Translate

onsdag den 9. juli 2025

Atom-bobmen over Nagasaki den 9 august 1945 kl. 11.02.

 Atom-bomben over Nagasaki blev smidt fra flyet Bockscar, et B-29 bombefly, den 9. august 1924 og detonere 11.02 over byen. Bomben dræber mellem 60-80.000 mennesker. Cirka halvdelen døde på første dag.

Nagasaki i 1945.

Nagasaki ligger på Kyushu på den vestlige del af øen. Det er en havneby med stor betydning ikke kun pga byens beliggenhed, men der er også meget industri i Nagasaki. Her finder man Mitsubishi Shipyards, Eletrical Shipyards, Arms Plant og Steel and Arms Work. Det er store japanske virksomheder, der alle laver krigs-materialer til militæret. Selv om det er en vigtig by med meget industri er byen kun blevet bombet 5 gange.

I modsætningen til Hiroshima, er huse og bygninger i Nagasaki alle lavet på traditionelt japansk maner. Det vil sige af træ og med tegltag. Folk bor meget tæt, da Nagasaki har havet på den ene side og byen ligger i Urakami dalen som udgør den nordlige del af byen. På dagen for bombningen antager man, at der befinder sig 263.000 indbyggere, arbejdere, soldater og krigsfanger i Nagasaki.


Bockscar og Fat Man Atom-bomben.

Bombeflyet Bockscar B-29.

Bockscar er navnet på det B-29 bombefly, der smed atom-bomben over Nagasaki. Flyet blev bygget på Glenn L. Martin Aircraft Plant i Bellevue, Nebraska. Flyet stod færdig og blev overrakt til det amerikanske luftvåben den 19. marts 1945. Flyet er opkaldt efter kaptajn Frederick C. Bock, der fløj flyet fra Nebraska til Utah. Herfra flyver flyet til Tinian, en lille ø nær Saipan, hvorfra flyet fløj 13 øvelses missioner og 3 bombetogter over Japan ( Niihama, Musashino og Koromo, det der i dag er Toyota City ) inden det får til opgave at smide atom-bomben over Nagasaki.

Fat Man, atom-bomben der blev smidt over Nagasaki.

Atom-bomben over Nagasaki.

På missionen der bomber Nagasaki er der 3 fly, Bockscar ( Silverplated B-29 bombefly ) som bærer bomben, The Great Artiste ( Silverplated B-29 bombefly ), hvis opgave er observation og instrumenteringsstøtte og The Big Stink ( B-29-40 MO Superfortress ), hvis opgave er at fotografere begivenheden. Bombetogtet var oprindeligt sat til at finde sted den 11. august 1945, men p.g.a dårligt vejr der startede fra den 10. august blev missionen rykket frem til den 9. august. Kl. 02.47 den 9. august letter de 3 fly fra Tinian militær lufthavn. De flyver ikke sammen mod Japan, men af 3 forskellige ruter. Det primære mål er Kokura ( i dag Kitakyushu ) og det sekundære mål er Nagasaki.

Omfattelserne af ødelæggelserne efter atom-bobmen over Nagasaki.

De 3 fly har rendezvous punkt over Iwo Jima, men dårligt vejr tvinger dem til at flyve endnu længere mod vest og rendezvous punktet er nu Yakushima, en ø syd for Kagoshima på Kyushu. Bockscar og The Great Artiste når frem til Yakushima, men The Big Stink er der ikke. Begge fly ligger nu og cirkler rundt over Yakushima i næsten 45 minutter imens de venter på The Big Stink. I mellem tiden dukker Enola Gay ( som smed atom-bomben over Hiroshima den 7. august 1945 ) og Laggin' Dragon op. På denne mission er deres opgave at holde øje med vejret. Begge fly melder at vejret er fint og sigtbart over begge byer.

Udførsel af missionen.

Da The Big Stink ikke dukker op må de 2 andre fly flyve videre og fortsætte missionen uden. Cirka 30 minutter senere når de frem til Kokura. Men vejret er nu blevet dårligt da skyer og røg fra bombningen af Yahata dagen før er drevet ind over byen. Flere gange flyver de rundt over Kokura i håb om en åbning i skyerne, der gør at de kan smide atom-bomben, men det sker ikke.

De beslutter derfor at flyve videre til Nagasaki. 20 minutter senere flyver Bockscar nu rundt over Nagasaki, men også her er skyer drevet ind over byen. Kl. 11.01 kommer der en mindre åbning i skyerne, der gør at Bockscar kan smide atom-bomben. 47 sekunder senere eksplodere The Fat Man 503 meter over jorden, halvvejs mellem Mitsubishi Steel and Arms Work i syd og Nagasaki Arsenal i nord. 3 km fra den oprindelige dropzone udrydder atombomben 44 % af Nagasaki på under 1 minut. Man antager at mellem 17.000 - 22.000 mennesker bliver dræbt omgående. Da året er omme er dette tal omkring 80.000.

Atom-bombe museet i Nagasaki.

Fat Man bomben.

Fat Man er kælenavnet på den atom-bombe der eksploderer over Nagasaki. Bomben indeholder plutonium 239. Bomben har en længde på 3,25 m, en vægt på 4,5 ton, en diameter på 1,52 m og har en kraft på det der svarer til 21kt TNT. Da bomben detonere er det kun omkring 1 kg af plutoniumen der antændes og skaber eksplotionen, resten bliver spredt ud i luften og skaber det man kalder for sort regn. Den varme bomben udsender ved eksplotionen gør at alt i en radius af 3,5 km fra center af eksplotionen udbrænder totalt. De brænde der opstår reducere 1/3 af Nagasaki til aske inden midnat.

Men lidelserne stopper ikke her. Det radioaktive nedfald over området gør at mange af dem der ikke allerede er døde bliver syge og har store lidelser. Forbrændinger hvor huden falder af og keloid ar ledsaget af stor smerte og kløen er bare nogen af de lidelser 1000-vis af mennesker lider af i månederne efter atom-bomben.

Statue ude foran Atom-bombe Museet i Nagasaki.

Nagasaki Freds Park.

Freds Parken ligger lidt nord for atom-bombe museet og hypocenteret, men i gå-afstand. Her finder man bl.a. en masse mindestatuer der er givet i gave fra andre lande.

Mitsubishi Minde Statue.

Denne statue er til minde om de 6200 ud af 7500 medarbejdere der døde på Mitsubishi fabrikken. Jeg bliver ofte spurgt om hvorfor man ser flasker med vand ved mindestatuer i Hiroshima og Nagasaki. Mange tror at sjælene fra de døde stadig vandre hvileløst rundt hvor det skete. Mange der ikke døde øjeblikkeligt har ifølge vidner gået rundt, hvis de kunne, og skreget på vand for at dulme smerten af deres brændsår. Derfor står der vandflasker ved disse mindesmærker, til offerne så de kan dulme deres smerter.
Freds-springvandet i Nagasaki Fredspark.


Nagasaki Freds Statue.

Den store freds statue er lavet af skulptør Seibou Kitamura som er født og opvokset i Nagasaki. Statuen er 9,7 meter høj og den er et symbol på evig kærlighed og tilgivelse. Den højre arm peger op mod himlen og er et symbol på truslen om atomvåben. Den venstre arm er holdt vandret og er et symbol om ønsket om fred. Øjenene er en smule lukket, som om figuren er i evig bøn for alle dem der døde af atombomben.

Det er også her på pladsen foran statuen der hvert år den 9. august bliver afholdt mindehøjtidlighed og en freds-deklaration bliver læst op.


Traner, et symbol på fred.


Fredsspringvandet med udsyn ned gennem parken til fredsstatuen.

Hypocenter Park.

Cirka midt mellem Nagasaki Freds Museum og Nagasaki Fredspark ligger det sted hvor atombomben sprang. Det er et åbent område og i midten står en stor sort kasse lavet af sten. Kassen indeholder 192.310 navne, navnene på dem der døde af atombomberne. Oprindeligt lå Urakami katedralen på stedet, men kun en søjle står tilbage som et minde.

Den sorte sten kasse med navnene på dem der mistede livet p.g.a atombomben.


Ground zero for atombomben.


Søjlen fra Urakami katedralen der mirakuløst blev stående.


Grund niveauet da atombomben sprang.

I parken er der lavet et vindue der viser grund niveauet i 1945. Man kan se briller, flasker og keramik der er smeltet ind i jorden fra varmen af atombomben.

Den 9. august 1945 kl. 11.02.

Der er ikke så meget at se i hypocenter parken, som i forhold til fredsparken, men det er meget bevægende at være her.

Urakami Katedralen.

Urakami katedralen er en katolsk kirke i Nagasaki. Den ligger cirka 10 minutter til fods øst for Hypocenter Parken. Katedralen har en historie der går meget længere tilbage i tiden end 1945. Den oprindelige katedral blev påbegyndt i 1895, på det sted der i dag er hypocenter parken. Her blev der før 1895, dengang Japan var et lukket land og kristendom var forbudt, afholdt cermonier hvor kristne blev tvunget til at træde på en plade med et religiøst motiv for at opgive kristendommen og tvunget til at fortælle hvor andre kristne holdt sig skjult. Efter 1895, hvor Japan ikke længere var et lukket land og kristendom ikke mere var forbudt, besluttede man at bygge kirken her for at vise hvor modstandsdygtig kristendommen var.

Urakami Katedralen.

Katedralen stod kun 500 meter fra det sted hvor atombomben sprang og blev næsten totalt jævnet med jorden. Men flere ting overlevede atombomben og nogen af de ting kan man se i den nye Urakami Katedral, der stod færdig i 1959.

3 overlevende statuer fra da atombomben sprang.

Min mening om Atombombe Museet i Nagasaki, Fredsparken, Hypocenter Parken og Urakami Katedralen.

Alle 4 steder er efter min mening et must at besøge, hvis man er i Nagasaki. Alle 4 steder ligger i gå-afstand fra hinanden. Historien om de 2 atombomber er efter min mening så vigtig at lære om. Både atombombe museet i Hiroshima og Nagasaki er værd at besøge, men har man kun tid og mulighed for at besøge et af stederne vil jeg vælge det i Hiroshima. Atombombe museet i Hiroshima er meget større, har flere udstillet genstand og meget mere information. Museet i Nagasaki er ret lille.

Fredsparken og Hypocenter Parken er flotte og meget vedligeholdt parker at gå rundt i og selv om der er mange mennesker føles det ikke overfyldt, fordi det er store parker. Det kan godt være noget overvældende at besøge museet og parkerne for det er en meget voldsom begivenhed man går rundt i.

Urakami Katedralen er et fint sted at slutte ved. Man kan sidde inde i kirken og lige sunde sig og have nogen eftertanker, hvis man har brug for det. Da vi nået frem til katedralen var et gospel kor ved at holde prøver inden en koncert samme aften, så vi måtte kun stå nede bag i katedralen. Men deres sang og musik var lige hvad jeg havde brug for oven på oplevelserne på museet og i parkerne.


Praktiske oplysninger.

Atombombe Museet i Nagasaki.

Åbningstider : 08.30 - 17.30, billet salget slutter kl. 17.00.

Entre pris : 200 yen ( 9,18 kr / oktober 2024 ).

Fredsparken og Hypocenter Parken er åben døgnet rundt og er gratis at besøge.

Urakami Katedralen er åben fra kl. 09.00 - 17.00. hver dag året rundt og er gratis at besøge.

Carry Udon - japansk comfort food.

Carry Udon er en populær japansk comfort food, der er meget nem at lave og kræver kun få ingredienser.

Carry Udon. 

Hvad er Carry Udon ?

Carry Udon er kort sagt nuddler i en karrysuppe med løg og svinekød i tynde skiver. Det er sådan en ret man sidder under et tæppe og slupre i sig mens man ser japanske tv-dramaer på Netflix. En rigtig hyggeret til en råkold efterårs eller vinterdag.

 Opskrift på Carry Udon.

  • 1 løg
  • 1 spsk olie
  • 200 g svinekød i tynde skiver ( 5 mm )
  • 700 ml dashi
  • 100 g carry roux
  • 150 g udon nuddler pr. person
  • Smag til med soya og sake
Snit løget i tynde skiver. Kom olie i en gryde og svits løgene. Tilsæt svinekød og lad det svitse indtil det ikke mere er lyserødt. Kom dashi i og lad det simre et par minutter. Tilsæt carry roux, det skal minde mere om suppe end sovs i konsistens. Lad retten simre ved svag varme i 5-10 minutter. I en anden gryde opvarmes vand. Når vandet koger kommes udon nuddlerne i og der skrues ned for varmen. De skal kun opvarmes i 2-3 minutter. Hæld udon nuddlerne op i en si og lad dem dryppe lidt af. Fordel dem i skåle og hæld carry over. De må gerne svømme i suppe. Drys evt. lidt forårsløg over.

Hvad er dashi ?

Dashi er den japanske udgave af boullion, men den laves af andre ingredienser end dem der bruges til boullion. Boullion er normalt lavet med kødben og grøntsager, men det er noget mere simpelt i det japanske køkken.

De 3 mest brugte dashi i japansk madlavning er lavet enten på en form for tang kaldet kombu. Det er en tyk og kraftig tang, som mest bruges for at give smag. På katsuobushi som er bonito der er røget og tørret, hvorefter det høvles i parpirstynde strimler. Bonito er i familie med tun og makrel. Sidst men ikke mindst kan dashi være lavet på tørret sardiner.

Der findes andre former for dashi, men disse 3 er de mest brugte. Min personlige favorit er den lavet på kombu. Hvis der ikke specifikt står i en opskrift hvilken form for dashi jeg skal bruge, er det denne jeg laver og bruger.


Udon.

Udon nuddler er tykke nuddler lavet af vand og hvedemel. De kan serveres både varm og kolde. Udon serveres enten i en suppe, der variere fra egn til egn eller de serveres med en dyppesauce i en skål ved siden af. Serveres de på denne måde er de for det meste kolde.

De nuddler jeg har brugt på billedet er Hoto-nuddler. Hoto-nuddler stammer fra Yamanashi. De er flade, cirka 1 cm brede og et par mm tykke. I Yamanashi serveres de mere end almindelige runde Udon nuddler, men i resten af Japan er de ikke særlige udbredte. Hoto-nuddler er meget mættende. De serveres gerne i en dashi-suppe med årstidens grøntsager. Jeg elsker dem om efteråret for så kommer suppen med græskar i.

Har du smagt carry udon på en tur til Japan ? Eller måske ligefremt været i Yamanashi for at spise Hoto-nuddler ?


Velbekomme. 

Hard Off - en af Japans bedste genbrugsbutikker.

 Hard Off er en af Japans største kædebutikker når det kommer til genbrug. Der er masser af skatte gemt i disse butikker, hvis man ved hvad man skal lede efter.




Hard Off i Fujisawa.


Genbrug i Japan.

Hvis man hører til dem der godt kan lide at gå i genbrugs butikker, også når man er ude at rejse, er der i Japan masser af slagsen. Det man skal kigge efter er butikker med teksten Hard Off. Alt efter hvad butikken slæger kan de hedde noget forskelligt, Book Off, Hobby Off eller Super Bazar. Går man i Hard Off eller Super Bazar kan man finde lidt af det hele. Tøj, tasker, smykker, glas, keramik og traditionelt håndværk blot for at nævne et lille udvalg. Disse butikker ligger ikke traditionelt down town, men mere uden for centrum, da de kan være ret store og i flere etager med varer indelt i forskellige kategorier på hver etage.


Lille håndskåret tallerken, højst sansynlig til wagashi.


Hard Off Fujisawa.

Min ynglings Hard Off ligger i Fujisawa, cirka 5 minutters gang fra stationen. De har 4 etager. En med tøj og tasker, møbler-glas-keramik og traditionelt håndværk, hobby og computerspil.

Det kan godt være lidt overvældende at komme ind i en Hard Off for hvad skal man kigge efter. Er det billige Daiso produkter de gensælger eller er det den ægte vare. Her må jeg indrømme at selv jeg kan blive i tvivl, men jeg har efterhånden lært at prisen på produktet kan indikere om det er ægte eller ej. Og jeg har hen af vejen også lært lidt om de forskellige former for håndværk man kan finde her i Japan. Men det kan stadig godt være svært.


Sæt af 5 tallerkner til wagashi med gafler. Påfuglen er let skåret ind i tallerkenen, hvorefter der er lagt farve på.



Udvalget er stort i Hard Off i Fujisawa.


Kokeshi og en af de 7 lykke guder.


Den her form for håndværk kan jeg nemt genkende. Det kommer nemlig fra Kamakura.

At kendkende produkterne.

Den her fra Kamakura kan jeg nemt genkende. På hjørnet af lyskrydset når man går over vejen til Hachimangu Shrine ligger der nemlig en butik der sælger denne her type håndværk. Jeg har været der inde et par gange for at snuse lidt rundt og kigge på mærker og originale priser. Og jeg skal hilse at sige det er hammer dyrt. Nu er jeg ikke lige til serveringsbakker så jeg lod den ligge.


Kutani vase.


Kutani keramik er en anden ting jeg har relativt nemt ved at genkende. Da jeg var i Kanazawa tidligere på året var jeg inde i en butik kun med Kutani, det kommer nemlig fra det område. Kutani er super flot keramik, men er du så færdig det er dyrt. Man kan få nogen små ting, som eks. hashi-makura, altså de små ting man ligger sine spisepinde på, til en overkommelig pris. Selv i genbrug er Kutani dyrt i forhold til andre vare, så jeg var lidt overrasket over at vasen på billedet kun kostede 2200 yen ( cirka 100 kr ). Jeg kiggede en del på den men kunne ikke umiddelbart finde skår eller andre fejl på den. Om det er krakeleringerne i glasuren der gør det kan være en mulighed. Jeg har set te-kopper af Kutani til samme pris som vasen.

Træfigurer fra Ainu-folket på Hokkaido.

Traditionelt håndværk.

Alle genbrugs-butikker jeg har været i har mindst 1 hylde fyldt med håndskåret træfigurer fra Ainu-folket på Hokkaido. Der er så vildt mange af dem enten i form af bjørne eller ansigter.


En okse fra Oksens År.


En anden ting man finder i hobetal er de dyr japanerne køber hvert år til nytår der indikere hvilket dyreår man er på vej ind i. Denne okse var faktisk i rigtig fin stand og ikke beskidt, men jeg har ikke noget at bruge den til så jeg lod den stå.

Yosegi Zaiku fra Hakone.


Har man besøgt Hakone er man uden tvivl stødt på Yosegi Zaiku. Det er forskellige træsorter der er limet sammen i geometriske mønstere der så bliver lavet til æsker, drikkebrikker, krus osv. Det er sindsygt dyrt at købe i Hakone, så det er altid noget jeg kigger efter når jeg er i genbrugen.


Kaligrafiæske.

Denne æske bliver brugt til kaligrafi. Man kan løfte den øverste del af den sorte æske så de pensler man bruger kan ligge neden under. Alle de andre dele ligger øverst. Jeg udøver ikke kaligrafi og æsken havde nogen skrammer så den fik også lov at blive stående.


Japanske lommeregnere, som eks. blev brugt i små butikker i meget gamle dage.

Hobby etagen.

Nu er der stor forskel på hvad en japaner og en dansker tænker når de hører ordet Hobby. I Japan handler hobby især meget om manga-figurer eller tegneserier om man vil. Så hobby-etagen i Hard Off er fyldt med alt inden for manga.

Pokemon figurer.


Kæmpe Pikachu til den svimlende sum af 198.000 yen eller cirka 9050 kr ( for de penge kan man købe en flybillet til Danmark ).


Den store Pikachu har højst sandsynlig stået i en game arkade for på bagsiden kan man sætte sig ind i den. Stikket var sat i og den sagde en masse game lyde da jeg gik rundt om den, så den virker. Men hvordan man spiller på den aner jeg ikke.

Tøj-etagen.

Jeg er ikke særlig vild med japansk tøjstil, så etagen med tøj er ikke det sted jeg bruger mest tid, det skulle da lige være for at kigge på tasker og smykker. Men i Hard Off i Fujisawa har de et hjørne, hvor de har kimonoer og alt slags tilbehør dertil. Kimonoer er normalt meget dyrt at købe hvis man går ind i en Kimono-butik, man kan nemt komme af med 20-30.000 kr hvis ikke mere hvis man skal have en kimono med alt tilbehøret til. Men her kan man købe yakata ( tynd sommer kimono i bomuld ) fra en startpris på omkring 200 kr og en kimono fra omkring 400 kr. Grunden til jeg godt kan lide dette hjørne er mere fordi jeg synes stoffet er så flot. Jeg ejer hverken en kimono eller yakata for jeg har ikke rigtig nogen muligheder for at få den brugt.

Kimonoer. 

Obi bælter som er dem der holder sammen på en kimono.

Yakata.

Dagens kup.

Jeg brugte en del tid på at gå rundt og kigge fordi det er meget lang tid siden jeg sidst var i Hard Off i Fujisawa. Jeg tror det var lige før somme og det for alvor blev varm, så en 3-4 mdr siden. For det meste kigger jeg efter smykker, men i dag fandt jeg lidt mere end det.

Jeg faldt for 2 te kopper man bruger til te-cermonier, men fordi de er lidt mindre kan de også bruges til ris eller miso. Og så har de dekoreret med de smukkeste efterårs træ og blade. De kostede 550 yen ( 25 kr/oktober 2024) stykket. Så fik jeg 2 skåle med låg pyntet med kamelia blomster i rød og hvid med guldblade. Jeg tænker det er til nuddler eller andre små lune retter. De kostede 330 yen ( 15 kr/oktober 2024) stykket. Så fik jeg en Pikachu nøglering hvor han omfavner Tokyo Tower til 550 yen og et vedhæng til en halskæde også til 550 yen.

Dagens fund i Hard Off i Fujisawa.


Det der må betegnes som dages kup er en taske. Jeg brugte lidt tid på at kigge på tasker fordi der var lang kø ved kassen. Det viste sig at være en god ide fordi jeg fandt en vintage Ralph Lauren taske. Jeg brugte godt med tid på at undersøge den for pletter eller huller i syningerne, der var ingen af delene. Den var i virkelig god stand for en brugt taske, højst sansynligt ikke brugt særlig meget. Det bedste var dog prisen, 3300 yen ( cirka 150 kr/oktober 2024 ). 150 kr for en vintage designer taske fra Ralph Lauren uden pletter og næsten ingen slidtage. Så jeg har fået en ny taske i dag.

Har du besøgt en genbrugs butik på en rejse til Japan ? Fandt du noget godt ?

Niku-jaga, oksekød og kartofler i lækker soyasauce.

Niku-jaga er en elsket vinterret i Japan. Man simrer oksekød, løg og kartofler i en sauce af dashi, soya, mirin, sake og sukker. Nemt og lækkert.

Hvad er Niku-jaga ?

Niku-jaga er en sammensætning af 2 japanske ord. Niku ( 肉 ) som betyder kød og jaga som er en forkortelse af jagaimo ( じゃがいも ) som betyder kartoffel. Så kød og kartofler. I retten bruges ofte oksekød, men man kan også godt bruge svinekød eller kylling. Personligt har jeg aldrig brugt andet end oksekød når jeg laver det. Der ud over tilsætter man også løg, konnyaku og i nogen tilfælde gulerødder. Det hele simrer i en sauce af dashi, soya, mirin, sake og sukker.


Niku-jaga. 

 Der er 2 steder i Japan der hævder at Niku-jaga er opfundet i deres by. Det er Maizuru i Kyoto og Kure i Hiroshima. For måske at finde svaret skal vi stifte bekendskab med en af Japans mest berømte generaler, nemlig General Heihachiro Togo ( 1848 - 1934 ). Som ung kadet var han udstationeret i England, hvor han forelsker sig i en ret bestående af oksekød simret i en demi-glace sauce. Jeg tror den omtalte ret måske kan være Beef Bourguignon. Da han vender tilbage til Japan spørger han militær kokken om han kan genskabe retten. Men rødvin er svært at få fat i på dette tidsunkt ( starten af 1900 ) så det bliver skiftet ud med soya og sukker. Så nu begynder det at ligne det vi i dag kalder niku-jaga.

Hvor vidt General Togo var udstationeret i Maizuru eller Kure først efter sin hjemkomst, er der en vis usikkerhed om, men man ved med sikkerhed han har været begge steder. Så begge steder hævder de har opfundet denne lækre ret. Men uanset hvor retten stammer fra smager det rigtig godt og det er en af mine japanske ynglings retter som jeg ofte laver, især om vinteren.


Opskrift på Niku-jaga.

  • 250 g oksekød i tynde skiver
  • 4 store kartoffler
  • 1 løg
  • 250 g konnyaku ( eller shirataki nuddler )
  • 1 spsk olie
  • 300 ml dashi
  • 3 spsk sukker
  • 2 spsk sake
  • 4 spsk soya
  • 1 spsk mirin

Skræl kartoflerne, skær dem i 4 stykker og lig dem i vand. Pil løget og skær det i skiver, men ikke alt for tyndt. Skyl konnyaku i vand, lad det gerne ligge i vandet lidt. Klip det evt. i mindre stykker. Varm olien op i en gryde. Tilsæt oksekød og lad det stege indtil det ikke længere er rødt. Kom løg, konnyaku og kartoffler i gryden og lad det stege et par minutter. Tilsæt dashi, soya, mirin, sake og sukker. Lad det simre indtil kartofflerne er kogte.

Mange japanere vil gerne have en skål ris sammen med deres Niku-jaga. Personligt synes jeg at både ris og kartoffler bliver lidt for meget og derfor spiser jeg ikke ris dertil, men hellere nogen grøntsager eller en salat.

Velbekomme.


Enoshima Lysfestival

Enoshima Lysfestival afholdes hvert år i slutningen af oktober og starten af november. Flere steder på øen er der levende lys, men især i Samuel Cocking Garden er hele området oplyst af flere 1000 levende lys.

Enoshima Lysfestival tiltrækker hvert år mange japanere og turister til den lille ø Enoshima nær Kamakura. Enoshima Lysfestival foregår mest i Samuel Cocking Garden, men i år var Iwaya hulen også oplyst med levende lys. I år foregår Enoshima Lysfestival fra den 20. oktober til den 4. november.


Indgangen til Enoshima Shrine. 


 Indgangen til Enoshima.

For at komme ud til Enoshima skal man over den 398 meter lang bro, Enoshima Benten Broen. Så kommer man over til en gade med en masse butikker, restauranter, Enoshima Spa og et par hoteller. Når man har kæmpet sig op gennem gaden kommer man op til trappen der fører op til den første helligdom på øen, Enoshima Shrine. Der er en hel del helligdomme på øen tilegnet til Benzaiten, som er musikkens og underholdingens gudinde. Faktisk er hele øen tilegnet til hende.


En af Enoshimas mange drager. 

Dragernes ø.

En ting man møder mange af ude på Enoshima er drager, det er nemlig også dragernes ø. Stort set alle helligdommene ude på Enoshima har en drage af en eller anden form. Jeg tror faktisk kun det er Enoshima Daishi der ikke har en drage, til gengæld har de 2 Niozo, som er 2 røde statuer der beskytter templet de står ved. Man kan også godt finde andre dyr uden på Enoshima, nemlig skildpadder.


Skildpadde i loftet på en af helligdommene der hører under Enoshima Shrine. 


Man mener at Enoshima kan være mellem 70.000 til 80.000 år gammel. Da Enoshima dukkede op af havet, formenligt p.g.a. et vulkanudbrud, havde øen en hel anden størrelse end den har i dag. Havet og vinden har med sikkerhed formet øen til det, det er i dag. Det er vest siden af øen der er mest interessant. Her finder man Iwaya hulen og Samuel Cocking Garden. En sjov ting ved Enoshima er at man har bygget rulletrappe fra indgangen og op til Samuel Cocking Garden. Der er 3 sæt rulletrapper. Men vil man ned til Iwaya hulen skal man gå hele vejen. Der er mange trappe og man skal lige huske på man skal op igen. Om vinteren er det ikke så slemt, men det kan ikke anbefales en stegende hed sommerdag med høj luftfugtighed.


Tsukioka Yoshitoshis ukiyo-e af Hojo Tokimasa der beder til dragegudinden i havet.


Legenden om Hojo Tokimasa og dragegudinden.

En japansk legende fortæller at samurai og hærfører Hojo Tokimasa kom til Enoshima, hvor han bad i 35 dage. Den sidste aften, hvor han bad, dukkede en smuk kvinde op. Hun sagde til ham at hans familie ville have stor succes og fremgang, men at hans familie ville uddø efter 7 generationer, hvorefter hun forsvandt. Da Tokimasa ser op på hende forvandler hun sig til en drage, der forsvinder i havet. Kun 3 skæl ligger tilbage. Hojo Tokimasa tager disse 3 skæl og danner Hojo-klanens våbenskjold.

Der findes utallige ukiyo-e der har med Enoshima at gøre og mange af dem kan man købe ude på øen som postkort.


Levende lys i Iwaya Hulen. 


Iwaya hulen.

Iwaya hulen ligger på vestsiden af Enoshima. Hulen består af 2 huler, der er forbundet af en udendørs gangbro. I hule 1 kan man komme 152 meter ind og i hule 2 kan man kommer 56 meter ind. Det er i hule 2 at man finder dragen der måske viste sig for Tokimasa. For at komme ud til Iwaya hulen skal man følge den 128 meter lange Iwaya-bashi ( bro ). Her kommer man helt tæt på havet og man kan rigtig se de klipper der udgør vestsiden af Enoshima. På en klar dag har man en helt fantastisk udsigt over Sagami bugten og Fuji bjerget. Jeg vil ikke anbefale at gå ned på klipperne en dag, hvor det blæser meget og bølgerne er høje for klipperne bliver utrolig glatte at gå på.


Akiko Yosanos digt om Enoshima.


I hule 1 står der en stor sten med et digt på skrevet af Akiko Yosanos. Digtet lyder; Vinden fra havet, Det flimrende lys, En dråbe spredes i hulen på Enoshima.

Det er også inde i hule 1, helt for enden, at man finder det originale sted, hvor Enoshima Shrine blev grundlagt i år 552.


Havet mellem de 2 huler. 



Iwaya hulen set udefra på gangbroen mellem de 2 huler.


Hule 2 er knap så stor og lang som hule 1, men det er alligevel værd at gå herover. Om ikke andet så for at komme ud på gangbroen mellem de 2 huler. Jeg har altid synes det var et meget specielt sted. At stå på en gangbro med havet under sig og de 2 huler mellem sig.


Levende lys i Iwaya hulen nr. 2.


Samuel Cocking Garden.

Samuel Cocking er en britisk købmand, der kommer til Japan i 1869, kort tid efter Meiji Revolutionen og åbningen af Japan. Han gifter sig med en japansk kvinde og i hendes navn opkøber han et stort jordareal ude på Enoshima. Her bygger han et stort drivhus og anlægger en botanisk have. Drivhuset bliver nærmest jævnet med jorden under det store Kanto-jordskælv i 1923, men man kan stadig se og gå rundt i ruinerne af drivhuset. Den botaniske have han også grundlagde på stedet vokser stadig på bedste vis og er et virkelig dejligt sted at gå rundt. Samuel Cocking bliver i Japan indtil sin død i 1914.


Samuel Cocking, grundlægger af Samuel Cocking Garden på Enoshima.


Det er i Samuel Cocking Garden at der afholdes Enoshima Lysfestival. Haven er mere eller mindre kun oplyst af levende lys. Det er en årlig begivenhed, der tiltrækker mange mennesker. Det er virkelig noget specielt at gå rundt i en botanisk have i mørket der mest af alt er oplyst af levende lys.


Enoshima Sea Candle.


Enoshima Sea Candle.

Midt i haven finder man Enoshima Sea Candle. Man kan tage en elevator op til en platform med en fantastisk udsigt over hele området. Når man kommer ude på mototvejen og skal igennem Kamakura kan man det det blå lys tårnet udstråler på lang afstand. Når min mand og jeg har været på tur i bilen kører vi næsten altid den vej hjem kun for at se det blå tårn i mørket. Der er bare et eller andet magisk over det.


Svævende lys i et træ. 


Oppe ved Enoshima Sea Candle står der et stort træ, jeg tror det er et kamfertræ. Men træet har så mange grene at det bliver brugt til at hænge svævende lys i. Lysene hænger i en fiskesnørre, så det ser ud som om de svæver rundt om træet. Jeg kommer altid til at tænke på Harry Potter, når jeg ser det. For mig er det et af højdepunkterne ved Enoshima Lysfestival.


Mini Enoshima Sea Candle omringet af levende lys.


Praktiske oplysninger.

Nærmeste stationer : Katase-Enoshima station på Odakyu Enoshima Linjen. Enoshima Station på Enoden Linjen og Shonan-Enoshima station på Shonan Monorail Linjen.

Enoshima Iwaya Hulen er åben daglig fra kl. 09.00 - 17.00 og det koster 500 yen ( 22,49 kr/oktober 2024 ) i entre.

Rulletrapperne kan benyttes dagligt fra 08.50 - 19.05 og det koster 360 yen ( 16,19 kr/oktober 2024 ) for de 3 rulletrappe der er. Rulletrapperne kan kun tage en op, man skal selv gå hele vejen ned af stierne.

Samuel Cocking Garden er åben daglig fra 09.00 - 20.00, der kan være åben længere ved specielle begivenheder. Der er 2 forskellige billetter, 1 der kun giver adgang til haven, den koster 200 yen ( 8,99 kr/oktober 2024 ). Ved specielle aften-begivenheder er prisen 500 yen ( 22,49 yen/oktober 2024 ). Vil man op i Enoshima Sea Candle koster en billet også 500 yen.