Takatoriyama - en vandrerute med Buddha statuer i et gammelt stenbrud.

Takatoriyama er et mindre bjerg på 139 m beliggende mellem Zushi på vestsiden og Yokusuka på østsiden af Miura halvøen.

Indgangen til Takatoriyama. 

Vejen til vandre-stien.

Når jeg vandre på stien til Takatoriyama starter jeg altid fra Jimmuji station på Keikyu-Zushi linjen. Fra stationen tager det omkring 15 minutter at gå op til indgangen på Takatoriyama. Det er en af de ting jeg holder så meget af ved Japan, man kan tage toget næsten lige til starten på mange vandrestier. Det er så nemt at komme ud i naturen.

En Buddha statue på vej op til Jinmu-ji templet. 

Når man har drejet ind på stien følger man først en lille asfalteret vej, der snart bliver til en brostensvej og til sidst en jordvej. Efter cirka 10 minutter kommer man op til Jinmu-ji templet. Ved første øjekast virker stedet forladt, men det er det ikke. I boligen ved siden af templet bor nemlig munken der passer stedet.

Indgangsporten til Jinmu-ji templet. 

Jinmu-ji templet.

Af en gammel brostensbelagt stil kommer man ned til indgangen af Jinmu-ji templet. Der er en trappe der fører op til selve templet, hvorfra man går ind på stien der fører til Takatoriyama. Selv om templet virker forlade er det faktisk meget vedligeholdt. Jeg tror stedet er ret gammelt, det kan jeg se på nogen af de statuer der står på stedet. Men det er lidt svært at finde ud af noget om stedets historie. Måske fordi stedet er så lille er der heller ikke så meget historie.

Statuer under et træ. 

Det første der møder en på vej op af trappen til hovedebygningen er disse jizo statuer der står i læ under rødderne fra et træ. En af grundene til jeg godt kan lide denne vandresti er lige her ved disse jizo-statuer under trærødderne. Det giver noget mystik til steder når man står der alene og det eneste man kan høre er vinden i træerne oven over.

Vejen op til hovedebygningen, Jinmu-ji templet. 

Lige ved siden af er der endnu en trappe. Denne fører op til selve templet. Det er en gammel trappe med store træer på hver side, der næsten danner en tunnel. Oppe ved indgangsporten er det værd at kigge op i loftet. Her er der nemlig 4 smukke billeder af dyr.

Slangen og skildpadden. 

Den hvide tiger. 

Hovedebygning er ret simpel, men her er alligevel hyggeligt. Der er en speciel stemning fordi det ligger omringet af skov og her kommer ikke så mange mennesker andre end dem der er på vandretur.

Jinmu-ji templet.

Porten med de smukke malerier af dyr i loftet. 

Vejen til Takatoriyama.

Lige til venstre for templet er der en trappe. Denne trappe er starten på vandrestien, der fører til Takatoriyama. Det er ikke den længste af vandrestier, men man får alligevel pulsen op for der er så mange sten man skal op over og ned af.

Nogen af de mange sten på vej mod Takatoriyama. 

Der er ikke så mange udsigtspunkter på stien fordi det er relativt lavt. Højeste punkt er Takatoriyama som kun er 139 meter. Først når man kommer frem til Takatoriyama er der nogen gode udsigter.

Nogen steder er der heldigvis sat kæder op til hjælp til at komme over stenene. 

De fleste med en almen god kondition vil kunne være fremme ved Takatoriyama inden for 1 time, stien er omkring 2,5 km lang ( eller kort om man vil ).

Fuji set fra Takatoriyama. 

Når man når frem til Takatoriyama vil man opdage det er et stenbrud. Det var i brug fra slutningen af 1800 tallet og frem til midten af 1900 tallet. I dag bliver det mest brugt af klatre der øver sig på klipperne. Der er et udsigtstårn man kan gå op i. Heroppe fra har man en fantastisk udsigt over Tokyo-bugten mod øst og Sagami-bugten mod vest. På en dag med klart vejr er der også en god udsigt til Fuji-bjerget.

Stenbrudet på Takatoriyama og Tokyo-bugten. 

Buddhaerne på Takatoriyama.

Stenbrudet på Takatoriyama bliver brugt til andet end at klatre på væggene. Flere kunstnere har udhugget Buddha statuere på væggene flere steder. Der er 2 forskellige steder hvor man kan se disse Buddhaer.

Den liggende Buddha. 

For at finde det første sted skal man lidt ned af den vej der er ved toiletterne og udsigtspunktet over Tokyo-bugten. Her skal man lede efter en lille åbning mellem træerne og buskene. Man kan ikke se hulen, hvor de er, ude fra vejen. Man er nødt til at gå lidt ind mellem træerne før man kan se hulen og de Buddhaer der er hugget ind i væggene.

Buddhaer i en hule. 

Buddhaer i hulen. 

For at finde det andet sted, hvor en Buddha er hugget ind i væggen skal man tilbage hvor man kom fra. Herfra skal man gå mod udgangen af vandrestien. Cirka halvvejs finder man en stor Buddha hugget i væggen på en stor klippe. Buddhaen er 8 meter og lavet af en lokal billedehugger, Shigeru Fujishima, i 1960erne.

Den 8 meter store Buddha hugget direkte ind i væggen. 

Efter man har set den store Buddha har man 2 valgmuligheder. Man kan gå tilbage til Jimmuji station eller man kan fortsætte til udgange af vandrestien og gå ned til Oppama station som ligger på Keikyu hovedelinjen. Det tager cirka 30 minutter at gå derned. Personligt går jeg altid ned til Oppama station, så er der nemlig kun 4 stationer hjem.

Ofuna Botaniske Have i Kamakura.

Ofuna Botaniske Have i Kamakura er et hyggeligt sted med masser af blomster og andre arrangementer året rundt.

Indgangen til Ofuna Botaniske Have. 

Krysantemum vandfald. 

Ofuna Botaniske Have i Kamakura ligger i gå-afstand fra Ofuna station, cirka 15 minutter langs floden. Der er et stort drivhus i 3 dele, en rosenhave, et skov-område, en stor åben græsplæne og et område med pæonier og andre blomster og planter der skiftes med sæsonen. For tiden har de en speciel udstilling med krysantemum.

Gule krysantemum i Ofuna Botaniske Have. 

Bonsai med små hvide og gule blomster. 

Jeg holder meget af at komme i Ofuna Botaniske Have. Her er meget at se på året rundt, der er special udstillinger og forskellige begivenheder året rundt. Det bedste er at der er knap så mange besøgende som i eks. Shinjuku Gyoen. 

Orange krysantemum. 

Orange krysantemum. 

Krysantemum i Ofuna Botanisk Have.

Hvert år i november er der en special udstilling med krysantemum, som er Japans national blomst. Over hele Japan finder man krysantemum udstillinger i november. Udstillingen i Ofuna Botaniske Have er mindre, men stadig flot med mange forskellige blomster i hvid, gul, lilla og orange.

Lilla krysantemum. 

Lyserøde krysantemum. 

Årets gang i Ofuna Botaniske Have.

Haven åbnede i 1962 og siden er haven vokset og vokset. I dag er der over 5000 forskellige blomster, planter og træer i haven. I den sene vinter og tidlige forår kan man se camellia, blommeblomster og kirsebærblomster. Om sommeren kan man opleve roser, pæonier, japanske iris og hortensia. Om efteråret er der selvfølgelig efterårs farverne, krysantemum, cosmos, pampas og Osmanthus, som er et træ med små orange blomster der bruges meget i parfume-industrien.

Hvid og lilla krysantemum. 

Cosmos.

Drivhuset i Ofuna Botaniske Have.

Drivhuset er opdelt i 3 sektioner. I den første del er der tropiske blomster som eks. Bougainvillea og Hibiscus. I anden del af drivhuset finder man palmer og andre ret så store planter. Sidste del af drivhuset indeholder en dam med åkander og kødædende planter, som er meget interessante at kigge på. Drivhuset er som regel pyntet ved forskellige højtider som Halloween og Jul.

Cosmos.

Cosmos.

Praktiske oplysninger.

Åbnings tider : Marts - oktober 09.00 - 17.00. November - februar 09.00 - 16.00.

Lukkedage : Mandage. Hvis mandag er en helligdag er der åben og der vil være lukket dagen efter. Desuden er der lukket fra den 29. december til 3. januar.

Entre : 400 yen ( 18,50 dkr - november 2024 ).

Nærmeste station : Ofuna station. Herfra tager det cirka 15 minutter at gå til Ofuna Botaniske Have langs floden. Der er også en bus fra Ofuna station, men de fleste ville kunne gå dertil hurtigere end at tage bussen, når man tænker på den tid man skal vente på bussen.

Der er en parkeringsplads lige over for haven med plads til 109 personbiler, men der er næsten altid fyldt og det kan være svært at finde en ledig plads, især i højsæsonen i marts, juni og november. Det anbefales at bruge offentlig transport.

Man bliver overvåget i Ofuna Botaniske Have. 

Hibiscus

Hibiscus. 

Min mening om Ofuna Botaniske Have.

Jeg er generalt meget glad for botaniske haver. Det er bare de skønneste steder at gå rundt på hvilken som helst tid af året og stresse af. Blomster og træer gøre noget godt for sindet. Haven hører måske ikke til blandt de største, men her er stadig masser af blomster og træer at nyde for pladsen er virkelig godt udnyttet.

Åkande. 

Ved indgangen/udgangen er der en lille souvenir butik, men oppe på 2. sal er der nogen lokaler, hvor der nogen gange er gratis udstillinger. Da jeg var der til Halloween var der en udstilling med musik instrumenter fra Afrika og Sydamerika. Ved nogen af instrumenterne var der en lille lydoptagelse af hvordan det lyder når man spiller på instrumenterne. Det var faktisk en ret god udstilling, men den var desværre færdig, da jeg kom for at se krysantemumerne og lokalerne stod tomme. Hvad næste udstilling bliver ved jeg ikke.

Jeg kan kun varmt anbefale et besøg hvis man er i Kamakura og har tiden til det.

Åkander. 

En omvendt hvid blomsterpotte forvanlet til et spøgelse til Halloween. 

Kimchi-jjigae - koreansk kimchi stew til en kold dag.

 

Kimchi-jjigae er en af de mest berømte koreanske stew, hvor man bruger en ældre velfermenteret kimchi så smagen rigtig kommer frem.

Kimchi-jjigae er en af de mange retter kimchi kan bruges til ud over at være tilbehør til mange andre koreanske retter. Nu ældre og mere velfermenteret den kimchi man bruger er nu bedre bliver selve kimchi-jjigaen. Og retten bliver kun bedre af at stå natten over så smagen virkelig kan sætte sig i kødet.

Koreansk kimchi-jjigae. 

Opskriften på Kimchi-jjigae.

500 g velfermanteret kimchi

500 g svinekød ( mave eller skulder ) skåret i store tern

1 løg i skiver

4 forårsløg skåret på skrå

1 spsk gochujang

1 spsk gochugaru

2 tsk sukker

1 tsk salt

2 tsk ristet sesam olie

600 ml kyllingefond

250 g fast tofu

Fremgangsmåde.

I en stor gryde ligges kimchi, svinekød, løg og forårsløg lag på lag. Oven på tilsættes gochujang, gochugaru, sukker, salt og sesam olie. Hæld kyllinge fonden ved og tænd for middel varme. Når det kommer op og koger skruges ned for varmen. Rør lidt rundt så det hele bliver blandet godt. Lad det stå og simre i cirka 30 minutter. Tilsæt tofu skåret i cirka 1 cm tykke skiver. Lad det simre yderlig 10 minutter. Kødet burde være mørt nu. Hvis ikke så lad det simre indtil kødet er mørt. Server med ris.

Hvad er gochujang ?

Gochujang er nærmest uundværlig, hvis man interessere sig for koreansk madlavning. Det er en tyk mørkerød pasta lavet af tørret knust chili ( gochugaru ), rismel, salt og fermenteret soyabønner. Det får en lille smule sødme under fermentering, men chilien er meget dominerende. Gochujang bruges til rigtig mange retter i det koreanske køkken, men især med svinekød og kylling er det virkelig godt. Når man køber gochujang opbevares det ved stue-temperatur, men når først det er åbnet skal det i køleskabet, hvor det kan holde sig i cirka 3 mdr.

Hvad er gochugaru ?

Gochugaru er groft chilipulver. Det er lavet af koreanske chili, der er soltørret og frøene er fjernet. Ligesom gochujang er gochugaru en uunværlig del af det koreanske køkken. Gochugaru bruges især til at lave den chilipasta man bruger til kimchi, men mange andre retter i det koreanske køkken smages også til med gochugaru.

Shin-okubo, Tokyos Korea Town.

I Tokyo ligger et område kaldet Shin-okubo også bare kaldet Korea Town. Her finder man koreanske restauranter, koreanske supermarkeder og butikker der sælger koreansk hudpleje produkter og make up. Jeg kommer her cirka 3 - 4 gange om året, hovedesaglig for at købe ind i det koreanske supermarkede. Jeg køber især gochugaru fordi her kan jeg få poser med 1 kg chilipulver. Når man selv laver kimchi, så er 1 kg hurtigt brugt. Jeg laver selv min kimchi, fordi den kimchi man køber i japanske supermarkeder er tilpasset japanske smagsløg og derfor langt mere mild i smagen end den man får i Korea. Jeg er helt klart mest til den man får i Korea og derfor laver jeg min egen efter koreansk opskrift. Shin-okubo er også en tog station på Yamanote Linjen, så det er nemt at finde, hvis du gerne vil besøge området på en tur til Tokyo.

Rikugien - efterårsfarver i Tokyo når de er smukkest.

Rikugien er en af de mest berømte haver i Tokyo. Den klassiske japanske spadserhave kan dateres helt tilbage til 1702.

Rikugien ligger i bydelen Bunkyo i det nordlige Tokyo. Det er en af de mest populære haver i Tokyo, både for turister og lokale.

Indgangen til Rikugien. 

Den oprindelige have.

Rikugien Haven blev påbegyndt i 1695 og stod færdig i 1702. Haven blev designet af Yanagisawa Yoshiyasu, en samurai og officer under den 5. shogun, Tsunayoshi Tokugawa. Det var Tsunayoshi Tokugawa der opfordrede til at haven blev lavet. På dette tidspunkt er det en privat have.

 

Et af de mange røde ahornstræer i Rikugien. 

Desværre forfalder haven og bliver forlade efter Yanagisawas død. Men i 1878 køber Iwasaki Yataro haven og begynder en meget grundig restaurering af haven. Hvis navnet Iwasaki Yataro lyder bekendt så er det fordi det er ham der er grundlægger af Mitsubishi. Arbejdet med at restaurere haven blev færdiggjort at Yataros yngere bror Yanosuke Iwasaki.

Et af Rikugiens store ahorns træer når de er smukkest. 

I 1938 bliver haven foræret til Tokyo by, der senere hen åbnede den for offentligheden. Den have man besøger i dag er kun omkring 1/3 af den oprindelige have, men det er stadig en stor have og det tager cirka 1 time at nå hele vejen rundt af de anlagte stier.

Den store sø der er havens midtpunkt. 

Navnet Rikugien kan oversættes med De 6 digtes Have. Haven er en genskabelse af 88 scener fra berømte japanske digte. Selv om jeg efterhånden har været der en del gange har jeg stadig svært ved at finde alle 88 scener.

Dentsuru broen i Rikugien haven. 

Rikugien er mest kendt for efterårsfarverne, men der er også et kirsebærtræ nær indgangen, som er et af de største kirsebærtræer i Tokyo. Desuden kan man også opleve azaleaer og om efteråret er der ekstra åben om aftenen, hvor træerne er oplyst.

Et af de mange hvilesteder, hvor man kan sidde og nyde haven. 

Efterårsfarver i Tokyo.

Rikugien er et af de bedste steder i Tokyo at opleve efterårsfarverne. Her er både de gule gingkotræer, på dansk bedre kendt som tempeltræer. Det er de træer med de fantastiske gule blade. Rikugien har også mange ahornstræer der bliver enten orange eller røde om efteråret. Flere steder står træerne side om side så farverne blander sig og på en dag hvor solen skinner gennem bladene er det noget af det smukkeste man kan forestille sig. Det ligner det pureste guld.

De røde og gule efterårsfarver i Rikugien. 

Men der er mange ander steder i Tokyo ud over Rikugien, hvor man kan opleve efterårsfarverne. Japanerne elsker efteråret og de gyldne farver lige så meget som de elsker forår og kirsebærblomster. Her er nogen andre steder hvor man kan opleve efterårsfarverne i Tokyo.

Efterårets smukke farver i Rikugien. 

Hibiya Park.

Ueno Park. ( Også et af mine ynglings steder. Tempeltræerne er gigantiske ). 

Hamarukyu Haven.

Shinjuku Gyoen National Garden. 

Meiji-jingu Gaien.

Koishikawa Korakuen Haven.

Efterårsfarver i Rikugien haven i Tokyo. 

Mizumoto Park.

Showa Kinen Park.

Yoyogi Park.

Takao bjerget.

Hikawa dalen.

Kyu-Furukawa Haven.

Jindai Botaniske Have. 

Smukke gamle træer i Rikugien. 

Min mening om Rikugien.

Jeg elsker Rikugien. Det er så smuk en have på alle tidspunkter af året. Der er mange steder i haven hvor man kan sidde på bænke eller i små pavillioner og bare nyde udsigten. Der er også et tehus hvor man kan få matcha og wagashi. Hvis man gerne vil opleve en rigtig japansk have er det her en af de haver jeg ikke kan anbefale nok.

Et af de storetempeltræer i Rikugien. 

Praktiske oplysninger.

Åbningstider : 9.00 - 17.00. Entreen bliver lukket 16.30. Om efteråret og når der er kirsebærblomster er der åben til kl 21 og træeren er oplyst.

Lukkedage: Den 29. december til og med 1. januar.

Entre: 300 yen ( 13,90 kr / december 2024 )

Rikugien er handicapvenlig, da der er en sti uden trapper beregnet til kørestolsbrugere.

Vinterbeklædening af træerne. Rebene gør at sneen ikke falder på grenene og dermed ikke knækker. 

Den store stenlanterne nær udgangen af Rikugien. 

Engakuji templet og efterårsfarver i Kamakura.

Engaku-ji templet er et af de bedste steder i Kamakura at opleve efterårets farver, men der er også mange andre steder, bl.a Hachimangu shrine.

Engakuji templet ligger lige udenfor Kita-Kamakura station. 

Efterårsfarver ved Engakuji templet.

Lige uden for Kita-Kamakura station ligger et af de 5 store templer i Kamakura og et af de førende zen buddhistiske templer i øst Japan. Engakuji blev grundlagt i 1282 af en kinesisk munk, Mugaku Sogen, efter opfordring af Hojo Tokimune, kun 1 år efter det mislykkede mongolerne at invadere Japan. Templet blev bl.a bygget til minde om de faldne japanske og mongolske soldater. Tokimune er de facto leder af Japan på dette tidspunkt og han er mest kendt for at have bragt zen buddhisme til Japan.

Efterårsfarved ved Engakujived trappen op til den lille indgangsport. 

Engakuji er kendt for sine hortensiaer og efterårsfarver. Her er også nogen kirsebærtræer, men ikke så mange som andre steder. Det er dog hovedesaglig efterårsfarverne der tiltrækker de store menneskemængder. Indgangen har store røde ahornstræer hele vejen op af trappen.

Den lille indgangsport til Engakuji. 

Efterårsfarved ved Engakuji. Bag ved træerne kan man skimte den imponerende hovedeport, Sanmon.

Sanmon porten.

Hovedeporten ved Engakuji, den store Sanmon port, er et virkelig imponerende bygningsværk fra 1783. Der findes inge søm eller skruer nogen steder på hele porten. Alle træstykkerne den er bygget af er skåret ud så de passer perfekt ind i hinanden. Lige efter hovedeporten ligger hovedebygningen, Butsuden, hvor man kan se den store Buddha i træ kaldet Shaka Buddha. Hovedebygningen er fra 1964, den forhenværende hovedebygning led store skader under et jordskælv og måtte igennem en større renovering.

Røde ahornsblade foran Sanmon.

Hovedebygningen ved Engakuji kaldet Butsuden. Det er her man kan se den store træ Buddha, Shaka Buddha. 

Ohojo bygningen.

Bag ved Butsuden, altså hovedebygningen, ligger en anden ret stor bygning der hedder Ohojo. O på japansk hentyder ofte til betydningen stor og Hojo er navnet på ham der tog tiltag til at bygge Engakuji. Så bygningen hedder Store Hojo. Det er en hel fantastisk bygning at gå rundt inde i. Hovedsaglig fordi den modsatte side af bygningen, end der hvor man kommer ind, vender ud mod haven. Alle skydedørene ud mod haven er altid åben og der er en lang række bænke, hvor man kan sidde og kigge ud over haven, hvor der er en lille sø og sirligt revet sten omringet af træer. Her har jeg siddet mange gange på alle tidspunkter af året og bare nydt have.

Haven ved Ohojo-bygningen. 

Ohojo bygningen set bagfra med haven og den lille sø. 

Røde ahornstræer ved Myokochi søen. 

På den modsatte side af Ohojo bygningen liggen en større sø der hedder Myokochi. På 2 sider af søen er der ahornstræer der bliver knald røde om efteråret. Det er noget af det flotteste man kan forestille sig for træerne er ret store. I dette område efter Ohojo bygningen ligger der en del bygninger man ikke har adgang til. Disse bygninger bliver brugt til at træne og uddanne nye munke.

De røde ahornstræer omkring Myokochi søen. 

Min mening om Engakuji.

Engakuji er et af de 5 store templer og helligdomme i Kamakura. Det er også et af de mest besøgte steder i Kamakura og det er ikke uden grund for her er virkeligt smukt. Haverne, træerne, helligdommene, alt er vedligeholdt og passet på efter alle kunstens regler. Mange af de ting man ser i Engakuji er så gamle eller ligefremt originale at de er på en liste over japanske skatte der er uvuderlig. Det er helt klart et af de steder man skal besøge, hvis man er i Kamakura. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har været her på forskellige årstider. Jeg kan godt lide at sidde oppe ved tehuset og kigge ud over området eller nede ved Ohojo og kigge ud over haven.

Efterårsfarver ved Sanmon porten. 

Praktiske oplysninger.

Åbningstider : 08.30 - 17.00 ( fra december til februar 16.30 )

Lukkedage : Ingen

Entre : 500 yen ( 23,28 kr / december 2024 )

Nærmeste station : Kita-Kamakura, herfra 1 minuts gang.

Hachimangu shrine i Kamakura. 

Tsurugaoka Hachimangu Shrine i Kamakura.

Fra Engakuji kan man gå til Tsurugaoka Hachimangu Shrine, til dagligt bare kaldet Hachimangu, det tager cirka 35-40 minutter. Hvis man altså ikke stopper og kigger på nogen af de andre helligdomme undervejs. Hachimangu er det største og vigtigeste shrine i Kamakura. Det blev grundlagt i 1063 af Minamoto Yoriyoshi, men i 1180 blev det flyttet til sin nuværende placering af Minamoto Yuritomo, som var grundlægger og den første shogun af Kamakura Perioden ( 1192 - 1333 ).

Et af de store gule gingko træer ved Hachimangu shrine. 

Det hellige gingkotræ.

En af de ting Hachimangu er berømt for var det store gingko træ der stod ved trappen, der fører op til hovedebygningen. Man mener at dette træ var ældre end selve helligdommen. Men i marts 2010 var der en gigantisk forårsstorm. Til alles chok overlevede træet ikke og det måtte fældes. Træstubben står der stadig neden for ved siden af trappen. Til alles overraskelse er et nyt træ nu vokset frem fra rødderne af det gamle træ. Det er begyndt at have en pæn stor størrelse, men slet ikke i nærheden af hvad det gamle træ var. Men hvert år beriger det besøgende med knald gule blade der ligner guld når solen skinner igennem grenene.

Gingko træet for enden af trappen der fører op til hovedebygningen. 

Min mening on Tsurugaoka Hachimangu Shrine.

Dette sted har et specielt sted i mit hjerte. Det var her jeg købte min første goshuin bog og fik mit første stempel. En samling der nu har vokset sig til over 5 bøger. Det er nok det sted i Kamakura jeg har besøgt flest gange. Jeg kommer her til adskellige festivaller året rundt, men min ynglings festival er lanterne festivallen. Når mørket falder på går de ansatte rundt og tænder 100 vis af håndlavet papir-lanterner og alt andet lys i nærheden bliver slukket. Det er så smukt og stemningsfyldt. Hachimangu er altid et besøg værd, uanset årstiden.

Trappen op til hovedebygningen og gingko træet der er vokset frem, hvor det gamle stod. 

Praktiske oplysninger.

Åbningstider : 06.00 - 20.00. Åbningstiderne kan være udvidet ved specielle begivenheder.

Lukkedage : Ingen

Entre : Ingen

Åbningstider for museet ved hovedebygningen : 9.00 - 16.00

Lukkedage : Ingen

Entre : 200 yen ( 9,31 kr / december 2024 )

Nærmeste station : Kamakura station, herfra 3 minutters gang hen til vejen der fører op til Hachimangu.

Yanagihara søen og den røde bro der fører over. 

Efterårsfarver i Kamakura - de bedste steder.

Ud over Engakuji templet og Hachimangu shrine er der mange steder i Kamakura, hvor man kan opleve efterårets smukke farver. Om man er til de gule gingko træer eller de røde ahornstræer opfylder Kamakura begge behov.

Kotokuin templet, bedre kendt som Den Store Buddha.

Hokokuji templet, bedre kendt som Bambus templet.

Meigetsuin.

Hasedera templet, de har længe åben med belysning af træerne.

Genjiyama Park ( helt fantastisk sted )

Tenen Hiking sti.

Kenchoji templet.

Tokeiji templet.

Kakuonji templet. 

Solnedgang over Genji søen ved Hachimangu shrine.