Bando 33.

Jeg kan godt lide at have gang i forskellige projekter. Det gør ikke noget det er nogle langvarige nogen, så længe det er noget man har lyst til at gøre og noget man interessere sig for. 

Derfor har jeg startede et nyt projekt som jeg har afsat året til, at gennemføre Bando 33. Og hvad er så lige det tænker du nok. Det er en pilgrims-rute hvor man besøger 33 templer dedikeret til den buddhiske gud Kannon eller barmhjertighedens gud. Bando er et meget gammelt ord der engang blev brugt om det der i dag kaldes Kanto, dvs Kanagawa, Tokyo, Saitama, Gunma, Ibaraki, Tochigi og Chiba. Beregner man det i km er der cirka 1300 km, så det er ikke lige noget man gør på et par dage og grunden til jeg har afsat 1 år til det. Min mand og jeg har kun 1 fridag om ugen hvor vi har mulighed for at kan besøge de forskellige templer der ligger spredt ud over et område lidt større end Jylland. 

Bando 33 eller Bando Sanjusankasho som den hedder på japansk er en meget gammel pilgrims-rute. Når man starter i det første tempel som er Sugimoto-dera i Kamakura kan man se mange seddler på temple-porten med navne på der går helt tilbage til Edo-perionden eller længere tilbage i tiden. I dag er det forbudt at sætte disse navne seddler op på tempel-porten eller selve templet. 

Som bevis på at man har været i templet som en del af Bando 33 kan man købe en speciel bog hvor man får et stempel i et så kaldt Goshuincho og heri får man så et stempel kaldet Goshuin. Der findes disse bøger til langt størstedelen at pilgrimsruter i Japan, men man kan også få goshuincho hvor man får et stempel når man besøger et tempel eller shrine uden at det er i forbindelse med en pilgrimsrute. Min man og jeg har 2 af disse bøger der er fyldt og vi er i gng med den 3. som vi er cirka halvvejs igennem. 

Men til Bando 33 har vi købt en speciel bog der er beregnet til netop denne rute og har en side specielt til hver af de 33 templer.

Sugimoto-dera, tempel #1.

Pilgrimsruten starter i Sugimoto-dera, som er det ældste temple i Kamakura. Templet kan føres tilbage til år 734. Det er et meget fredsfyldt sted. Det er ikke særlig stort og det er ikke en af de store turist attraktioner i Kamakura så her er ikke så mange mennesker. Jeg tror størstedelen af dem der kommer her er fordi de interessere sig for historie og kender til stedets historiske betydning. 

Hovedbygningen er den mest interesante for her står 3 statuer hvor af den ene skulle være lavet af munken Gyoki som også er grundlægger af templet.  

Anyo-in, tempel #2

Skal det være helt rigtig så er det her faktisk tempel nummer 3 for tempel nummer 2 ligger i Zushi som er en nabo by til Kamakura, men vi valgte altså at starte med alle 3 templer i Kamakura og så tager vi templet i Zushi en anden dag.
Anyo-in er ikke nær så gammel som Sugimoto-drea. Det er et meget lille tempel og et besøg her kan klares på 15 minutter. Det stedet er aller mest kendt for er faktisk den rhodendrum der står ved indgangen for det er en af de største rhodendrumer jeg nogen sinde har set.
En anden attraktion er det 700 år gamle træ der står foran hovedbygningen.

Hase-dera, tempel #3.

Eftersom vi mangler nummer 2 er dette teknisk set nummer 4. Det er mit ynglings tempel i Kamakura. Det var her jeg første gang oplevede japansk nytår og mange andre ting forbundet med japanske traditioner. Det er et rimeligt stort tempel og her er så meget at se, både hvad angår historiske ting, men også natur. Her er både kirsebær blomster og bakken bag ved templet er om sommeren fyldt med hortensiaer. Jeg holder utrolig meget af det her sted og det er altid et sted jeg anbefaler hvis jeg bliver spurgt om hvilke templer der er værd at besøge i Kamakura på en 1-dags tur.

Nu er Bando 33 jo en pilgrims-rute og som vi gik der mellem de 3 templer i Kamakura tænkte jeg meget over hvad indebærer det at være pilgrim. Når man tænker på pilgrimme så er det første jeg tænker nogen der går fra sted til sted og bruger flere måneder på at gennemføre pilgrims-ruten. Så kan man egentlig klade sig pilgrim når man ikke går ruten ud i et. 

Da vi var i Hase-dera stod vi og kiggede på nogle bøger man kunne købe og en af dem hed Bando 33 i bil. 

Hvis man sætter sig ind i en bil for at gennemføre en pilgrims-rute får man så det ud af det med der er meningen med at begive sig ud på sådan en tur. En tur hvor man i meget lang tid går og hvor det eneste selvskab man har er ens egen filosofiske tanker. For 100 år eller mere havde man jo ikke muligheden for at tage bil eller offentlig transport når man begav sig ud på en pilgrims-rute, man gik fra sted til sted indtil man nået målet. 

Så hvad er egentlig en pilgrim anno 2019 ???? 

Er der et behov for at være pilgrim i 2019 ??? På en måde tror jeg svaret er ja. Når man tænkter over den måde vi lever på i dag med sociale medier og ens liv helst skal se så perfekt ud som muligt så kan det for mange godt blive for meget og så kan det at tage ud på en pilgrimsfær være en befrielse hvor man får tænkt igennem om det nu også er så vigtigt. 

Hvad er en pilgrim for dig ?? Hvad forbinder du med ordet pilgrim ?? Kan man godt være pilgrim i vores moderne samfund ?? 

Personligt har jeg ikke helt fundet ud af hvad jeg synes om ordet pilgrim, jeg ved ikke rigtig om jeg kan kalde mig selv for pilgrim for jeg går jo ikke ruten ud i et, dag efter dag hvor jeg bare går. Måske ordet pilgrim har skiftet mening op gennem tiden, men til hvad ??