Translate

mandag den 18. juni 2018

Osaka jordskælv.


Lidt før klokken 8 i morges blev Osaka ramt af et kraftigt jordskælv. Først blev det sagt at det var 5+
på den japanske shindo skala, 5,9 på rictherskalaen. Det er senere hen blevet opgraderet til 6⁻  eller 6,1 på rictherskalaen. Vi kunne faktisk mærke det helt her oppe i Yokohama, selv om det kun var meget lidt. Men når man tænker over at Osaka er næsten 500 km væk får man en ide om hvor kraftigt det har været.
Over 200 mennesker er kommet til skade og 3 personer har mistede livet. Den ene er en pige på 9 år der var på vej i skole. Hun mistede livet da en beton mur styrtede ned over hende. Muren var foran en svømmepool på den skole hvor hun går. Muren var lidt over 3 meter for at forhindre folk i at kigge ind på svømmepoolen når børnene brugte den. Det var omkring 1,6 meter af muren der styrtede ned over hende da hun var på vej til skole. De 2 andre der mistede livet var 2 ældre mænd. Den ene mistede livet i hans hjem da en bog reol væltede ned over ham og den trejde der mistede livet da en mur væltede ned over ham. Han var skolevagt. I japan er det meget normalt at pensionister der bor i et område hvor der er skoler går ude på vejen og holder øje med børnene på vej til og fra skole så der ikke sker dem noget.
Nyhedderne var udvidet i aften og de billeder de viste fra Osaka var mest af alt kaos. 170.000 husstande har ingen strøm og det kan tage op til 2 uger inden alle igen har strøm. Der er så mange vandrør der er sprunget at der er oversvømmelser rigtig mange steder og de har nu lukket for vandet for at stoppe oversvømmelserne, men det betyder så også at rigtig mange husstande står uden vand. Vandbiler fra kommunen og militæret er udkommanderet i boligområder så folk kan komme med dunke og flasker og få rent vand.
Der har været en del jordskælv det sidste stykke tid også her i Kanto-området. Både i Chiba, Gunma og Tokyo har der været jordskælv den sidste uges tid og nu et stort jordskælv i Osaka. Det gør folk lidt nervøse for det ligner meget det mønster der var før det store jordskælv i 2011. 2 dage før det store Tohoku-jordskælv var der også et rimelig stort jordskælv. De fleste antog at det var det, men det var faktisk et varsel på noget større. Men nu må vi se hvad der sker de næste par dage, der har hele dagen igennem været mange mindre efterskælv i og omkring Osaka og der vil helt sikkert gå noget tid inden det falder til ro igen. For os tog det næsten 6 mdr. inden tingene begyndet at falde til ro efter Tohoku-jordskælvet i 2011. Det var virkelig hårdt for balance og nerve systemet. Nogen gange kunne jeg mærke rystelser selv om der ingen var, så det var ret hårdt. Og efterskælvene kommer døgnet rundt så man får ikke meget søvn for man fare op hver gang det ryster. Så vi holder vejret de næste par dage og forbereder på det værste, men håber på det bedste.

Den japanske shindo-skala.

Den japanske shindo-skala går fra 0-7. Der er dagligt jordskælv, men langt de fleste mærker man næsten ikke, især ikke hvis man i forvejen bevæger sig. Så det er bestemt ikke hverdags kost at der er jordskælv af den kraftige slagt som i morges.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar