I torsdags skete der lidt af et mirakel. Min mand og jeg havde en hel fridag sammen uden at vi faktisk havde planlagt det. Ikke noget med at vi havde tage fri eller aflyst noget, bare en tilfældig dag hvor vi begge ingen aftaler eller arbejde havde samtidig. Det er første gang i jeg ved ikke i hvor lang tid at det er sket. At vi bare har en hel dag sammen uden planer. Så hvad skal man så bruge sådan en kostbar dag til.
Vi startede med at sove længe, i vores tilfælde vil det sige til omkring kl. 08.00 for hele dagen skulle hvertfald ikke soves væk. Vi var aften forinden blevet enig om at køre til Yamanashi ( for 3. gang i år) fordi her er efterårsfarverne på deres højeste lige nu. Så ved 10-tiden satte vi os i bilen og satte kursen nord-vest over. Nu har vi efterhånden gjort turen en del gange så det tager os efterhånden kun 1 1/2 - 2 timer at nå Yamanashi, men denne gang skulle det ikke gå helt så let. Der var så mange lastbiler, kødannelser og vejarbejde ( de var ved at fjerne ukrudt i mellemrabatten 😕😕) at det tog os 3 1/2 time at nå til Yamanashi. Så ved 13.30 tiden kunne vi endelig parkere bilen ved foden af Sankodai bjerget og begynde opstigningen til udkigstårnet der vender over mod Fuji og vidre op til toppen. Vi ville gerne have vandret langs bjergryggen over til nabobjerget, men det havde vi bare ikke tid til fordi vi ankom så sent i forhold til planen. Så vi nåede ikke længere end til toppen at Sankodai, men det var sandelig også en udsigt der var værd at sidde og nyde i solens eftermiddags stråler. Vi skulle være nede igen senest omkring klokken 17 for det bliver ret hurtigt bæld mørkt oppe i bjergene.
Dele af den sti vi fulgte op til toppen er del af den gamle Tokaido trail. Det er den sti man i Edo-perioden brugte når man skulle fra Tokyo til Kyoto. Ligesom her kan man mange steder stadig godt finde den oprindelig del af stien, andre steder er den blevet erstattet af motorveje. Men det er stadig muligt at gå hele vejen fra Tokyo til Kyoto via Tokaido stien. Selvfølgelig kommer det an på hvor hurtig man går, men man skulle kunne gøre det på cirka 25 dage i et raskt tempo, den er trods alt 492 km lang.
Tokaido stien følger kysten fra Tokyo og til Kyoto, men der findes også en anden sti der hedder Nakasendo stien og som gå indland og over bjergene. Så det siger næsten sig selv at Tokaido stien er den mest brugte fordi den er nemmere end turen der går gennem bjergene. Der er 53 stop eller restepladser som vi ville sige i dag på Tokaido stien, hvor man kunne overnatte, få noget at spise og nogen steder havde også en onsen hvor man kunne slappe af efter en lang dags vandring.
Der findes 53 ukiyo-e (træsnit) der hver afbilleder de 53 stationer. De er lavet af ukiyo-e mesteren Utagawa Hiroshige efter hans første rejse langs Tokaido stien og de betragtes i dag som nogen af de mest betydningsfulde og værdifulde ukiyo-e billeder.
Du kan se alle billederne her
Og nedenunder kan du se mine billeder af den lille del at Tokaido stien vi gik op til toppen af Sandokai. Måske en dag jeg kan finde tid til at gå hele turen med en udgave af Hiroshiges billeder under armen. Så skulle det være om foråret inden det bliver alt for varmt eller om efteråret inden det bliver alt for koldt, men det er nok mest drømme tænkning lige i øjeblikket. Men hvem ved........
Den gamle Tokaido sti.
Fuji-san med sne på toppen.
Toppen af Sankodai.
Udsigten fra Sankodai
Inden vi kørte hjem stoppede vi i den lille landsby Kawaguchiko hvor de havde efterårs festival og træerne langs åen der løb gennem byen var oplyst. Det var så hyggeligt og stemningsfuldt.
De vigtige ruter fra Tokyo til Kyoto.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar