jeg kun sige at det er ikke hårde end andre ægteskaber, det kræver kompromi og gode lytte og taleevner og stor forståelse og respekt for ens partner og det gør det vel stort set i alle ægteskaber uanset om ens partner kommer fra Tønder eller Tokyo.
Den største gave i et blandet ægteskab er helt klart at man lære meget om tolerance og se tingene med andre øjne, vi har det godt her i Danmark, uden tvivl. Men jeg har også lære at vi desværre ikke er særlig god til at behandle hinanden ordneligt, min mand har 3 gange oplevet at blive spyttet efter og det kan pisse mig af i en grad af arrigskab, der for dem der kender mig personligt vil vide at det slet ikke ligger til mig.
Jeg ved godt at mange ikke kan lide udlændinge, men jeg vil gerne spørge dig om hvorfor kan du ikke det? Hvor mange kender du egentlig med en anden kulturbaggrund end din egen? De er mennesker af kød og blod ligesom os og ja der er mange "slemme" udlændinge men der er altså virkelig også mange "slemme" danskere og der er mange gode udlændinge og mange gode danskere. Det hele kan samles i et ord jeg har fået tæt ind på livet, uvidenhed. Uvidenhed skabt af medierne der nok skal sørge for at fortælle alle de dårlige historier der skaber had, men hvad med alle de gode historier, dem høre vi jo aldrig noget om. Uvidenhed fordi vi danskere har det bedst med at passe os selv og ikke tage imod det ukendt og fremmede men helst vil holde os på vores eget lille matrikelnummer. Uvidenhed der igen hindre os i at taget det berømte spring ud over klippen, fordi vi ikke ved hvad der så sker. Det får mig til at tænke på et dansk ordsprog der lyder, det er bedre at have prøvet og fejlet end slet ikke at have prøvet noget. Og det er jo så sandt som det overhovedet kan være.
Så det gør vi, imorgen kaster jeg mig ud over klippen ned i det ukendte og så må jeg se hvad der sker.
Uanset hvad der sker i det ukendte vil jeg forsøge at møde det med et åbent sind og accepter at sådan er det her og det er der ikke noget forkert i selv om jeg synes det er underligt, for det kan jo godt være det er mig der er underlig og ikke de andre.
Det var sidste gang i denne omgang jeg skriver fra Danmark, næste indlæg kommer fra Yokohama hvor vi skal bo, men selvføldig kommer jeg hjem og besøger familie og venner her og jeg håber da også jeg får besøg herfra, for flyene går trods alt begge veje.

Dagens lektion i japansk
watashi no nama'e wa Inger-Marie des = mit navn er Inger-Marie