Sugimoto-dera er et lidt specielt sted, det er nemlig det ældeste tempel i Kamakura. Det stammer helt tilbage fra år 734. Det betyder at templet er 1282 år gammelt, det er altså ret gammelt. Som den historie nørd jeg jo er har jeg undersøgt hvilken tid i dansk historie det svare til og jeg kom frem til at det må være lige før vikinge tiden begynder i slutningen af den periode der kaldes for den Germanske Jernalder, jo jo. Det er faktisk før Jellinge Stenene bliver rejst for de bliver først sat næsten 200 år senere ( mellem 960-985 mener man ). Det sætter jo tingene lidt i perspektiv. Byer som Århus og Ribe er først lige begyndt at blive bosættelser og Ribe betegnes jo som Danmarks ældste by. Men det er nok kun mig der synes det er sjovt at sidde og samligne tidsperioder med hinanden i forhold til hvad der skete i Danmark på samme tidspunkt.
Selve templet er ikke så stort, men der er en masse at kigge på. Inde i selve templet er der en del altre hvor man kan sidde og bede. Nu var jeg der heldigvis sammen med min mand så jeg kunne få ham til at oversætte nogen tekster for mig. Det er sådan at mange templer har papir stykker med navne og perioder limet fast til vægen og hvis man kan læse dem kan man faktisk få en hel del at vide rent historie mæssigt. Men vi fik hvert fald en del tid til at gå med at kigge på de her papirs stykker i selve templet fordi nogen af dem var fra før Edo perioden, d.v.s de er fra før Tokyo blev hovedstad og mens Kyoto stadig var hovedstad.
Jeg får en meget speciel følelse når jeg oplever noget der er så gammelt. Jeg kan ikke rigtig beskrive hvad det er. Det er en blanding af kuldegysning og ydmyghed. At noget har overlevet jeg ved ikke hvor mange generationer, jordskælv og krig og ødelæggelse. Der findes et ordsprog der siger Hvis vægge kunne tale, men det kan de jo rent faktisk godt hvis man tager sig tid og kigger på hvad der rent faktisk står skrevet på dem. At det så er begrænset hvad de kan fortælle er så en anden ting, men for folk med en livlig fantasi ( som jeg har ) kan man hurtig forestille sig en hel masse.
Vi brugte en hel del tid her, mest fordi jeg blev så oven ud fasineret af stedet fordi det er så gammelt og fordi vi satte os på en bænk udenfor og sad og snakkede om historieske perioder og personer fra den tid hvor templet blev bygget og den rolle det har spillet som det første tempel i Kamakura. Men jeg skal nok spare jer for alt for meget historie og i stedet give jer nogen billeder fra Kamakuras ældeste tempel.
Selve templet.
På væggen kan man se nogen af de omtalte papirs stykker
med navn og periode. Nogen ligende sidder også inde i
selve templet og er fra før Edo-perioden.
En af templets hoved attraktioner.
Den store mos trappe. Den bliver ikke brugt mere da
det simpelthen er for farligt at gå på den. Der er lavet
en ny sti der går uden om så man kommer op til
templet fra siden af.
Hvordan har du det med at besøge historieske steder ??? Tænker du over stedets betydning og hvad det rent faktisk er eller er det mere "been there, done that" og vidre til næste sted ???
Jeg må indrømme jeg heller vil besøge et sted eller to mindre, men så rent faktisk lære og få noget ud af det sted jeg besøger. Så har man jo også altid en undskyldning for at komme tilbage hvis man ikke nåede det hele ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar