Det er længe siden, ikke fordi jeg har glemt bloggen. Jeg har simpelthen ikke haft overskud efter en omgang forkølelse hvor jeg mistede stemmen i flere dage. Men nu er jeg stort set på benene igen.
Faktisk mistede jeg lidt overskudet allerede da jeg skulle hjem til Japan i midten af januar efter at have været hjemme i Danmark. Mit fly blev aflyst da jeg sad i København og ventede på at skulle afsted til Tokyo. Der var et eller andet tekninsk galt med flyet der gjore at det blev aflyst. Heldigvis kunne jeg komme med et fly til Frankfurt 2 timer senere og derfra tage ANA til Tokyo. Da mit fly blev aflyst havde jeg allerede været vågen i 10 timer og at sidde og vente på en 10 timer lang flytur der nu bliver forlænget med 7 timer fordi jeg skal over Frankfurt er bare ikke lige det man bliver allermest begejstret for, tvært imod. Men der var jo ikke så meget at gøre andet end at vente 2 timer mere på flyet til Frankfrut, hvor jeg skulle vente yderlig 1 time og så 11 1/2 time til Tokyo. Jeg kunne jo næsten sige mig selv at når jeg kom til Tokyo ville min kuffert mangle og ganske rigtig. Vi var omkring 15 fra SAS der var blevet overflyttet til ANA via Frankfurt og alle manglede deres baggage. Så det tog yderlig 1 1/2 time inden jeg endelig kom ud i ankomsthallen hvor min mand ventede fordi jeg skulle udfylde alle mulige papire vedrørende min kuffert og hvad den indholdt og hvor den skulle leveres til. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så træt og ødelagt i hele kroppen som da jeg endelig kom ud og vi kunne køre hjem hvor jeg gik direkte i seng og sov i næsten 15 timer. Det absolut eneste gode ved den lange omvej var at jeg næsten ingen jetlag havde, hvad jeg ellers plejer at være slemt ramt af når jeg tager turen fra vest til øst. Min kuffert blev leveret 2 dage senere. Jeg var lidt nervøs for om der ville mangle noget for jeg køber jo en del fødevare i Danmark som man ikke kan få i Japan og det er altså ret svært at forklare en japanere om danske fødevare og få hende til at forstå at det er helt lovligt at have med. Men det hele var der heldigvis.
Der gik ikke ret meget mere end 1 uge da jeg begyndte at få ondt i halsen og i løbet af et døgn havde jeg 38,9 i feber og måtte en tur til lægen hvor jeg fik både pencilin, hoste piller og smertestillende piller. Jeg lå i sengen i 3 dage, men da jeg selv synes jeg havde fået det bedre valgte jeg at tage ud til en af mine undervisningstimer. Set i bagspejlet havde det nok været klogeste at aflyse, for da jeg kom hjem kunne jeg godt mærke den var helt glat med halsen og i 3 dage havde jeg ingen stemme overhovedet. Nu har jeg heldigvis fået stemmen igen og jeg kan komme op af bakken fra stationen hjem til vores lejlighed uden at måtte holde flere pauser fordi jeg simpelthen ikke havde luft til det og fordi det har været så koldt og tørt i vejret at det at trække vejret skar som barberblade i halsen og helt ned i maven.
I dag har jeg så endelig haft tid, kræfter og overskud til endelig at komme ud og gå igen. 2 ugers sygedom kan virkelig mærkes på ens kondition, men jeg håber jeg hurtig kan komme i form igen når jeg først kommer i gang med at gå igen. Jeg var en tur over i vores lokale park hvor blommeblomsterne så småt er begyndt at springe ud. De er lidt forsinket da det har været ret koldt den sidste uges tid og vi har ligefremt fået sne selv om det kun lå i et døgns tid. Selv om blomsterne langt fra er sprunget ud har de allerede gjort klar til den lokale festival i parken her i weekenden, så man må jo bare håbe at de når at springe lidt mere ud inden da. Der var dog et par af træerne der har hvide blomster der var sprungt ud, men træerne med lyserøde blomster haltede godt nok noget efter.
Det har været rigtig koldt her på det sidste og vejret har ikke været det bedste med både sne og regn, så nu går jeg bare og glæder mig til lidt varmere vejr og at der begynder at ske noget mere rundt omkring når forårets festivaller begynder at finde sted i takt med at blomsterne springer ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar