Translate

søndag den 5. maj 2019

Bangsbo Fort ved Frederikshavn.

I dag er det den 4 maj. Det er Danmarks befrielse, klokken 20.36 kommer den besked mange har ventede  i mange år på at høre. Det er beskeden fra London om at de tyske tropper i nordvest Tyskland, Holland og Danmark har overgivet sig og Danmark atter er et frit land. Lige netop i dag har vi så meget at være taknemlig over også selv om det for de fleste mennesker er meget lang tid siden og mange i dagens Danmark aldrig oplevede krigen. 
Jeg interessere mig meget for historie, men der er 2 emner der for mig bare er lidt mere interessante og der er modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig og vikingetiden. 2 emner der fylder meget i den danske historie. Og når man er vokset op i Frederikshavn er 2. verdenskrig og modstandsbevægelsen en del af byens historie da tyskerne byggede det der i dag er Bangsbo Fort som en del af Atlanterhavsvolden der går fra Norge og helt ned til Spanien.


Bangsbo Fort ligger i bakkerne i den sydlige del af byen med en fantastisk udsigt ud over Kattegat. Der ligger 75 bunkere der blev påbegyndt i 1942 og stod færdig 2 år senere. Her er en kommando-bunke, ammunitions-bunkere, hospitals-bunker, forhørs-bunker og selvfølgelig langt de fleste er mandskabs-bunkere. I dag kan man gå rundt oppe i landskabet og se alle bunkerne mens man nyder udsigten ud over Frederikshavn og Kattegat. Langt de fleste bunkere kan man gå ind i og nogle af dem har nogle rigtige gode udstillinger om livet heroppe. Bl.a. forhørs-bunkeren hvor man kan sætte sig ned ved forhørs borde og tage nogle høretelefoner på og så kan man i cirka 5 minutter høre en optagelse af hvordan et forhør af en modstandsmand foretaget af Gestapo ville have foregået. Det er noget der giver stof til eftertanke for jeg har den mulighed at tage høretelefonerne af og gå hvis det bliver for meget at høre skrigene af tortur, den mulighed havde de modstandsfolk der blev tage og bragt til forhør ikke.
 


Som følger af den danske samarbejdspolitik er bunkerne opført af danske arbejdere og betalt af den danske stat og der er brugt 32.000 m3 beton til opførelsen af de 75 bunkere. Det var noget der kom den danske modstandsbevægelse til gode for flere af dem der arbejdede deroppe var i virkeligheden folk fra modstandsbevægelsen der kunne gå deroppe og samle oplysninger der blev sendt vidre til England.


En af dem der arbejdet deroppe for at skaff oplysninger til modstandsbevægelsen var en mand ved navn Laurits Jørgsen. Han blev i 1943 opsøgt af Verner Jensen fra DNU ( Dansk Nordisk Ungdomsforbund ) som foreslog ham at tage job deroppe. Først blev Laurits rasende for han ville ikke arbejde for tyskerne, men da han fik at vide det var med henblik på at samle oplysninger for modstandsbevægelsen sagde han straks ja. Hans opgave var at opmåle og kortlægge hele fæstningen.
Det galdt om at være opfindsom for at komme i nærheden af bunkerne så derfor gik han rundt med bøjede søm i lommerne. Han kunne så sige hvis han blev stoppet af en tysk vagt at han gik og samlede søm op der skulle rettes ud og bruges til byggeriet. Desuden havde han en snor i lommen hvor der for hver 10 cm var bundet en knude og den brugte han så til af opmåde døre og vægge med. Det var jo mange tal at skulle huske på så dem han ikke kunne huske skrev han på sine træsko der var smurt med et tykt lag skosvært som han hurtigt kunne tørre af i buksebenet hvis han blev opdaget af en tysk vagt.


 Men en dag går det næsten galt. Han har fået øje på nogle brædder i nærheden af et skovområde hvor han også stiller sin cykel. I løbet af dagen går han og indsamler brædderne og da det bliver fyraften vil han transportere dem hjem på cykel. Men en gren har sat sig fast i hjulet og da han trækker af sted med cyklen lyder der et højt knald der får en af de tyske vagter til at råbe op og skydde op i luften. Laurits bliver anholdt på stedet. På vej til forhørtbunkeren forsøger han forgæves at slette de tal han har til at stå på sine træsko, men det mislykkes. Da de ankommer til forhørsbunkerne stille Laurits sine træsko pænt uden for døren inden han gå ind. Laurits kommer oprindeligt fra Sønderjylland så han kan tale tysk med officeren, en ting der hjælper gevaldigt for forståelsen. Laurits forklarede at han godt mente han måtte tage brædderne når de skulle smides ud alligevel og at han ville bruge dem til at bygge et lille skur hjemme i haven. Efter en længere snak får Laurits lov til at gå og da han kommer ud står hans træsko der stadig med dagens opmålet tal. Laurits stikker hurtigt fødderne i skoene og lister af med cykel, brædder og tal til modstandsbevægelsen.



Mange tusinde blev under besættelsen anholt anklaget for sabotage og for på andre måder at modarbejde den tyske besættelsemagt. Af dem blev 102 dødt til døden efter tysk krigsret. De fleste af disse dødsdømte blev henrettet i Ryvange i København. 2 af dem der blev henrettet i Ryvangen var fra Frederikshavn. Politibetjent Henrik Wessel Platou og politifuldmægtig Poul Larsen.
De var ikke i samme gruppe, men begge arbejdede med sabotage, at oprette flygtruter til Sverige og likvidering af stikkere og folk der på andre måder hjalp tyskerne.




De fleste kender grupper som Holger Danske, Churhill-gruppen, BOPA og ikke mindst Hvidsten Gruppen, men der findes så mange andre mindre grupper der har udført sabotage for at genere tyskerne mest muligt, har indsamlet informationer og hjulper jøder og andre til Sverige hvorfra især modstandssfolk er rejst vidre til England. Størstedelen af disse frihedskæmpere var ganske almindelige mennesker der ikke var enig med regeringen om at samarbejde med besættelsesmagten og at Danmark ikke en dag skulle være nazistisk.
De fleste kan nok ikke nævne mange navne fra nogen af disse grupper, det skulle da lige være Bent Faurschou-Hviid, bedre kendt som Flammen, Jørgen Haagen Schmith, bedre kendt som Citronen, begge fra Hoger Danske. Marius og Niels Fiil fra Hvidsten Gruppen.
Men hvor mange ved hvem Hedda Lundh-Jensen var ?? Hun var jernbanesabotør og hun var så god til det at hun underviste nye grupper i at udføre sabotage og håndtere springstof. Der findes kvindelige modstandsfolk, men de er blot en meget lille fodnote i historierne om Den Dansk Modstandsbevægelse, men de var der også.




Bangsbo Fort er en del af Nordjyllands Kystmuseum. Nogle af bunkerne skal man have en billet for at komme ned i. Billetten koster 75 kr og den er gældende i 7 dage og den giver desuden adgang til Bangsbo Museum, Kystmuseum Sæby og Kystmuseum Skagen. Men husk at tjekke åbningstiderne da der er forskellige åbningstider efter årstiden. Man har også mulighed for at komme med på flere guidede ture. 

Har du aldrig hørt hvordan fredsbudskabet lyder kan du høre det lige her.

Så husk at det er i aften du skal sætte lys i vinduet for at mindes alle dem der ikke kunne opleve at Danmark blev frit igen fordi de gav deres liv for Danmark. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar